Isme betydning

Ordet isme bruges i to nært forbundne betydninger:

• Som substantiv: “en isme” = en ideologisk eller intellektuel retning (fx “De store ismer i det 20. århundrede”).
• Som efterled (-isme): danner ord, der typisk betegner

  • Ideologier og politiske systemer (liberalisme, socialisme, konservatisme).
  • Filosofiske læresystemer (realisme, idealisme, pragmatisme).
  • Kunst- og litteraturretninger (impressionisme, surrealismes, modernisme).
  • Religiøse og verdensanskuelser (buddhisme, ateisme, monoteisme).
  • Samfundsmæssige holdninger og tendenser (racisme, sexisme, populisme).
  • Videnskabelige/metodiske positioner (behaviorisme, strukturalisme, reduktionisme).
  • Personlige egenskaber/handlemåder (egoisme, altruisme, heroisme).
  • Tilstande/praksisser, ofte uden ideologisk betydning (turisme, alkoholisme, autisme).

Brugen kan være neutral (klassifikatorisk) eller værdiladet. I debat kan “isme” fungere som et samlebegreb, der enten præciserer en retning eller, mere polemisk, reducerer modpartens synspunkter til “endnu en isme”.

-isme går tilbage til græsk -ismos via latin -ismus og fransk -isme; mange former er også kommet ind via tysk -ismus og engelsk -ism. I dansk bliver efterleddet almindeligt fra 1800-tallet og får kraftigt gennemslag i 1800- og 1900-tallet i takt med fremvæksten af filosofiske systemer, ideologier og kunstretninger.

• Bøjning som substantiv: en isme, ismen, ismer, ismerne; genitiv: ismens, ismernes.
• Som efterled: -isme danner navneord af hjemlige og fremmede stammer (fx dansk + -isme: “danskisme” er sjældent; fremmed: “liberalisme”).
• Afledte former:

  • -ist = person tilknyttet retningen (socialist, buddhist, kubist).
  • -istisk = adjektiv (socialistisk, buddhistisk, kubistisk).

• Forled og præfikser er hyppige: anti-, neo-, post-, ultra-, pan-, pseudo- (fx anti-racisme, neoliberalisme, postmodernisme).
• Stavning: skrives som udgangspunkt i ét ord efter dansk sammenskrivningsregel (fx antiintellektualisme); bindestreg kan bruges for læsbarhed.
• Versalisering: almindeligvis med lille begyndelsesbogstav; egennavne bevares i forleddet (fx eurocentrisme; men “Buddhisme” kan versaliseres kontekstuelt som religionsnavn).

Nedenfor ses en bred vifte af isme-ord fra forskellige områder med typiske afledninger.

Eksempler i hele sætninger:

• Hun afviste alle ismer og foretrak en pragmatisk tilgang.
• Kunsthistorien i 1900-tallet er præget af skiftende ismer.
• Hans kritik rammer ikke personen, men den isme, han mener ligger bag.
• Programmet kombinerer elementer fra flere ismer, især socialliberalisme og feminisme.
• Artiklen diskuterer forskellen mellem ateisme og agnosticisme.
• Partiet tog afstand fra populisme, men anerkendte nationalfølelse.
• Udstillingen viser overgangen fra impressionisme til modernisme.
• Rapporten advarer mod scientisme - at gøre videnskab til verdensbillede.
• Hun forsker i, hvordan reduktionisme og holisme kan forenes i biologien.
• Ismer kan være nyttige etiketter, men de kan også forsimple komplekse positioner.

Som selvstændigt ord kan “isme” i mange tilfælde erstattes af:

• ideologi, lære, doktrin
• retning, strømning, skole, tradition
• paradigme, tankesæt, verdenssyn

Som efterled findes der ikke et direkte “synonymt” efterled, men i beslægtede dannelser ses fx:

• -logi (læren om), -krati (styreform), -fobi (frygt/modvilje), -fil(i) (forkærlighed for), -centrisme (centrum‑fokus).

Der findes intet egentligt antonym til isme som efterled. I brug sættes “ismer” dog ofte i kontrast til:

• ikke-ideologisk, praktisk, pragmatisk tilgang
• eklekticisme (at blande uden fast doktrin)

Konkrete parvise modsætninger findes mellem enkelte ismer, fx:

• teisme ↔ ateisme
• realisme ↔ idealisme
• nationalisme ↔ kosmopolitisme/internationalisme
• liberalisme ↔ autoritarisme
• pacifisme ↔ militarisme
• kollektivisme ↔ individualisme

Isme-ord eksploderer i antal fra 1800-tallet og frem, parallelt med industrialisering, politiske massebevægelser og kunstneriske avantgardebevægelser. I det 20. århundrede bliver ismerne markører for epoker (fascisme, kommunisme; modernisme, postmodernisme). I nyere tid dannes mange nye ismer i samfundsdebatten (fx klimaismer eller identitetspolitiske betegnelser), og præfikser som post-, neo- og anti- bruges flittigt. I akademisk sammenhæng bruges -isme neutralt til klassifikation, mens dagligsprog og debat ofte lægger vurderinger ind (positivt eller negativt).

• Ikke alle ord på -isme er ideologier: turisme, mekanisme, organisme, professionalismen/dilettantisme mv. betegner praksisser, begreber eller tilstande.
• “Isme” som fællesnavn kan virke nedladende, hvis det bruges til at afskrive komplekse synspunkter (“det dér er bare en isme”).
• Vær opmærksom på domænespecifik betydning: fx islamisme (politisk ideologi) er ikke det samme som islam (religion).
• Sammenfald i form betyder ikke altid indholdslig lighed: realisme i filosofi er ikke identisk med realisme i kunst.

• Engelsk: -ism (ism som selvstændigt ord)
• Tysk: -ismus
• Fransk: -isme
• Spansk/portugisisk/italiensk: -ismo
• Svensk/norsk: -ism

• Spørg: Betegner ordet en lære/retning, en metode/teori, en praksis/tilstand eller en værdiholdning?
• Afled de tilhørende former: -ist (person), -istisk (adjektiv) for præcise formuleringer.
• Brug præfikser (anti-, neo-, post-) med omtanke for at angive positionering i forhold til den oprindelige isme.
• Undgå overgeneralisering: et menneske kan delelementer fra flere ismer uden at “tilhøre” én.