Jens betydning

Jens er et egennavn brugt som fornavn til drenge/mænd. Det er sprogligt beslægtet med navnet Johannes og bærer samme grundbetydning: “Herren/Gud er nådig”.

• Navnetype: fornavn (maskulint)
• Sprog/kultur: dansk, norsk, nordtysk (især nordtysk-lavtysk tradition)
• Stil og konnotation: klassisk, traditionelt, jordnært og neutralt

Jens går tilbage til Johannes, via middelalderlige nordtyske og nordiske kortformer. Johannes kommer af latin Iohannes, fra græsk Ioannes, fra hebraisk Yehohanan/Yohanan, der betyder “(JHWH) Gud er nådig”.

Forløbet kan skitseres således: Yehohanan → Iohannes → Johannes → (nordtyske/nordiske kortformer) → Jens. I samme familie findes også Hans og Johan som parallelle afkortninger/varianter.

• Udtale (dansk): [jɛns]
• Stavning: som egennavn skrives det med stort begyndelsesbogstav: Jens. I brugernavne eller tekniske sammenhænge ses også lille begyndelsesbogstav (jens).
• Genitiv: Jens’ (med apostrof, ikke Jens’s). Eksempel: Jens’ cykel.

Som egennavn bøjes Jens ikke i køn eller tal. I uformel tale kan navnet dog pluraliseres for at henvise til flere personer med samme navn, fx “to Jenser”. Det er stilistisk uformelt og bruges oftest humoristisk eller i talesprog.

Bestemt form med artikel kan optræde i dagligdansk, fx “en Jens” (en person ved navn Jens), men det er ikke neutral formelt skriftsprog.

• Nære varianter (dansk/skandinavisk/tysk): Johannes, Johan, Hans, Jan, Jon
• Internationale ækvivalenter: John (eng.), Jean (fr.), Ian/Seán/Shane (gaelisk/eng.), Juan (sp.), João (pt.), Giovanni (it.), Ivan (slav.), Ion/Ioan (rum.), Juhani (fi.), Jón (is.)
• Kælenavne/tilnavne (uformelle): Jense, Jensemand (regionalt/uformelt)
• Feminine modparter: Johanne, Johanna, Jane, Jeanette; historisk også Jensine/Jensina dannet af Jens
• Patronymer/efternavne: Jensen (søn af Jens) - Danmarks hyppigste efternavn; historisk også Jensdatter
• Dobbeltnavne (typiske kombinationer): Jens Peter, Jens Christian, Jens Erik, Jens Ole, Jens Martin

Jens opfattes som et solidt, traditionelt og meget dansk navn. Det signalerer ofte jordnærhed og kontinuitet og har været båret af personer i alle samfundslag. I nutidens navnevalg kan det opleves som klassisk og lidt mindre modepræget end mange nyere navne.

Jens var blandt de meget udbredte drengenavne i 1700- og 1800-tallet og langt ind i 1900-tallet, hvilket også forklarer den enorme udbredelse af efternavnet Jensen. I anden halvdel af 1900-tallet og begyndelsen af 2000-tallet er navnet generelt blevet mindre hyppigt til nyfødte, men det forbliver almindeligt i befolkningen som helhed på grund af den historiske popularitet.

• “Jens Hansen har en bondegård” - dansk version af børnesangen kendt som “Old MacDonald”.
• Jens Langkniv - sagnfigur og titel på en historisk roman af Carit Etlar.
• Jens Baggesen - dansk digter fra romantikken.
• Jens Otto Krag - dansk statsminister i det 20. århundrede.
• Jens Stoltenberg - norsk politiker og international profil (navnet udbredt i hele Skandinavien).

• “Kære Jens, tak for din henvendelse …”
• “Det er Jens’ tur til at holde oplæg.”
• “Vi har ansat Jens som projektleder fra 1. maj.”
• “Der var to Jenser i klassen, så vi brugte efternavne.” (uformelt)
• “Kontakt Jens på [email protected] for support.”
• “Jens Hansen har en bondegård - ja, ja, en bondegård!”
• “Her er Jens’ nøgler - kan du give ham dem?”
• “Jeg mødte en Jens fra Aalborg, der kendte projektet.” (uformelt brug af artikel)

Egennavne har ikke egentlige synonymer eller antonymer. Man kan dog tale om:

• Ækvivalente navne på andre sprog: John, Jean, Juan, Giovanni, Ivan m.fl.
• Beslægtede/nære varianter i dansk/skandinavisk: Johannes, Johan, Hans, Jan, Jon
• Feminine modparter: Johanne, Johanna, Jane, Jeanette; historisk Jensine

• Jensen: efternavn dannet af Jens + -sen (“søn af”)
• Patronym/efternavn - navnebilledet i Danmark med -sen/-datter historisk
• Navnedag - kalendertradition knyttet til helgennavne
• Dåbsnavn/fornavn - juridisk og social brug af personnavne

I dansk-navnlig nordisk tradition forbindes Jens med Johannes Døberen og dermed med Sankt Hans (24. juni), idet Jens er en variant af Johannes. Navnedagslister varierer, og Danmark har ikke en officiel statslig navnedagskalender, men koblingen er almindelig i historisk-kirkelig tradition.

Jens forekommer også i Tyskland (især i nord), i Norge og til dels i Sverige og på Færøerne/Island. Udtalen ligger tæt på dansk [jɛns]. I tysktalende områder betragtes det som en kortform af Johannes og var særlig populært i dele af det 20. århundrede.

• Hvad betyder navnet Jens? “Gud er nådig” (samme betydning som Johannes).
• Hvordan skrives genitiv? Jens’ (fx Jens’ telefon).
• Er Jens altid et drengenavn? Ja, i dansk sammenhæng er Jens maskulint; den feminine historiske afledning er Jensine. Moderne feminine former svarer til Johannes: Johanne/Johanna.
• Findes der gode kælenavne? Jense og Jensemand forekommer uformelt; mange bruger blot Jens.
• Er “en Jens” korrekt? Det kan høres i uformel tale (om en person ved navn Jens), men er ikke neutral, formel skriftsprogstradition.