Japansk keramik Krydsord

Vi har fundet ét ord med 3 bogstaver til krydsordet med ledetråden 'Japansk keramik'.

1. Iga: Iga-keramik fremviser dramatiske ildmærker, smeltede askeaflejringer og arkaiske former, ofte til teceremonien. ‘Iga’ er også stednavn i Mie-præfekturet. Ordet forekommer i kulturhistorie, ninja-legender og keramik, hvilket gør det flertydigt i krydsord.

Vi præsenterer her 9 ord med 4 bogstaver, der kan bruges til 'Japansk keramik'.

1. Akae: Overglasurmaleri med rød (jernoxidbaseret) som dominerende farve, ofte kombineret med guld. ‘Akae’ forekommer som særbetegnelse i japanske porcelænssamlinger. Som teknisk term fungerer ordet som et kort, præcist svar på japansk keramik.

2. Hagi: Hagi-keramik er efterspurgt teudstyr med blød, varm glasur og poetiske krakeleringer, kendt for farvespil over tid. Ordet er også et japansk stednavn og en plantebetegnelse. Det giver flere veje til at ramme ledespørgsmålet i krydsord.

3. Kogo: Lille beholder til røgelse, ofte fint dekoreret i porcelæn eller stentøj, anvendt i teceremonien. ‘Kogo’ optræder også i samlerkredse som minikunstværk. Et kompakt ord, der præcist peger mod japansk keramisk kultur.

4. Mino: Keramikregion kendt for Shino, Oribe og Ki-Seto, med stor historisk betydning for te-æstetikken. ‘Mino’ bruges også som regional betegnelse og kan forekomme i andre kulturelle sammenhænge. Et kort, praktisk krydsordssvar med flere konnotationer.

5. Onta: Ontayaki er kendt for rytmisk dekorerede kar og brugsgods, skabt i et kollektivt landsbyfællesskab. Ordet ‘Onta’ henviser både til stedet og den distinkte mingei-tradition. Begge betydninger er velegnede som rute til ‘japansk keramik’ i krydsord.

6. Raku: Traditionel japansk brændeteknik og stil med porøse, krakelerede glasurer, tæt forbundet med teceremonien. I dansk sammenhæng bruges ‘raku’ også om vestlige varianter. Ordet kan desuden optræde som kulturel reference eller navn, hvilket gør det krydsordsvenligt.

7. Seto: Et af Japans seks ældgamle ovnsteder; ‘Seto-mono’ er nærmest synonym for keramik i Japan. Seto er samtidig et udbredt japansk efternavn og stednavn. Ordet favner derfor både materiale, geografi og navneskik i en krydsordssammenhæng.

8. Skål: Kort, fleksibelt ord for keramisk form, særligt relevant til japansk te og mad. Skåle er centrale i mange japanske stilarter. I krydsord kan ‘skål’ fungere som bevidst generisk svar på konkret brugsorienteret japansk keramik.

9. Vase: Generisk keramisk objekt også fremstillet i japanske traditioner fra Bizen til Kutani. ‘Vase’ dækker funktion og form, og kan i krydsord være en bevidst generel løsning. Samtidig kan det pege mod klassisk japansk blomsterkunst, ikebana.

Disse 15 ord på 5 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Japansk keramik'.

1. Agano: Agano-keramik fremviser sarte glasurer og lette former, ofte knyttet til teudstyr. ‘Agano’ er også et lokalt navn, hvilket giver geografi- og stilorienterede tolkninger. Ordet passer derfor ind i flere krydsordskontekster om japansk håndværk.

2. Arita: Byen Arita er centrum for japansk porcelæn siden 1600-tallet; ‘Arita-porcelæn’ er et klassisk svar i kunsthistorie og samlerkredse. Navnet fungerer også som japansk efternavn og stednavn i krydsord, hvilket åbner for flere mulige ledetrådstolkninger.

3. Banko: Banko-yaki fra Yokkaichi byder på robuste tepotter og varmebestandige kar, ofte med lilla-brun ler. ‘Banko’ fungerer som stil- og produktbetegnelse. I madkultur nævnes banko-gryder, hvilket supplerer krydsordsfeltet med en gastronomisk vinkel.

4. Bizen: Uglaseret højbrændt stentøj med askespor og naturlige ildmærker, anset for sin arkaiske styrke. Bizen er også en historisk provins og bynavn. I japansk kultur nævnes ‘Bizen’ desuden om ståltraditioner, hvilket udvider krydsordsreferencen.

