Inuit betydning

Inuit bruges om de folk og kulturer, der tilhører den inuitiske sproglige og kulturelle tradition i Arktis. Betegnelsen omfatter bl.a. Kalaallit (grønlandske inuit), Inughuit (Nordgrønland), Tunumiit (Østgrønland), Inuit i Nunavut og Nunavik (Canada), Inuvialuit (Nordvestterritorier, Canada) og Iñupiat (nordlige Alaska). Den omfatter ikke andre arktiske folk som yupik (beslægtede, men ikke inuit) eller samere (en helt anden sproglig-kulturel familie).

Ordet forekommer både som substantiv (“en inuit”, “flere inuit/inuitter”) og som afledning i tillægsord (“inuitisk”, fx “inuitisk kunst”, “inuitiske sprog”). I faglige sammenhænge bruges det også om den inuitiske gren af sprogfamilien Inuit-Yupik-Aleutisk.

Inuit kommer fra inuitiske sprog (bl.a. inuktitut og kalaallisut), hvor inuk betyder “menneske”, og endelsen -it danner flertal: inuit = “mennesker”. Lånet er blevet udbredt i europæiske sprog i løbet af det 20. århundrede, især som et endonym (selvbetegnelse), der i vid udstrækning har afløst det ældre eksonym eskimo i officielle og respektfulde kontekster.

I inuitiske sprog er inuk singularis og inuit pluralis. I moderne dansk sprogbrug ses følgende mønstre:

• Singularis: en inuit (almindelig i dansk), alternativt en inuk (nærmere originalen, men sjældnere i dansk hverdagssprog).
• Pluralis: inuit (hyppigt i medier og fagtekster) eller inuitter (forekommer også i dansk, især i generel sprogbrug). Begge ses; vælg efter husets eller genrens stil.
• Adjektiv: inuitisk (fx “inuitisk kultur”, “inuitiske sprog”).
• Afledte sammensætninger: inuitkultur, inuitkunst, inuittraditioner (ofte skrevet i ét ord på dansk).
• Versalisering: På dansk skrives etnonymer normalt med lille begyndelsesbogstav: inuit. Kapitalisering bruges i egennavne (fx Inuit Circumpolar Council).

• “Inuit har levet i Arktis i tusinder af år og har tilpasset sig et barskt klima.”
• “En inuit fra Nunavut fortalte om traditionelle jagtmetoder.”
• “Grønlandske inuit (kalaallit) taler kalaallisut, et inuitisk sprog.”
• “Iñupiat er inuit i det nordlige Alaska.”
• “Museet viser en samling af inuitkunst fra 1900-tallet.”
• “Forskerne dokumenterede variationer i inuitiske dialekter på tværs af Canada og Grønland.”
• “Inuitternes viden om havisen er central for sikker sejlads i nord.”
• “Hun arbejder med sundhedsprojekter i inuitiske lokalsamfund.”
• “Bogen sammenligner inuitkultur med andre arktiske kulturer.”
• “Inuit i Nunavik samarbejder med myndighederne om forvaltning af caribou-bestanden.”
• “Mange inuit kombinerer i dag fangst med lønarbejde.”

• Grønlændere - overlapper delvist, men er ikke identisk: ikke alle grønlændere er inuit, og ikke alle inuit er grønlændere (der findes også inuit i Canada og Alaska). I Grønland bruges etnonymet Kalaallit om den grønlandske inuitbefolkning.
• Indfødte/urbefolkninger i Arktis - bredere paraplybetegnelser, der også omfatter fx samer og yupik.
• Eskimo - historisk betegnelse; opfattes mange steder som forældet eller nedsættende og bør undgås i neutral og respektfuld sprogbrug.

Egentlige antonymer findes ikke, da inuit er et etnonym og ikke en egenskab. I grønlandske og canadiske sammenhænge ses dog funktionelle modsætninger som:

• ikke-inuit (generel betegnelse for personer, der ikke er inuit)
• qallunaaq (grønlandsk for “europæer/ikke-inuit”, pluralis qallunaat)

• Før midten af 1900-tallet: Europæiske kilder brugte oftest eksonymet “eskimo”.
• 1960’erne-1980’erne: Inuitiske organisationer og myndigheder i især Canada og Grønland fremmer endonymet Inuit. Betegnelsen vinder frem i forskning, medier og lovgivning.
• 1977: Stiftelsen af Inuit Circumpolar Council (ICC) samler inuit fra Grønland, Canada og Alaska under en fælles betegnelse.
• 1990’erne og fremefter: Internationalt skift mod at bruge Inuit i stedet for “eskimo” i officielle og respektfulde sammenhænge. Nuancer består regionalt (fx fortsat brug af Yupik for ikke-inuitiske grupper i Alaska).

• Inuk - singularis af inuit (“et menneske”).
• Kalaallit - grønlandske inuit; landet Grønland hedder Kalaallit Nunaat (“inuittenes land”).
• Inughuit - inuit i det nordligste Grønland (Thule-området).
• Tunumiit - østgrønlandske inuit.
• Inuvialuit - inuit i det nordvestlige Canada.
• Iñupiat - inuit i det nordlige/nordvestlige Alaska.
• Yupik - nært beslægtet arktisk folk, ikke inuit (tilhører samme overordnede sprogfamilie).
• Inuit-Yupik-Aleutiske sprog - sprogfamilien som omfatter inuitiske og yupik-sprog (tidl. ofte kaldt “eskimo-aleutiske”).
• Inuit Circumpolar Council (ICC) - international paraplyorganisation for inuit.
• Nunavut, Nunavik, Nunatsiavut, Inuvialuit Settlement Region - inuitiske regioner i Canada.

• Respektfuld terminologi: Brug inuit om de relevante folk; undgå “eskimo”, medmindre man citerer historiske kilder eller forklarer termen.
• Præcision: Angiv lokal selvbetegnelse, når relevant (fx Kalaallit, Iñupiat), især i specifikke eller akademiske sammenhænge.
• Plural/singular: Vær konsekvent: singularis “en inuit” (eller “en inuk”), pluralis “inuit” eller “inuitter”.
• Tautologier: Da inuit betyder “mennesker”, kan udtryk som “inuitfolk” være sprogligt dobbelt; på dansk bruges det dog ofte uden anstød - vælg efter tone og målgruppe.

Inuitkulturer er mangfoldige, men deler historisk tilpasninger til arktiske miljøer (jagt på havpattedyr, slædekørsel, tøj af skind, sofistikeret viden om is og vejr) og et rigt sprog- og fortællemiljø. Nutidens inuit-samfund forener traditioner med moderne livsformer og politiske institutioner, herunder selvstyreordninger og landrettigheder i flere regioner.

• At alle arktiske folk er “inuit” - nej, fx samer og yupik er ikke inuit.
• At “Inuit” altid skal skrives med stort på dansk - nej, dansk retskrivning bruger normalt småt: inuit.
• At “eskimo” er neutral moderne betegnelse - i nutidig neutral sprogbrug foretrækkes inuit (med lokale selvbetegnelser, hvor relevant).