Islamist betydning

islamist (substantiv, fælleskøn): En tilhænger af islamisme, dvs. ideen om, at islamiske normer, love eller værdier bør præge - og ofte formelt strukturere - det politiske system, lovgivning og offentlig moral.

• Begrebet dækker et spektrum: fra reformistiske og demokratiske strømninger, der arbejder inden for lovlige, parlamentariske rammer, til grupper, der forkaster demokrati og kan anvende vold.
• En islamist er ikke det samme som en muslim. Muslim betegner religiøst tilhørsforhold; islamist betegner en politisk-ideologisk position.
• Ordet bruges analytisk i forskning, men i offentlig debat kan det have værdiladede overtoner.

Ordet kommer via fransk islamiste. I 1700-1800-tallet kunne islamiste i europæiske sprog undertiden blot betyde ”muslim”. I løbet af det 20. århundrede - især efter midten af århundredet - snævres betydningen ind til ”tilhænger af politisk islam”. På dansk vinder ordet bred udbredelse fra 1980’erne og frem, med markante bølger omkring den iranske revolution (1979), konflikterne i Afghanistan, Algeriet og senere efter 11. september 2001.

• islamisk vs. islamistisk: Islamisk er bredt beskrivende (vedrører islam), mens islamistisk er politisk-ideologisk.
• jihadist: Betegner typisk militante, væbnet-aktive islamister, der legitimerer vold som middel. Alle jihadister er islamister, men langt fra alle islamister er jihadister.
• salafist: En bestemt (oftest sunnitisk) reformstrømning, der søger tilbage til ”de første generationers” praksis. Nogle salafister er apolitiske, andre politiske; en del politiske salafister betegnes som islamister.
• politisk islam: Paraplybegreb for ideer og bevægelser, der vil organisere samfundet efter islamiske principper; islamisme er en central delmængde.
• post-islamisme: Akademisk begreb om projekter/partier, der bevæger sig væk fra et program om fuld islamisk stat, men bevarer religiøst inspirerede værdier.

• 1970’erne-1980’erne: Islamiske vækkelser og bevægelser vokser; begrebet ”islamist” bruges mere systematisk i forskning og medier.
• 1990’erne: Borgerkrige og væbnede oprør i bl.a. Algeriet og Afghanistan giver ordet en tydelig sikkerhedspolitisk klang.
• Efter 2001: Globalt fokus på militante islamistiske netværk; samtidig deltager andre islamistiske partier i valg og parlamenter i flere lande.
• 2011 og frem: ”Det Arabiske Forår” fører til, at islamistiske partier i flere lande vinder valg eller indgår i koalitioner; debatten om ”moderate” vs. ”radikale” islamister intensiveres.

• Partiet beskrives som islamistisk, men accepterer flerpartisystemet.
• Myndighederne anklager islamister for at stå bag angrebene i regionen.
• Hun forsker i islamistiske bevægelsers deltagelse i kommunalpolitik.
• Ikke alle islamister går ind for religiøs lov som statslov.
• Bevægelsen er islamistisk, men tager afstand fra vold.
• Medierne skelner sjældent klart mellem islamister og konservative muslimer.
• Han blev radikaliseret og tilsluttede sig en militant islamistisk gruppe.
• Partiets program kombinerer socialkonservatisme med islamistiske principper.
• Forskere diskuterer, om bevægelsen stadig kan kaldes islamistisk, eller om den er blevet ”post‑islamistisk”.
• Regeringen fører dialog med moderate islamister for at stabilisere regionen.
• Han afviser betegnelsen islamist og kalder sig ”værdikonservativ muslim”.
• Analysen peger på forskelle mellem shia- og sunniislamister.
• Rapporten bruger islamist som analytisk kategori, ikke som skældsord.
• Kritikere mener, at mediet bruger ordet islamist for bredt.

• tilhænger af politisk islam (forklarende omskrivning)
• islamisme-tilhænger (sjældnere, men præcist)
• islamisk aktivist (kontekstafhængigt; kan være for bredt)
• fundamentalist (overlapper i nogle sammenhænge, men ikke dækkende og ofte værdiladet)

Bemærk: jihadist bruges ofte fejlagtigt som synonym; det betegner typisk en militant underkategori.

• sekularist / laicist (tilhænger af adskillelse mellem religion og stat)
• liberal demokrat (i mange kontekster politisk modpol, men ikke nødvendigvis antonym)
• islamkritiker (kritisk position, men ikke egentlig antonym i logisk forstand)

• moderat/konservativ/radikal islamist
• islamistisk parti/bevægelse/netværk/ideologi
• militant islamist; voldelig islamisme
• shia‑ eller sunniislamist; salafi‑islamist
• islamistisk aktivisme/dagsorden/lovgivning/retorik

• Ordet kan opfattes stigmatiserende i daglig tale, især hvis det bruges som skældsord om religiøst praktiserende muslimer uden politisk aktivisme.
• I akademiske tekster anbefales en præcisering: Hvilken bevægelse? Hvilke mål? Hvilke metoder? Demokratiske eller anti-demokratiske?
• I nyhedsmedier blandes ”islamist”, ”fundamentalist” og ”konservativ muslim” til tider; præcision mindsker misforståelser.

• islamisme (ideologien)
• islamistisk (adjektivformen)
• politisk islam
• salafisme, jihadisme, shari’a (som politisk-religiøse begreber i beslægtet diskussion)
• sekularisme, laïcité (modstående principper)

• At kalde enhver praktiserende muslim for islamist er forkert; det politiske element er afgørende.
• At bruge islamist som generelt synonym for ekstremist er misvisende; der findes ikke‑voldelige og demokratiske islamistiske aktører.
• At antage, at islamistisk automatisk betyder ”terroristisk”, er en sammenblanding af kategorier.

• Politologi, sociologi og religionsstudier
• Journalistik og udenrigsdækning
• Sikkerhedsanalyser og efterretningsrapporter
• Offentlig debat, kronikker, politiske taler