5. Hohin: Håndtagsløs, lille tepotte til fine grønne teer, kontrollerer infusion uden bitterhed. ‘Hohin’ forbindes med sofistikeret tepraksis. Et specialiseret objektnavn, som præcist binder ledetråden til japansk keramisk teudstyr.

6. Imari: Japansk porcelæn, ofte rigt dekoreret i blå, rød og guld, oprindeligt udskibet fra havnen Imari. Ordet bruges også om det karakteristiske farveskema ‘Imari-farver’. Imari kan endvidere være et japansk pigenavn, hvilket giver en ekstra betydning.

7. Jomon: Præhistorisk periode og karakteristisk keramik med rebaftryk og plastiske former. ‘Jomon’ bruges både om epoken og den særlige keramiktype. I krydsord kan ordet dække både tidsalder og materiel kultur fra Japans tidligste keramik.

8. Kyusu: Japansk tepotte, ofte sidehåndtag og fremstillet i Tokoname eller Banko-stentøj. ‘Kyusu’ betegner en form snarere end ét sted. Den tekniske formbetegnelse giver et klart, entydigt krydsordssvar inden for japansk keramik og te.

9. Oribe: Karakteristisk grøn kobberglasur og avantgardistiske former fra tidlig Edo-periode, tilskrevet mester Furuta Oribe. Ordet bruges i daglig tale om stilen, men er også et japansk navn. I mode og kosmetik findes brandnavnet Oribe, hvilket skaber flertydighed.

10. Shino: Japansk Mino-glasurtype med mælkehvid, ofte pinhullet overflade og jernmalede penselstrøg. Shino forbindes især med tebowls og poetisk enkelhed. Navnet bruges også som fornavn i Japan, hvilket kan give alternative vinkler i krydsord.

11. Sueki: Gråblåt, højbrændt stentøj fra Kofun–Nara, inspireret af koreanske teknikker, ofte uden glasur. ‘Sueki’ markerer et teknologisk skifte i japansk keramik. Termen er hyppig i faglitteratur og fungerer derfor godt som krydsordssvar.

12. Tamba: Tamba (Tanba) er et af de seks gamle ovnsteder, med robuste, brune stentøjer og naturlige askeglasurer. Navnet refererer både til region og stil. I historiske sammenhænge bruges det også om stednavne, hvilket giver bred krydsordsanvendelse.

13. Tsubo: Større krukke eller beholder, traditionelt til opbevaring; i keramikverdenen eftertragtet for proportioner og ildmærker. ‘Tsubo’ kan i overført betydning bruges om særlig potteform. Et kort, alsidigt ord nyttigt i kunstkrydsord.

14. Yayoi: Efterfølgende periode kendetegnet ved mere raffineret, ofte drejet keramik og nye teknologier. ‘Yayoi’ er også et japansk fornavn. Ordets dobbelttydighed mellem tidsperiode og navn gør det relevant i kulturelle krydsord.

15. Yohen: Ovneffekter og uforudsete farvespil fra brændingen, kendt fra fx ‘yohen tenmoku’. ‘Yohen’ betegner de spontane, æstetisk værdsatte variationer. Ordet bruges deskriptivt i kataloger, hvilket gør det egnet til fagligt orienterede krydsord.

Her er 13 muligheder på 6 bogstaver, der passer til 'Japansk keramik' i dit krydsord.

1. Chaire: Lille tebeholder til pulveriseret te (koicha), traditionelt med elfenbenslåg, højt værdsat i teverdenen. ‘Chaire’ kategoriseres efter form og oprindelse. Et specialiseret ord, men passende, når ledetråden er ‘japansk keramik’ med tefokus.

2. Chawan: Teskatål/tebolle til matcha i teceremonien; central i japansk keramik og æstetik. ‘Chawan’ bruges også samlerteknisk som formbetegnelse. Det korte låneord er velkendt i dansk kunstkontekst og derfor oplagt som krydsordssvar.

3. Hakeme: Bredpenslet slip-dekoration, hvor grove strøg skaber dynamisk, rustikt udtryk. Teknikken forbindes med teudstyr og mingei. ‘Hakeme’ kan også bruges i andre materialer, men er især kendt i keramik, hvilket passer til krydsordets ledetråd.

