Johanne betydning

Navnet Johanne bærer betydningen “Gud er nådig”/“Herren er nådig”. Semantisk knytter det an til forestillinger om nåde, mildhed og velvilje, og navnet har traditionelt haft en tydelig kristen-kulturel klang i Europa, da det er beslægtet med bibelske navneformer.

I moderne dansk fungerer Johanne først og fremmest som et fornavn. Det opleves som klassisk og tidløst, men har samtidig haft perioder med fornyet popularitet. Navnet bruges i alle sociale og aldersmæssige lag og optræder også i dobbeltnavne, fx Johanne Marie eller Anna Johanne.

• Dansk udtale: [jo-HAN-ne] (trykket ligger typisk på anden stavelse).
• Stavning: Standardformen er Johanne. Den beslægtede form Johanna forekommer også i dansk.
• Navnet skrives med stort begyndelsesbogstav som alle egennavne på dansk.

Johanne er den feminine videreudvikling af Johannes, som via latin Iohannes og græsk Ioannes går tilbage til hebraisk יוֹחָנָן (Yoḥanan) “YHWH er nådig” (af Gudsnavnet og roden ḥnn “at vise nåde”). Over tid har navnet spaltet i en række nationale og kønnede varianter:

• Hebraisk/aramæisk: Yoḥanan
• Græsk: Ioannes (Ιωάννης)
• Latin: Iohannes
• Tysk/nordisk: Johannes (m.), Johanna/Johanne (f.)

Johanne er beslægtet med flere navne på tværs af sprog. Nogle er direkte feminine former af “John/Johannes”, andre er nære afledninger via fransk eller andre sproglige mellemled.

Almindelige danske kælenavne til Johanne omfatter fx Hanne, Hanna, Jonna, Janne og i nogle familier Nanna (uformelt).

Som feminin modstykke til Johannes har Johanne rødder i den kristne navnetradition i Europa. I Danmark blev det især udbredt fra 1700- og 1800-tallet og har siden haft svingende, men vedvarende anvendelse. I nyere tid er navnet blevet opfattet som klassisk-nordisk og har nydt en vis renæssance.

Kendte bærere i dansk sammenhæng omfatter bl.a. skuespilleren Johanne Louise Heiberg (1812-1890) og politikeren Johanne Schmidt-Nielsen (f. 1984). Disse eksempler har bidraget til, at navnet bevares i offentlighedens bevidsthed.

• “Johanne kommer kl. 17, så bordet skal dækkes inden.”
• “Vi har opkaldt vores datter Johanne efter hendes oldemor.”
• “Kære Johanne, tusind tak for hjælpen.”
• “I årgangen er der faktisk tre Johanner.” (pluralis i talesprog)
• “Hendes fulde navn er Johanne Marie, men hun kaldes Hanne.”
• “Johanne læser medicin på universitetet.”
• “Bogen er signeret til Johanne.”

• Genitiv: Johanne får normalt -s i genitiv: “Johannes cykel”. Dette kan se tvetydigt ud (det ligner mandenavnet Johannes). For at undgå forveksling kan man omskrive: “cyklen til Johanne”.
• Pluralis: Når man taler om flere personer med samme navn, bruges typisk -er: “to/t­re Johanner”. I praksis ses også skrivemåder med bindestreg eller apostrof for læsbarhed: “Johanne‑er”/“Johanne’er”.
• Sammentrækninger/dobbeltnavne: Hyphen eller mellemrum kan forekomme i dobbeltnavne, fx “Johanne-Sofie” eller “Johanne Sofie”, afhængigt af navngivningen.

For egennavne giver “synonymer” og “antonymer” ikke mening i klassisk leksikalsk forstand. Man kan dog tale om varianter eller ækvivalenter på andre sprog (se tabellen ovenfor). Egentlige antonymer findes ikke for personnavne.

• Johannes (maskulin form og oprindelsesnavn)
• Johanna (beslægtet feminin form)
• Hans (gammelnordisk/kort form af Johannes; fx i “Sankt Hans”)
• Termer afledt af Johannes i dansk: Johannes-evangeliet, Johannesurt (Skt. Hans urt), Johannesbrød (carob). Bemærk: Disse er afledt af Johannes, ikke af Johanne.

• Er “johanne” korrekt stavet med lille j? Som egennavn skal det staves med stort: Johanne. Lille forbogstav ses kun i uformelle digitale kontekster.
• Hvad er forskellen på Johanne og Johanna? Begge er feminine former af Johannes/John; Johanne er den typisk danske/nordiske stavning, mens Johanna er mere international og udbredt i fx Sverige og Tyskland.
• Hvilke kælenavne bruges? Ofte Hanne, Hanna, Jonna, Janne; i nogle familier også Nanna.

• Johannes
• Johanna
• Hans