Intimideret betydning

Intimideret er tillægsform datid (perfektum participium) af verbet at intimidere og bruges også som adjektiv. Det betegner en person, gruppe eller part, der føler sig skræmt eller kuet. Konteksten kan være fysisk (størrelse, trusler), social (status, hierarki), kommunikativ (skarp tone, aggressiv retorik) eller symbolsk (institutionel magt).

• Neutralt register, ofte brugt i formelle eller semi-formelle sammenhænge.
• Indebærer ofte et magtforhold eller en hensigt om at påvirke adfærd gennem frygt - men kan også beskrive en spontan følelse uden hensigt fra den anden part.
• Anvendes både bogstaveligt (trusler) og mere subtilt (overdreven kritik, belærende tone, indforståede normer).

• Verbum: at intimidere - intimiderer (nutid), intimiderede (datid), intimideret (perfektum participium).
• Adjektiv: intimideret (ubøjeligt i køn; kan stå attributivt og prædikativt): “en intimideret medarbejder”, “de følte sig intimiderede”.
• Afledninger: intimiderende (tillægsform nutid: “en intimiderende tone”), intimidering (substantiv), evt. intimidation i juridisk/akademisk sprog.
• Typiske præpositioner: “intimideret af nogen/noget”, “intimideret til tavshed/til at gøre noget”.
• Grader: sjældent gradbøjet (*mere/ mest intimideret* lyder ofte kunstigt); brug i stedet intensitetsmarkører som “let”, “tydeligt”, “dybt”.

Ordet kommer via fransk intimider og/eller engelsk intimidate, med rødder i latin intimidare “gøre frygtsom”, dannet af præfikset in- + timidus “frygtsom”. I dansk er det et nyere låneord, som har fået fast plads i både hverdagssprog og faglige domæner.

• Intenderet pres: En part forsøger bevidst at påvirke en anden ved at fremkalde frygt (fx trusler, aggressiv adfærd, misbrug af autoritet).
• Uintenderet virkning: En persons status, ekspertise eller fremtoning kan opleves som intimiderende, selv uden nogen bevidst hensigt.
• Sociale situationer: Første møde med et stærkt fagligt panel, elitære miljøer eller uigennemsigtige normer kan virke intimiderende.
• Institutionel kontekst: Myndigheder, retssystem og arbejdsgiverrelationer kan skabe oplevelsen af at være intimideret, især ved ubalance i magt og viden.
• Kulturelle faktorer: Hvad der opfattes som intimiderende, varierer med kultur, sprogbrug og normer for autoritet, køn og status.

• Hun følte sig intimideret af chefens hårde tone under mødet.
• Vidnet blev angiveligt intimideret til tavshed før retssagen.
• De nye studerende var tydeligt intimiderede af professorens ry.
• Han lod sig ikke intimideret af modstanderens størrelse.
• Teamet blev intimideret af den stramme tidsplan og de høje forventninger.
• Hun blev intimideret til at underskrive kontrakten uden at læse den grundigt.
• Journalisten fortalte, at kilderne var intimiderede og derfor ønskede anonymitet.
• Selvom han var fagligt dygtig, blev han intimideret af panelets kritiske spørgsmål.
• Eleverne følte sig intimiderede af klassens sociale hierarki.
• Videnskabsfolk kan blive intimiderede af stærkt hierarkiske konferencemiljøer.
• Hun virkede ikke det mindste intimideret, selv om salen var fyldt.
• De blev intimiderede af de juridiske trusler og trak kampagnen tilbage.
• Han følte sig intimideret af de mange fremmedord i dokumentet.
• Forbrugere kan blive intimiderede af komplekse abonnementsvilkår.
• Træneren mente, at dommerne var blevet intimideret af hjemmebanepublikummet.

• Synonymer (nær betydning): skræmt, kuet, forskrækket, afskrækket, presset, overrumplet, slået tilbage, utryg.
• Nuancer/konnotation: kuet antyder vedvarende undertrykkelse; afskrækket peger på hæmmet handlelyst; overrumplet rummer moment af pludselighed.
• Beslægtede former: intimiderende (årsagskilde), intimidering (handling/tilstand), intimere (ikke beslægtet i betydning), trusler, chikane, pres, tvang.

• tryg, rolig, selvsikker, uforfærdet, modig, uanfægtet, stålsat.

• føle sig intimideret af
• lade sig ikke intimidere
• intimideret til tavshed
• forsøge at intimidere nogen
• intimiderende adfærd/retorik/miljø
• institutionel/strukturel intimidering

I juridiske og politiske sammenhænge omtales intimidering i forbindelse med vidnepåvirkning eller trusler mod offentlig ansatte, vælgere eller aktivister. I arbejdslivet bruges begrebet i relation til krænkende adfærd, mobbning og misbrug af myndighed. I uddannelsesmiljøer diskuteres subtil intimidering via mikroaggressioner, meritokratiske idealer eller eksamensformer, der kan hæmme deltagelse.

• Skelnen: intimideret (den, der føler sig skræmt) vs. intimiderende (det, der skræmmer).
• Nuance: “bange” er mere generelt; “intimideret” antyder magtasymmetri eller pres.
• Formalia: I formel skrivning er intimidering ofte at foretrække frem for “intimidation”, medmindre fagsproget tilsiger andet.
• Stil: Undgå overforbrug som intensitetsmarkør; vælg konkrete beskrivelser af adfærd og situation.

• kue, skræmme, true, presse, mobbe
• autoritet, magtforhold, chikane, tvang
• selvtillid, mod, psykologisk tryghed