4. Haniwa: Forhistoriske terrakottafigurer fra Kofun-perioden, opstillet omkring gravhøje. ‘Haniwa’ er ikoniske for Japans ældste keramiktraditioner. Begrebet forbinder arkæologi og formhistorie, hvilket gør det relevant i krydsord om japansk keramik.

5. Hasami: Hasami-porcelæn er kendt for hverdagsvenlig funktionalitet og tidløse former, historisk leverandør til Nagasaki-handel. ‘Hasami’ dækker både sted og porcelæn, og bruges i moderne designmiljøer, hvilket giver flere krydsordsindgange.

6. Kasama: Kasama-keramik spænder fra traditionelt stentøj til samtidsdesign, båret af et aktivt håndværksmiljø. ‘Kasama’ er samtidig et geografisk navn. Denne dobbelte brug gør ordet relevant både som stilreference og stedangivelse i krydsord.

7. Kohiki: Stentøj dækket af lys slip og gennemsigtig glasur, der giver blid, pudret overflade og tevenlig taktilitet. Kohiki forbindes med mingei og teudstyr. Ordet er fagligt præcist og genkendeligt i kunstkredse, godt egnet til krydsord.

8. Krukke: Almindeligt dansk ord for keramisk beholder, som også kendes i japansk tradition (tsubo, chawan-krukker). ‘Krukke’ kan være en neutral krydsordsløsning, der stadig matcher ledetråden, især hvor længde eller bogstaver styrer valget.

9. Kutani: Japansk porcelæn kendt for kraftige polykrome dekorationer, især grøn, gul, lilla, rød og blå. Kutani refererer også til produktionsområdet i Ishikawa. I bredere kulturstof kan ‘Kutani’ optræde som stedangivelse, hvilket giver dobbelttydighed i krydsord.

10. Lertøj: Lavere brændt keramik, historisk også repræsenteret i Japan i forskellige lokale traditioner. Ordet er generisk, men relevant under ‘japansk keramik’ som materialekategori. Et enkelt, anvendeligt svar, især ved korte felter eller generelle ledetråde.

11. Mingei: Folkekunstbevægelse, som hyldede anonymt, funktionelt håndværk, inklusiv keramik fra Mashiko, Onta og Koishiwara. ‘Mingei’ bruges også generelt om folkelig formgivning i Japan. Begrebet er derfor relevant som kontekstuel nøgle i krydsord.

12. Teskål: Dansk betegnelse for chawan-lignende skål til te, ofte inspireret af japansk æstetik og håndværk. ‘Teskål’ bruges både om autentisk import og nordiske fortolkninger. Det fungerer derfor som ligefremt svar på japansk-keramisk brugsting.

13. Yunomi: Hverdags tekop uden hank, ofte stentøj eller porcelæn, brugt til daglig te i Japan. ‘Yunomi’ er en typologi lige så meget som et objekt. Som kort, entydigt ord passer det fint til krydsord om japansk keramik og te-kultur.

Disse 11 ord på 7 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Japansk keramik'.

1. Anagama: Enkeltkammer-‘hule’-ovn, hvor træfyring skaber naturlige askeeffekter på stentøj. Ordet er teknisk, men hyppigt nævnt i keramiklitteratur. I krydsord kan ‘anagama’ målrette ledetråden mod selve brændingsteknologien bag japansk keramik.

2. Celadon: Grønlige, gennemsigtige glasurer, i Japan kaldet ‘seiji’, værdsat for poetisk dybde og rolig overflade. Selvom oprindelsen er kinesisk, er celadon en vigtig japansk tradition. Ordet bruges også bredt om farvetonen, hvilket skaber en ekstra betydning.

3. Echizen: Echizen er ovnregion og stil med højbrændt, askepåvirket stentøj og enkle, funktionelle former. Ordet bruges også geografisk om historiske områder. Den dobbelte relevans gør ‘Echizen’ oplagt som krydsordsnøgle til japansk keramik.

4. Guinomi: Lille sakekop, ofte stentøj eller porcelæn, værdsat blandt samlere for variation i glasur og form. ‘Guinomi’ kan også optræde i moderne designbeskrivelser. Et kort, teknisk ord, der passer lige ind i ‘japansk keramik’-feltet.

5. Karatsu: Rustik stentøjstradition fra Kyushu med naturlige glasurer og enkle, funktionelle former brugt i teceremonien. Karatsu er også navnet på en kystby, hvilket giver dobbelt betydning. Både stil og stednavn forekommer jævnligt i kunstkrydsord.

