Jævndøgn betydning

Jævndøgn er et astronomisk fænomen, der indtræffer, når Solens tilsyneladende bane (ekliptika) skærer den himmelske ækvator. På disse tidspunkter er Solens deklination 0°, og den står (i princippet) op i øst og går ned i vest.

• Der er to jævndøgn om året: forårsjævndøgn (omkring 20. marts) og efterårsjævndøgn (omkring 22.-23. september).
• På den nordlige halvkugle markerer forårsjævndøgn begyndelsen på astronomisk forår og efterårsjævndøgn starten på astronomisk efterår; på den sydlige halvkugle er det omvendt.
• Dag og nat er næsten lige lange. Små afvigelser skyldes atmosfærisk brydning og Solskivens udstrækning.

Ordklasse: substantiv (intetkøn). Bøjning: et jævndøgn - jævndøgnet - jævndøgn - jævndøgnene. Sammensætninger: forårsjævndøgn, efterårsjævndøgn. Stavelse/hyphen: jævn-døgn. Udtale (omtr.): “jævn-døgn”.

Ordet jævndøgn er sammensat af jævn (“lig, ens”) og døgn (“24 timer”). Det svarer til latin aequinoctium (af aequus, “lige”, og nox, “nat”), som også ligger bag den sjældnere danske form equinoktium.

Jorden roterer om en akse, der hælder cirka 23,44° i forhold til dens baneplan omkring Solen. Denne hældning giver årstider. Ved jævndøgn peger Jordens akse hverken mod eller væk fra Solen, og Solens tilsyneladende bane på himlen krydser den himmelske ækvator.

• Solens deklination: 0° ved jævndøgn.
• Solopgang og -nedgang: i princippet præcis øst og vest; lokalt påvirket en smule af terræn og atmosfærisk brydning.
• Daglængde: tæt på 12 timer over hele kloden; dag er dog typisk få minutter længere end nat på grund af brydning og at Solen regnes “oppe”, før hele skiven er over horisonten.
• Middelhøjde: Ved jævndøgn er Solens højde ved lokal middag cirka 90° minus observatørens breddegrad.

Jævndøgn falder ikke på præcis samme dato hvert år. Variation skyldes skudårsreglen, Jordens ujævne banehastighed og tidszoner.

• Forårsjævndøgn: typisk 19.-21. marts (oftest 20. marts).
• Efterårsjævndøgn: typisk 22.-24. september (oftest 22. eller 23. september).
• Tidszoner: En begivenhed kan falde på én kalenderdag i UTC og en anden i lokal tid.

• Synonymer (sjældne/faglige): equinox (fremmedord), equinoktium.
• Hyponymer: forårsjævndøgn, efterårsjævndøgn.
• Beslægtede: solhverv, ækvator, ekliptika, himmelsk ækvator, deklination, ret ascension, dagjævning (ældre/poetisk).

• Solhverv (vintersolhverv og sommersolhverv) som modsætning i årscyklussen, hvor dag og nat er mest ulige.
• Midsommer/midvinter i kulturel betydning som kontrast til årets balancepunkter ved jævndøgn.

• Mange kulturer markerer jævndøgn med højtider og ritualer, ofte som symbol på balance eller ny begyndelse.
• Det persiske nytår Nowruz falder ved forårsjævndøgn.
• I den kristne kalender beregnes påskens dato i relation til forårsjævndøgn (kirkens faste dato sat til 21. marts).
• Agrarsamfund har traditionelt brugt jævndøgn som pejlemærker for så- og høsttid.

• Forårsjævndøgnet indtræffer tidligere i år end sidste år.
• Ved jævndøgn er dag og nat omtrent lige lange.
• Solen står næsten op i præcis øst ved jævndøgn.
• Efterårsjævndøgnet markerer starten på det astronomiske efterår.
• Skolen arrangerer stjernekiggeri omkring jævndøgn.
• Vejrudsigten minder om, at jævndøgnet ikke giver nøjagtigt 12 timer dagslys.
• På den sydlige halvkugle er martsjævndøgnet begyndelsen på efteråret.
• Hun holder altid en lille ceremoni ved forårsjævndøgn.
• Daglængden ændrer sig hurtigst omkring jævndøgn.
• Kalenderen angiver tidspunktet for årets to jævndøgn i UTC.
• De planlagde høstfesten til weekenden efter efterårsjævndøgn.
• Astronomer definerer jævndøgn ved Solens passage af himlens ækvator.
• Ved jævndøgn er Solens deklination nul grader.
• Jævndøgn og solhverv deler året i fire astronomiske årstider.
• Fotografen udnyttede det bløde lys omkring jævndøgn til landskabsbilleder.

• “Præcis lige lange dage og nætter”: I praksis er dagen lidt længere end natten, især på højere breddegrader, pga. atmosfærisk brydning og Solens tilsyneladende størrelse.
• “Perfekt øst/vest”: Solen går i princippet op i øst og ned i vest, men lokale forhold og brydning giver små afvigelser.
• “Samme dato hvert år”: Skudår og tidszoner forskyder dato og klokkeslæt.

• Solhverv: tidspunkterne med maksimal forskel i dag- og natlængde.
• Tusmørke: borgerligt, nautisk og astronomisk tusmørke, som ændrer varighed gennem året og er symmetrisk omkring jævndøgn.
• Tidsligningen: forskellen mellem soltid og middeltid; påvirker ikke jævndøgnet direkte, men hvornår “solmiddag” indtræffer.
• Terminátor: grænsen mellem lys og mørke på Jorden, som står nærmest nord-syd ved jævndøgn.