Homepage.dk

Din startside på nettet! Registreret siden 1997

Udgivet i Leksikonopslag med I

Iot betydning


iot (udtalt ai-å-ti) er en forkortelse for det engelske udtryk Internet of Things, på dansk oftest gengivet som Tingenes Internet. Begrebet dækker over netværksforbundne fysiske objekter – “ting” – der kan indsamle, udveksle og reagere på data uden eller med minimal menneskelig indgriben.

Betydning og grundlæggende koncept

I sin kerne beskriver iot et økosystem af sensorer, aktuatorer, software og netværksteknologier, som giver en fysisk genstand evnen til at:

  • registrere data om sig selv eller omgivelserne (fx temperatur, position, luftfugtighed, bevægelse),
  • kommunikere disse data til andre enheder eller til en central cloud-tjeneste, og
  • handle autonomt på baggrund af analyserede data (fx åbne en ventil, sende en alarm eller optimere energiforbrug).

Det afgørende er, at iot-enheder gør det muligt at skabe digitale tvillinge­modeller af den fysiske verden, hvilket muliggør nye services, automatisering og datadrevet beslutnings­tagning.

Etymologi & forkortelsens oprindelse

Udtrykket Internet of Things blev første gang anvendt af den britiske teknolog og forsker Kevin Ashton i 1999, da han arbejdede med RFID-mærkning hos Procter & Gamble. Ashton brugte begrebet til at beskrive en vision, hvor “ting” i supply chain skulle tale sammen via internettet. På dansk ses både formaerne IoT, iot, Internet of Things og Tingenes internet.

Eksempler på brug

Anvendelsen af iot spænder fra hverdagsgadgets til kritisk infrastruktur. Her er en ikke-udtømmende liste:

  • Intelligente el-pærer der regulerer lysstyrke efter dagslys og tilstedeværelse.
  • Smartwatches og fitness-trackere der måler puls, søvn og aktivitet.
  • Forbundne termostater der optimerer opvarmning efter vejrprognoser.
  • Sensorer i landbruget der måler jordfugt for præcisionsvanding.
  • “Smarte” el-målere (smart meters) i energiforsyningen.
  • GPS-trackere til flådestyring af lastbiler.
  • Overvågningskameraer med ansigtsgenkendelse.
  • By-infrastruktur som intelligente lyskryds og parkering-sensorer.
  • Bærbare insulinpumper der justerer dosis automatisk.
  • Digitale låse i logistik, der åbnes via cloud-autorisation.

Synonymer og relaterede termer

  • Tingenes internet – direkte dansk oversættelse.
  • Internet of Everything (IoE) – bredere koncept der også omfatter mennesker og processer.
  • Cyber-Physical Systems (CPS) – akademisk betegnelse for integrerede digitale/fysiske systemer.
  • Industri 4.0 – i fremstillingssektoren bruges IoT-teknologi i “den fjerde industrielle revolution”.

Antonymer og kontrasterende begreber

  • Stand-alone-enheder – apparater uden netværksforbindelse.
  • Legacy-systemer – ældre isolerede systemer uden dataudveksling.
  • Offline-miljø – bevidst frakoblede systemer af sikkerheds- eller privatlivshensyn.

Historisk udvikling

ÅrBegivenhed
1990-1999Første eksperimenter med netværks­tilsluttede husholdnings­apparater (fx den berømte “internetforbundne brødrister”). Ashton lancerer udtrykket IoT.
2000-2010RFID, 2G/3G og Wi-Fi gør masse­markedet muligt. Sensorpriser falder dramatisk.
2011-2015Termen “smarte hjem” breder sig. Store cloud-platforme (AWS IoT, Azure IoT) lanceres.
2016-2020Narrowband-IoT, 5G og edge computing rykker. Satellit-IoT åbner dækning i fjerntliggende områder.
2021-Fokus på cybersikkerhed, bæredygtighed og standardisering (Matter, OPC UA, etc.).

Tekniske byggesten

I praksis består et iot-system af flere lag:

  1. Enheder & sensorer – måler fysiske fænomener.
  2. Netværksforbindelse – fx Wi-Fi, LoRaWAN, Zigbee, 4G/5G, Bluetooth LE.
  3. Edge-computing – lokal databehandling for lav latenstid.
  4. Cloud-platform – langtidsholdbar lagring, machine learning og API-adgang.
  5. Applikation/visualisering – dashboard, mobilapp, automatiserings­regler.

Sikkerhed & privatliv

IoT medfører nye risici – fx botnetangreb, datalæk og uautoriseret kontrol. EU’s Cyber Resilience Act og kommende CE-krav adresserer behovet for standardiserede sikkerheds­certificeringer. Best practice omfatter:

  • Unikke adgangskoder og regelmæssige firmware-opdateringer.
  • End-to-end-kryptering mellem enhed og cloud.
  • Segmenteret netværk for at isolere IoT-trafik.

Kulturel og samfundsmæssig betydning

Begrebet iot er blevet synonymt med digitaliseringen af alt. På den ene side lover det effektivitet og nye forretningsmodeller; på den anden rejser det spørgsmål om overvågning, ejerskab af data og miljøbelastning ved øget elektronikforbrug.

Fremtidsperspektiver

Analytikere (Gartner, IDC m.fl.) forventer over 30 milliarder iot-enheder i drift inden 2030. Tendenser omfatter:

  • Ambient computing – usynlige, kontekst-bevidste systemer.
  • Zero-trust sikkerhedsarkitektur som standard.
  • Energi-harvesting sensorer der eliminerer batteriskift.
  • Standardiserede økosystemer (fx Matter i smart-home).

Brugerens perspektiv

For både forbrugere og virksomheder handler et succesfuldt iot-projekt om at:

  1. Definere et klart forretnings- eller komfort-mål (fx spare energi, øge sikkerhed).
  2. Vælge hardware, der understøtter åbne standarder for at undgå leverandør-lock-in.
  3. Prioritere datasikkerhed og livscyklusstyring fra starten.

Sammenfatning

Ordet iot betegner et omfattende teknologisk paradigme, hvor fysiske ting bliver digitale aktører. Med rødder i RFID-forskning er det i dag en nøglekomponent i alt fra smart-hjem til industri 4.0. Potentialet er enormt, men realiseringen kræver fokus på standarder, sikkerhed og etisk anvendelse.

Fun Fact

Vidste du at...
I 2024 blev første danske hjemmesidedomæne solgt som NFT – prisen var 310 000 kr.

Hvorfor Homepage.dk?

I en tid hvor alting er AI og automatiseret, med fancy animationer og tracking alle vegne går vi den anden vej!

Manuelt kurateret linkkatalog - rent indhold, ingen form

Det er det gode gamle internet - som dengang far var dreng.