6. Mashiko: Mashiko er kendt for mingei-folkekunst og keramiker Shoji Hamada, med varme glasurer og hverdagsfunktioner. Ordet dækker både by og produktion. I moderne design omtales Mashiko også som inspirationskilde, hvilket giver ekstra krydsordsassociationer.

7. Mishima: Inlay-teknik med indskrabet mønster fyldt med kontrastfarvet slip, i Japan kaldet ‘mishima’. Ordet er også et japansk efternavn (fx forfatteren Yukio Mishima). Dermed rummer det både teknisk og kulturel reference, ofte nyttigt i krydsord.

8. Satsuma: Berømt japansk lertøj/porcelæn med elfenbensfarvet, krakeleret glasur og finmalede motiver. Ordet ‘satsuma’ betegner også en citrusfrugt, som er udbredt i Danmark. Den dobbelte betydning gør det særligt velegnet som krydsordssvar på japansk keramik.

9. Stentøj: Tæt, højbrændt keramik; i Japan knyttet til Bizen, Shigaraki, Iga, Tamba og Karatsu. ‘Stentøj’ er et neutralt, men præcist match på materialet. I krydsord giver det plads til bred tolkning, når specifik stil ikke kræves.

10. Tenmoku: Mørke, dybe glasurer med ‘hare’s fur’ eller ‘oil spot’-effekter, oprindeligt tebowls inspireret af kinesiske former. I Japan stærkt knyttet til teæstetikken. ‘Tenmoku’ fungerer både som form- og glasuretikette, passende som præcist krydsordssvar.

11. Tokkuri: Sakeflaske med smal hals, oftest i porcelæn eller stentøj, brugt sammen med små kopper. ‘Tokkuri’ fungerer som standardform i japansk service. Ordet er letgenkendeligt for keramikinteresserede og egner sig til krydsord.

Disse 14 ord på 8 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Japansk keramik'.

1. Blåhvidt: Dansk betegnelse for sometsuke: blå underglasur på hvid porcelænsbund. Kendt fra Arita og Mikawachi og populært i eksport. Ordet er almindelig dansk kunstterminologi og fungerer som ligetil krydsordsløsning på japansk porcelæn.

2. Kakiemon: Forfinet japansk porcelæn med delikat, asymmetrisk dekoration i klare farver på mælkehvid bund, knyttet til Kakiemon-familien. Ordet bruges både om stilen og familienavnet. Krydsord kan dermed spille på enten kunsthåndværk eller slægtsnavn.

3. Kinrande: Overglasurdekoration med guld og mønstre, fremtrædende på Imari- og Kutani-porcelæn. ‘Kinrande’ indikerer luksus og eksportorienteret smag i Edo-tiden. Termen er specialiseret, men flittigt brugt i kataloger, og derfor velegnet som krydsordsord.

4. Kintsugi: Reparation af keramik med lak og guldpulver, hvor brud fremhæves æstetisk fremfor skjules. ‘Kintsugi’ bruges i dag også metaforisk om at omfavne fejl. Dets dobbelte brug som håndværk og livsfilosofi gør ordet oplagt i krydsord.

5. Kiyomizu: Kiyomizu-yaki fra Kyoto-området er kendt for malet porcelæn og raffinerede former. ‘Kiyomizu’ refererer også til det berømte tempel. Den dobbelte betydning – keramik og sted/landemærke – gør det velegnet som krydsordsord.

6. Ko-imari: Tidlig Imari-produktion (‘gammel Imari’) med klassisk blåhvidt og senere polykrome overglasurer. Bruges i samlerkredse til datering og typologi. Ordet er specialiseret, men præcist, når ledetråden efterspørger japansk porcelæn.

7. Nerikomi: Teknik med lag af farvet ler skåret og sammensat til mønstre gennem godset. Kaldet ‘nerikomi’ eller ‘neriage’. Brugt både i japansk og nutidig studiokeramik. Et fagligt, men udbredt ord, som krydsordsløsere i kunstfeltet vil kende.

8. Noritake: Japansk porcelænsproducent grundlagt i Meiji-perioden, kendt for eksportservice og dekor. ‘Noritake’ bruges i Danmark om både brandet og stilen. Ordet åbner for forbrugskultur, designhistorie og keramik på samme tid i krydsord.

