Ismer betydning

Ismer er flertalsformen af isme og bruges som en samlet betegnelse for ideologiske, filosofiske, religiøse, kunstneriske og videnskabsteoretiske retninger, der typisk ender på -isme (fx liberalisme, modernisme, buddhisme, positivisme). Ordet bruges både neutralt som klassifikationsord og mere kritisk om faste, doktrinære tankesæt.

Betydning

Ismer betegner overordnede retninger, systemer eller skoler af idéer. I praksis bruges ordet i to hovedbetydninger:

• Neutral/faglig: som fællesbetegnelse for navngivne retninger i politik, filosofi, religion, kunst og videnskab (”de kunsthistoriske ismer”).
• Kritisk/pejorativ: som shorthand for stivnede systemer eller ideologiske etiketter (”vi må ud over ismerne”).

Som samlet kategori gør ”ismer” det muligt at tale om hele landskaber af idéretninger uden at nævne hver enkelt ved navn.

Etymologi

Suffikset -isme stammer fra græsk -ismos via latin -ismus og fransk -isme. Det kom ind i dansk gennem påvirkning fra fransk og tysk, især i oplysningstid og 1800-tallet, hvor behovet for at navngive nye idéretninger voksede. Flertalsformen ismer følger almindelig dansk bøjningsmorfologi.

Grammatik og bøjning

• Ordklasse: substantiv, fælleskøn.
• Singularis: en isme, ismen.
• Pluralis: ismer, ismerne.
• Brug: ”Ismer” bruges som selvstændigt navneord; de enkelte -isme-ord (fx socialisme) optræder oftest ubestemt og ubøjeligt i tal (man siger sjældent ”socialismer”).
• Ortografi: skrives med små bogstaver i dansk (medmindre delen indeholder proprium, fx ”Darwinisme” kan ses med stort D i visse faglige kontekster, men småt anbefales).

Brug og konnotationer

”Ismer” bruges i mange fagdomæner:

• Klassifikation: oversigtsord i undervisning, leksika og forskning.
• Kritik: til at markere afstand til ideologisering, dogmatisme eller skematisk tænkning.
• Retorik: som effektiv kortform, når man taler om ideologiske landskaber (”de konkurrerende ismer i mellemkrigstiden”).

Konnotationen afhænger af konteksten: neutral i faglige oversigter, skeptisk/ironisk i debat og kulturkritik.

Eksempler på ismer (udsnit)

Nedenfor er et ikke-udtømmende udvalg, ordnet efter område.

• Politik og samfund: liberalisme, konservatisme, socialisme, kommunisme, anarkisme, fascisme, nationalisme, populisme, feminisme, environmentalisme, globalisme, identitarisme.
• Økonomi: kapitalisme, merkantilisme, keynesianisme, monetarisme, neoliberalisme.
• Filosofi og erkendelsesteori: idealisme, materialisme, empirisme, rationalisme, positivisme, pragmatisme, eksistentialisme, utilitarisme, strukturalisme, poststrukturalisme, realisme, nominalisme.
• Religion og livssyn: buddhisme, hinduisme, jainisme, taoisme, kristendom (ofte uden -isme, men katolicisme/protestantisme/evangelikalisme er almindelige -ismer), ateisme, agnostisisme, deisme, islamisme (politisk-ideologisk, ikke synonym med islam).
• Kunst og kultur: romantik/romantisme, realisme, naturalisme, impressionisme, ekspressionisme, symbolisme, kubisme, surrealisme, modernisme, futurisme, dadaisme, postmodernisme, minimalisme, konceptualisme.
• Sprog og kritik: purisme, normativisme, dekonstruktivisme, formalismen.
• Videnskab, metode og idehistorie: darwinisme, lamarckisme, behaviorisme, funktionalisme, holisme, reduktionisme, determinisme.

Typiske eksempler på sætninger

• ”Kunsthistorien i 1900-tallet er rig på ismer.”
• ”Han vil ikke sættes i bås af ismer.”
• ”Debatten var præget af de klassiske politiske ismer.”
• ”Bogen giver et overblik over filosoffernes ismer fra antikken til i dag.”
• ”Kritikeren beskyldte artiklen for at være fanget i gamle ismer.”

Synonymer og beslægtede udtryk

• Synonymer (afhængigt af kontekst): ideologier, retninger, skoler, doktriner, tankeretninger, strømninger, bevægelser, lære.
• Beslægtede ord: ideologi, dogme, doktrin, skole, tradition, paradigme.

Antonymer og kontraster

Der findes ikke egentlige leksikalske antonymer til ”ismer”. Mulige kontraster er mere beskrivende end ordklasse-mæssigt modsatte:

• ikke-ideologisk/pragmatisk tilgang
• eklektisk eller tværgående praksis (blandet udgangspunkt frem for stringent -isme)
• ad hoc-løsninger, cases eller empiri frem for teori-isme

Historisk udvikling

Brugen af -isme eksploderede i Europa fra oplysningstiden og gennem 1800-tallet, hvor nye filosofiske og politiske retninger krævede navne. I 1900-tallet blev ismer særlig udbredt i kunstkritik (til klassifikation af bevægelser) og i politik (til at navngive og afgrænse ideologier, også som polemiske etiketter). I det 21. århundrede lever ordet både som faglig samlebetegnelse og som kritisk markør for ”etikettering”.

Relaterede suffikser og afledninger

Element	Funktion	Eksempel
-isme	navn på retning/lære	socialisme, modernisme, buddhisme
-ist	tilhænger/udøver	socialist, modernist, buddhist
-istisk	adjektivisk tilknytning	socialistisk, modernistisk, buddhistisk

Brugsbemærkninger og nuancer

• Pejorativt potentiale: ”Ismer” kan i debat lyde afvisende, som om kompleksitet reduceres til etiketter.
• Præcision: Ikke alle retninger slutter på -isme (fx romantik), men de behandles ofte sammen med ismerne i oversigter.
• Distinktioner: Skeln mellem oplysningsord (ateisme, deisme) og politiske kampord (kommunisme, fascisme), samt mellem religion (islam) og politisk ideologi (islamisme).

Kollokationer

• de klassiske/konkurrerende/moderne ismer
• de mange/rivaliserende ismer
• fri for ismer; løsrevet fra ismerne
• isme-træthed; ismekritik

Kort opsummering

”Ismer” er et praktisk samleord for navngivne idéretninger på tværs af fagfelter. Det er både et neutralt klassifikationsredskab og en mulig kritisk markør. Etymologisk bygger det på et gammelt græsk-latinsk suffiks, og i dansk bruges ordet bredt i både faglig og offentlig sprogbrug.