Islæt betydning

• Tekstil (faglig, konkret): Den tværgående tråd, som føres ind mellem kædetrådene under vævning. Islæt svarer til engelsk “weft” og står i modstilling til kæde (engelsk “warp”).
• Overført/fjernere betydning: Et indslag, præg, anstrøg eller element af en bestemt art i noget større. Bruges ofte i udtryk som “et islæt af humor/ironi/romantik” eller “et internationalt islæt”.

Ordet er beslægtet med den germanske rod for “at slå/indsætte” (dansk slå), idet islættet bogstaveligt “slås” eller føres ind i væven. Det er nært beslægtet med dansk indslag (både i vævning og i overført betydning), svensk inslag og norsk innslag. På engelsk svarer tekstiltermen til weft. Den overførte betydning er en naturlig semantisk udvidelse: noget, der “føjes ind” i en sammenhæng, giver den et særligt præg.

• “islæt af …”: humor, satire, melankoli, romantik, realisme, modernisme, folklore, mystik, poesi, dramatik.
• “internationalt/fremmed/kunstnerisk/poetisk/politisk/teknologisk islæt” om præg eller element i kunst, kultur, debat m.m.
• Tekstilteknisk: tæt/løst islæt; groft/fint islæt; uldent/bomulds-islæt; farvet/naturfarvet islæt.

• Tekstil: “Islætten føres ind mellem kædetrådene for hvert skud.”
• Tekstil: “Tæppet har hør i kæden og uld i islættet.”
• Tekstil: “Et tæt islæt giver et mere kompakt stof.”
• Overført: “Romanen har et stærkt humoristisk islæt trods det alvorlige emne.”
• Overført: “Byfesten fik et historisk islæt med optog i gamle dragter.”
• Overført: “Debatten fik et politisk islæt, da ministeren deltog.”
• Overført: “Retten har et asiatisk islæt med koriander og lime.”
• Overført: “Bandets lyd har tydelige islæt af 70’er-funk.”
• Overført: “Arkitekturen viser et nordisk islæt i materialevalget.”
• Overført: “Hendes dansk har et tysk islæt i udtalen.”
• Overført: “Artiklen har et satirisk islæt uden at blive hånlig.”
• Overført: “En krimi med islæt af gotik og psykologisk thriller.”

• Tekstil (snæver faglig betydning):

  • Synonymer: indslag (fagterm), i visse sammenhænge skudtråd (tråden der skydes ind).
  • Modstykke: kæde (de længdegående tråde; engelsk warp).
  • Relateret: skud (en enkelt passage af skytten gennem væven), væv, skytte.

• Overført betydning:

  • Synonymer: præg, anstrøg, element, tilsnit, strejf, indslag.
  • Nært beslægtet: tilsætning, komponent, dimension (stilistisk/litterært).
  • Bemærk: indslag bruges i moderne mediesprog om et “TV-/radioindslag”; islæt bruges normalt ikke i den medie-specifikke betydning.

• Tekstil: Ikke et egentligt antonym, men kæde er det strukturelle modstykke til islæt.
• Overført: Relevante kontraster kan være renhed, homogenitet, ensartethed (dvs. fravær af blandede islæt).

Den konkrete vævningsterm er den ældste betydning. Allerede i ældre dansk fagsprog betegner islæt den tråd, der føres på tværs af kæden. Den overførte betydning opstår senere ved semantisk overførsel: når noget “føjes ind” i en helhed, præger det helheden, og derfor bruges islæt om et bidrag/element i kunst, sprog, kultur, politik m.m. I moderne dansk opleves islæt ofte som en smule mere litterært/skriftsprogligt end det mere neutrale indslag, især uden for det tekstile felt.

• I neutral stil anbefales islæt af/fra: “med islæt af humor”.
• I omtale af personer/kulturer kan ordet være følsomt, hvis det bruges til at fremhæve det “fremmede”. Neutrale alternativer er fx præg eller konkrete beskrivelser (“med tyrkiske ingredienser”).
• Stavning og form: islæt i ental; bestemt form ental islættet; bestemt form flertal islættene.
• Undgå forveksling med ord indeholdende “is-” i betydningen ‘frosset vand’; forstavelsen her hænger etymologisk sammen med “i-/ind-”, ikke “is”.