9. Porcelæn: Overbegreb for højbrændt, hvidt keramik; i japansk kontekst forbundet med Arita, Imari, Kakiemon og Kutani. Et ligefremt, sikkert krydsordssvar, når ledetråden er bred. Ordet rummer både kunsthistorie, handel og hverdagsanvendelser.

10. Sakazuki: Flad, underkoplignende sake-skål, ceremonielt brugt ved skåleritualer. ‘Sakazuki’ denotere både type og rituel sammenhæng. Krydsord kan dermed pege mod japansk keramik gennem drikkekar og høvisk kultur, hvilket giver en precise løsning.

11. Sodeisha: Efterkrigs-keramikbevægelse ledet af bl.a. Yagi Kazuo, som brød med funktion og skabte skulpturelle former. ‘Sodeisha’ bruges om både gruppen og udtrykket. Ordet binder japansk keramik til modernistisk kunst i krydsord.

12. Takatori: Takatori-yaki er kendt for raffinerede te-keramikker med subtile glasurer. Navnet dækker både ovntradition og sted i Fukuoka. I kunsthistorie og samlerfællesskaber fungerer ‘Takatori’ som betegnelse for både oprindelse og æstetisk signatur.

13. Tokoname: Historisk ovnby og stil, især kendt for rødt stentøj og fine tepotter (kyusu). Tokoname bruges både som stednavn og produktbetegnelse i handel og samlerkredse. Krydsord kan således sigte mod enten geografien eller den keramiske tradition.

14. Yakimono: Generel japansk betegnelse for brændt gods: keramik i bred forstand. ‘Yakimono’ bruges i kunsthistorie og samlerkredse som overbegreb. I krydsord giver det en direkte, sproglig nøgle til ‘japansk keramik’ uden at låse på én stil.

Her er 10 gode bud på ord med 9 bogstaver til 'Japansk keramik'.

1. Katakuchi: Hældeskål eller kande med næse/snabel, anvendt til sauce, sake eller teforberedelse. ‘Katakuchi’ er en fleksibel form, som findes i mange stilarter. Ordet åbner for både funktionel og formmæssig fortolkning i krydsord.

2. Ko-kutani: ‘Gammel Kutani’ henviser til tidlige, kraftige farvedekorationer fra 1600-tallet. Termen anvendes i museums- og auktionssammenhæng. Et kort, historisk ladet udtryk, der præciserer japansk porcelæn i krydsord med fokus på perioder.

3. Mikawachi: Meget fint, ofte blåhvidt porcelæn fra Hirado/Mikawachi, med tynde vægge og udsøgt penseldekoration. ‘Mikawachi’ kan referere til både ovntradition og lokalitet. Ordet er et klassisk leksikonopslag, der passer naturligt i krydsord.

4. Mizusashi: Vandbeholder i teceremonien, ofte sober i form og glasur, fremstillet i stentøj eller porcelæn. ‘Mizusashi’ forbinder keramisk objekt og ritual. Ordet er fagligt specifikt, men velkendt i te- og keramikmiljøer, egnet til krydsord.

5. Nabeshima: Eksklusivt, hofproduceret porcelæn fra Saga-domænet, kendt for præcision og afdæmpede, elegante mønstre. ‘Nabeshima’ er også navnet på daimyo-slægten bag værkstederne. Samme ord kan derfor henvise til både dynasti, sted og porcelæn i krydsord.

6. Ramenskål: Stor, dyb skål til ramen; i praksis keramisk service med japansk oprindelse og designtradition. ‘Ramenskål’ er udbredt i dansk madkultur og detailhandel. Ordet forbinder hverdagskeramik og japansk køkken, relevant for moderne krydsord.

7. Shigaraki: Gammel ovnby berømt for grove, ildmærkede stentøjer og folkelige tanuki-figurer. Shigaraki-keramik værdsættes for naturligt askespil og robuste former. Ordet dækker både sted og stil, hvilket giver en dobbeltydig løsning i et krydsord.

8. Sometsuke: Blåhvidt underglasurmalet porcelæn, ofte kaldet ‘sometsuke’ i Japan. Cobaltdekorerede motiver på hvid grund danner et klassisk, eksportvenligt udtryk. Udtrykket bruges også teknisk i værkstedspraksis, hvilket gør det velegnet som krydsordsnøgle.

9. Wabi-sabi: Japansk æstetik, der fremhæver det uperfekte, forgængelige og ydmyge, stærkt knyttet til te-keramik. Begrebet bruges også bredt i indretning og livsstil. Således kan ‘wabi-sabi’ matche ledetråden både direkte og i overført, kulturel betydning.

