Islam betydning

islam er et substantiv, der i dansk sprogbrug henviser til:

• Religionen islam som helhed (tro, lære, ritualer, etik og institutioner).
• Det religiøse og kulturelle univers, der knytter sig til islamisk tro (fx islamisk kunst, ret og filosofi).
• En overordnet betegnelse for de traditioner og fortolkninger, der har udviklet sig blandt muslimer gennem historien (fx sunni-islam, shia-islam, sufisme).

I almindelig dansk anvendelse skrives “islam” med lille begyndelsesbogstav, på linje med andre religionsnavne som “kristendom” og “buddhisme”.

Ordet islam stammer fra arabisk islām (إسلام), der er et verbalnomen af verbet aslama (at hengive sig/underkaste sig [Gud]). Roden er S-L-M, der også ligger bag salām (fred) og muslim (en, der hengiver sig). I teologisk sammenhæng fortolkes ordet ofte som “hengivelse (til Gud)” og forbindes med ideen om fred, der udspringer af hengivelsen.

• Dansk: [isˈlɑm] eller [isˈlam] (variation forekommer).
• Arabisk (kildesprog): [ɪsˈlɑːm].

Nedenfor ses typiske måder at bruge ordet og relaterede former på i dansk:

• “Han konverterede til islam som ung.”
• “Hun praktiserer islam og faster under ramadan.”
• “De fem søjler i islam omfatter trosbekendelsen, bøn, almisse, faste og pilgrimsfærd.”
• “Islam er en abrahamitisk religion på linje med jødedom og kristendom.”
• “Islam i Danmark har mange forskellige traditioner og baggrunde.”
• “Der findes både sunni- og shia-islam.”
• “Sufisme beskrives ofte som islams mystiske tradition.”
• “Islamisk kunst er kendt for kalligrafi og geometriske mønstre.”
• “Islamisk ret (fiqh) bygger på Koranen og profetiske traditioner (sunna).”
• “Den islamiske kalender er månebaseret.”
• “En muslim er en person, der bekender sig til islam.”
• “Debatten om islam og sekularisme er kompleks.”
• “Islam har forskellige retsskoler (madhhab).”
• “Begrebet sharia knytter an til islamisk etik og lov.”
• “Han forsker i islamisk teologi (kalām).”
• “Islam lægger vægt på monoteisme (tawhīd).”
• “Der findes rige traditioner for islamisk filosofi.”
• “I medierne diskuteres islam ofte i forhold til integration.”
• “Hun læser Koranen, islams hellige skrift.”
• “Islam har en global tilstedeværelse fra Indonesien til Marokko.”
• “Et islamisk bankvæsen opererer med særlige principper for renter.”
• “Islam forstås og praktiseres forskelligt i forskellige kulturer.”
• “I historien om den iberiske halvø spillede islam en stor rolle.”
• “Imamen har en central funktion i mange islamiske sammenhænge.”

• Muslim: Betegnelse for en person, der bekender sig til islam.
• Islamisk: Adjektiv, der beskriver noget, som vedrører islam (fx islamisk kunst, islamisk ret).
• Islamisme: Politisk-ideologiske bevægelser, der søger at organisere samfundet efter fortolkninger af islamisk lære. Adskilles fra islam (religionen) og er ikke et synonym.
• Sharia: Overordnet begreb for guddommelig vejledning/lov i islam; fortolkes og anvendes gennem retslærde traditioner (fiqh).
• Sunni, shia, ibadi: Store retninger inden for islam.
• Ummah: Det globale muslimske fællesskab.

Strengt sprogligt har islam som religionsnavn ikke egentlige synonymer. Følgende udtryk fungerer dog som omskrivninger i kontekst:

• den islamiske religion
• den muslimske tro
• islams tro og praksis

Bemærk: Den historiske betegnelse muhammedanisme er forældet og anses som misvisende; den bruges ikke i moderne dansk.

Der findes ikke egentlige antonymer til et religionsnavn. I sammenlignende omtale kan man møde kontraster som:

• Andre religioner: kristendom, jødedom, hinduisme, buddhisme osv.
• Livsanskuelser uden gudstro: ateisme, agnosticisme.
• Samfundsformer: sekularisme (ikke en antonym, men ofte stillet over for religiøst funderede ordninger).

• Oprindelse: Islam opstod i 600-tallet i Arabien; selve ordet islām er arabisk og blev overtaget i europæiske sprog via oversættelser og rejseberetninger.
• Ældre europæiske betegnelser: Ældre kilder brugte tidvis “mahometanisme/muhammedanisme”, men denne betegnelse er forældet og afspejler misforståelsen af, at muslimer tilbeder Muhammed.
• Dansk sprogbrug: I moderne dansk normeres “islam” med lille begyndelsesbogstav; tilknyttede former som “islamisk” og “muslim” er almindelige.
• Kulturel betydning: Ordet dækker ikke kun tro, men også en righoldig civilisationshistorie med teologi, filosofi, kunst, videnskab og jura.

• Islam vs. islamisme: Islam er religion; islamisme er politiske projekter baseret på religiøse fortolkninger. De er ikke synonymer.
• Islamisk vs. muslimsk: islamisk beskriver forhold knyttet til religionens indhold (fx islamisk ret), mens muslimsk ofte beskriver personer eller fællesskaber (fx en muslimsk familie). Overlap findes i praksis.
• Bestemt form: Man skriver normalt ikke “islamen” i standarddansk.
• Stor/lille: Dansk retskrivning foretrækker lille begyndelsesbogstav: “islam”.

• islamisk kunst/arkitektur/filosofi/jura
• islamisk kalender/bankvæsen/teologi
• sunni-islam, shia-islam, sufisk islam
• islamforskning, islamstudier

• “Hendes speciale undersøger fortolkninger af køn i moderne islam.”
• “Museet viser en udstilling om islamisk ornamentik.”
• “Han blev interesseret i islam efter at have rejst i Mellemøsten.”
• “Debatten om islam i Europa spænder fra teologi til sociologi.”
• “De læser klassiske tekster om islamisk filosofi fra middelalderen.”
• “I kurset sammenlignes islam med andre monoteistiske traditioner.”
• “Højtider i islam omfatter blandt andet Eid al-Fitr og Eid al-Adha.”
• “Hun taler om etik i islam med fokus på intention (niyya).”
• “Konferencen behandler økonomiske modeller i islamisk finans.”
• “Bogens kapitel omhandler sufismens rolle i islam.”