Iq betydning

IQ er en forkortelse for intelligenskvotient og betegner en numerisk score, der opsummerer resultatet af en standardiseret intelligensprøve. Scoren er normeret, så 100 repræsenterer befolkningens gennemsnit, og spredningen (standardafvigelsen) oftest er 15 point. IQ bruges især i forskning, uddannelsespsykologi og erhvervspsykologi til at belyse generelle kognitive evner som problemløsning, mønstergenkendelse, abstrakt tænkning, arbejds-hukommelse og forarbejdningshastighed.

Vigtigt: En IQ-score siger noget om resultater på bestemte kognitive opgaver under standardiserede forhold. Den er ikke et mål for menneskelig værdi, moral, visdom, kreativitet, social kompetence eller livsduelighed.

• 1905: Alfred Binet og Théodore Simon udvikler de første moderne intelligenstests i Frankrig.
• 1912: Den tyske psykolog William Stern introducerer termen Intelligenzquotient (intelligenskvotient) som forholdet mellem “mental alder” og kronologisk alder gange 100.
• 1916-: Lewis Terman ved Stanford University tilpasser Binet-testen til Stanford-Binet.
• 1939-: David Wechsler udvikler de udbredte Wechsler-skalaer (WAIS for voksne, WISC for børn).
• Senere: Moderne IQ er en afvigelses-IQ, dvs. en position på en normalfordeling (middel 100, SD 15) frem for en “mental alder”-kvotient.

• Wechsler-skalaer: WAIS (voksne), WISC (børn), WPPSI (førskole); leverer både FSIQ (fuldskala-IQ) og indeks som VCI (verbal forståelse), PRI/VSI (perceptuel/visuospatial ræsonnering), WMI (arbejdshukommelse) og PSI (forarbejdningshastighed).
• Stanford-Binet: Moderne versioner med helskala og delskalaer.
• Raven’s Progressive Matrices: Nonverbal test af mønstergenkendelse og abstrakt ræsonnering.

Betegnelser kan variere mellem testudbydere og lande. Tabellen viser typiske kategorier (SD = 15):

Bemærk: Kliniske diagnoser (fx intellektuel funktionsnedsættelse) beror ikke kun på IQ, men også på adaptiv funktion og helhedsvurdering.

• Stavning: Oftest IQ med store bogstaver. I uformel online-sprogbrug ses iq.
• Udtale (dansk): Siges oftest “i-ku”.
• Bøjning: “en IQ”, “IQ’en”; flertal om flere personers scorer: “IQ’er” (fx “to IQ’er”), men mange skriver også “IQ’er” eller “IQ-scorer”.
• Sammensætninger: “IQ-test”, “IQ-måling”, “IQ-score”, “høj IQ”, “lav IQ”.

• “Hun fik en IQ på 118 på WAIS.”
• “En IQ-test måler ikke kreativitet, men den kan forudsige skolepræstationer.”
• “Der er stor variation inden for samme IQ-niveau.”
• “Hans IQ er gennemsnitlig, men hans motivation er usædvanligt høj.”
• “Virksomheden bruger kognitive prøver som supplement til samtaler, ikke kun IQ.”
• “På nettet bruges ‘200 IQ’ ofte ironisk om en snedig idé.”
• “Skolens pædagogiske psykolog foretog en IQ-måling som led i en bred udredning.”
• “Man kan godt have høj IQ og samtidig have læsevanskeligheder.”
• “Hendes IQ-score faldt inden for det høje område.”

• Synonymer: intelligenskvotient, IQ-score, (mere løst) intelligensniveau, kognitivt evneniveau.
• Nært beslægtede: g-faktor (generel intelligens), kognitive evner, begavelse.

Der findes ikke et egentligt antonym til “IQ” som ord. I praksis kontrasterer man høj IQ med lav IQ. Udtryk som “dumhed” er værdiladede og upræcise og bør undgås i faglig sammenhæng.

• Fra mental alder til afvigelses-IQ: Sterns oprindelige kvotient blev afløst af normbaserede scorer for at undgå skævheder på tværs af alder.
• Flynn-effekten: Gennemsnitlige testresultater steg markant i det 20. århundrede, hvilket medførte gentagne renormeringer; i nogle lande ses nu stagnation eller fald.
• Forudsigelse: IQ korrelerer moderat til højt med uddannelses- og jobpræstationer, men forklarer langt fra alt. Miljø, personlighed, motivation og muligheder spiller også store roller.
• Rettigheder og etik: Test bør anvendes fair og med respekt for kulturelle og sproglige forskelle, og aldrig som eneste beslutningsgrundlag.

• Styrker: Standardisering, relativt høj reliabilitet, nyttig i forskning og som én brik i pædagogiske/kliniske vurderinger.
• Begrænsninger: Kultur- og sprogafhængighed, “testwiseness”, måler ikke hele bredden af menneskelig kunnen (kreativitet, sociale færdigheder, visdom, interesse, værdier).
• Fortolkning: En enkelt score kan maskere profilforskelle mellem delskalaer; kontekst og kvalificeret faglig vurdering er nødvendig.

• EQ: Emotionel intelligens.
• SQ/CQ: Social eller kulturel intelligens.
• AQ: Autism Quotient (selvrapporteringsskala; måler ikke IQ).
• FSIQ/GAI: Fuldskala-IQ og General Ability Index i Wechsler-systemet.
• g-faktor: Spearmans “generelle intelligens”.

• ISO-landekode: IQ er også koden for Irak (topdomæne: .iq).
• Varemærker/produkter: “IQ” indgår i produktnavne og kampagner (har intet med intelligensmåling at gøre).

• “IQ er medfødt og uforanderlig.” - Arv spiller en rolle, men miljø, læring, sundhed og uddannelse påvirker testpræstationer over livet.
• “IQ måler alt, der betyder noget.” - Nej; IQ dækker især visse kognitive færdigheder, ikke karakter, kreativitet eller værdier.
• “En online ‘hurtigtest’ er lige så god som en klinisk.” - Uformelle tests er ofte upålidelige og ikke normerede.

• Brug præcise termer: angiv test (fx WAIS-IV), årstal og konfidensinterval, hvis kendt.
• Fortolk i sammenhæng: se på delskalaer, observationer og relevante baggrundsforhold.
• Undgå stempling: IQ er én måling, ikke en dom over personens potentiale.

• Intelligens (psykologi)
• Standardiserede tests
• Kognitiv psykologi
• Flynn-effekten