10. Yakishime: Højbrændt, uglaseret stentøj med tæt sintring og naturlige askevirkninger. ‘Yakishime’ beskriver en teknik/overfladekategori på tværs af ovnsteder. Det er et præcist, teknisk svar, som rammer produktionsdimensionen i japansk keramik.

Til ledetråden 'Japansk keramik' fandt vi 5 passende ord på 10 bogstaver.

1. Askeglasur: Glasur dannet af træaske, som smelter og løber under høj brænding i fx anagama. Et kendetegn for mange japanske stentøjer. Ordet er teknisk, men forståeligt, og rammer materialiteten i japansk keramik til krydsord.

2. Koishiwara: Folkekunstpræget keramik fra Kyushu, berømt for gentagne drejestriber, hak og inlay-mønstre. Koishiwara henviser både til ovnsted og stil. Den kombinerede sted- og produktidentitet gør ordet anvendeligt i kunst- og geografi-vinklede krydsord.

3. Noborigama: Flerrums ‘klatreovn’ bygget op ad en skråning, effektiv til storproduktion og varierede askevirkninger. Ordet dækker ovntypen i mange japanske keramikcentre. Et passende, teknisk svar, der knytter ‘japansk keramik’ til produktionsmetoden.

4. Overglasur: Emalje- og gulddetaljer påført oven på den brændte glasur, som ved Kutani, Imari og kinrande. Giver stærke farver og fine mønstre. Ordet bruges bredt i keramik, men passer tydeligt til japansk porcelæn i krydsord.

5. Teceremoni: Japansk tepraksis (chanoyu), hvor keramik som chawan, mizusashi og chaire er centrale. Ordet bruges kulturhistorisk, men implicerer direkte japansk keramik. I krydsord kan det binde ritual og objekter sammen til en samlet løsning.

Vi har fundet disse 6 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Japansk keramik':

1. Bonsaipotte: Keramisk skål eller potte til bonsai-træer, ofte håndlavet i Tokoname, Seto eller Yixing-inspirerede værksteder. Ordet bruges bredt i have- og designmiljøer. Det knytter japansk havekunst og keramik sammen i et genkendeligt krydsordssvar.

2. Krakelering: Netværk af fine revner i glasuren, æstetisk værdsat i fx raku og Satsuma. ‘Krakelering’ omtales også uden for keramik, som metafor i design og maleri. Den dobbelte brug gør ordet genkendeligt og relevant i krydsord.

3. Maneki-neko: Den vinkende lykkekat fremstilles ofte i keramik eller porcelæn som butiksmaskot. ‘Maneki-neko’ er derfor både figur og kulturelt ikon. Et sjovt, genkendeligt ord, der taler ind i japansk keramik i populærkulturel forstand.

4. Underglasur: Maling eller dekoration lagt under den gennemsigtige glasur, typisk blå (cobalt) i sometsuke. Teknikken er brugt på japansk porcelæn siden 1600-tallet. Ordet er et teknisk nøgleord, velegnet til præcise krydsordssvar.

5. Shiboridashi: Lav, håndtagsløs tebrygger med bred tud, velegnet til delikat gyokuro eller sencha. ‘Shiboridashi’ er et moderne-kodificeret objekt inden for japansk tekeramik. Ordet er langt, men fagligt præcist og oplagt i nørdede krydsord.

6. Porcelænsfigur: Små figurer i porcelæn, også produceret i Japan i eksportperioder og moderne manufakturer. Ordet peger på dekorativ japansk keramik snarere end brugsting. I krydsord kan det åbne for både samlerverden og populær dekoration.

Tak for at du læste med. Vi håber, du har fundet det, du søgte blandt de 84 forskellige løsningsforslag til krydsordet med ledetråden "Japansk keramik". Hvis ikke, så giv endelig et praj - vi hjælper gerne med at finde det helt rigtige ord eller komme med alternative bud.

Har du brug for flere krydsordshjælpemidler eller inspiration, kan du finde endnu flere løsninger, forklaringer og temaoversigter her på Homepage.dk. Brug søgefeltet eller kig under vores krydsordsektion for hurtig adgang til relaterede ordlister og tips.

Rigtig god fornøjelse med resten af krydsordet - og velkommen tilbage, næste gang du står fast på en ledetråd!