Jomfru betydning
Jomfru er et dansk ord med flere betydninger
Mest kendt beskriver det en person, ofte en ung kvinde, som ikke har haft seksuel erfaring (en betydning, der er kulturelt og historisk betinget). Ordet bruges også i en række overførte og fagsproglige sammenhænge, f.eks. om noget ubeskadiget eller ubrugt (jomfruelig skov, jomfrurejse), som teknisk betegnelse i søfart (en “jomfru” i rigning) og som navn på stjernebilledet og stjernetegnet Jomfruen (Virgo).
Betydning
- Mennesker, seksualitet (almindelig og historisk betydning): En person, traditionelt en ung kvinde, der ikke har haft seksuel omgang. Betydningen er normativ og varierer kulturelt; ordet kan opleves værdiladet og bruges i dag ofte med omtanke.
- Historisk/social titel: Tidligere tiltaleform for en ugift kvinde (på linje med frøken), nu forældet.
- Overført/figurativ betydning: Noget der er uberørt, ubrugt eller “førstegangs” (en jomfruelig natur, en jomfrurejse).
- Astronomi og astrologi: Jomfruen (Virgo) som stjernebillede på himlen og som stjernetegn i horoskoper.
- Søfart/teknik: En jomfru er et rundt, fladt træ- eller fiberkompositbeslag (deadeye) med huller, brugt i traditionel rigning til at stramme vant og stag.
- I sammensætninger: Som forled eller efterled i mange faste udtryk og fagord, fx jomfruhummer, jomfruolie, jomfruhinde, Jomfruøerne.
Etymologi
Jomfru går tilbage til nedertysk/middelnedertysk juncvrouwe/jungvrouwe (“ung frue”) og er beslægtet med tysk Jungfrau og oldnordisk jungfrú. Ordet er dannet af rødder svarende til “ung” + “frue/kvinde”. Den oprindelige betydning var således “ung, ugift kvinde”, hvorfra senere betydningsnuancer har udviklet sig.
Udtale og bøjning
- Udtale (omtrent): [ˈjɔm.fʁu]
- Køn: fælleskøn (en/den jomfru)
| Form | Ental | Flertal |
|---|---|---|
| Ubestemt | en jomfru | jomfruer |
| Bestemt | jomfruen | jomfruerne |
Eksempler på brug
- Person/sexualitet: “Han fortalte fortroligt, at han stadig var jomfru.”
- Historisk titel: “Jomfru Jensen mødte op hos borgmesteren.” (forældet)
- Overført: “Skibet lagde ud på sin jomfrurejse.”
- Overført: “Forskerne dokumenterede jomfruelig skov uden spor af skovdrift.”
- Mad/produkt: “Ekstra jomfru olivenolie bruges til dressinger.”
- Søfart: “Riggeren skiftede de slidte jomfruer i vantene.”
- Astronomi: “Kometen bevægede sig gennem Jomfruen.”
- Religion: “Beretningen om Jomfru Marias rolle i kristendommen.”
- Faste vendinger: “Jomfruflyvning”, “jomfrutur”, “jomfrubryg”.
- Biologi/arter: “I aftenmenuen var der jomfruhummer.”
- Samhørige udtryk: “Hun beholdt sit navn ved giftermålet; ‘pigenavn’ kaldes nu oftest ‘fødenavn’.”
Sammensætninger og afledninger
- Adjektiver/abstrakter: jomfruelig, jomfruelighed
- Religion: Jomfru Maria, jomfrufødsel
- Rejse/transport: jomfrurejse, jomfruflyvning, jomfrutur
- Fødevarer: jomfruolie, ekstra jomfru olivenolie
- Dyr/planter: jomfruhummer (Nephrops norvegicus), jomfruhår (fx bregneslægten Adiantum; også navn for visse alger/lygtemosser)
- Anatomi (traditionelt udtryk): jomfruhinde (bemærk: den anatomiske variation er stor; “jomfruhinde” er ikke en pålidelig indikator for seksuel aktivitet)
- Geografi: Jomfruøerne (The Virgin Islands)
- Søfart: jomfru (deadeye i rigning), jomfrutalent (ældre), jomfriknob (regionalt/ældre)
Synonymer og nært beslægtede ord
- Om person uden seksuel erfaring: seksuelt uerfaren, uerfaren (neutralt); kysk (moralsk/æld.)
- Historisk titel: frøken (æld.), mø (arsk.)
- Overført/ubrugt: uberørt, uopdyrket, jomfruelig, uåbnet, førstegangs-
- Astronomi: Virgo (latin, international betegnelse)
Antonymer
- Om seksuel erfaring: seksuelt erfaren, ikke jomfru (neutralt), ukysk (æld./moralsk ladet)
- Overført/ubrugt: brugt, bearbejdet, opdyrket
Historisk udvikling og kultur
I middelalderen og frem til det 19.-20. århundrede fungerede jomfru som en social kategori og tiltaleform for ugifte kvinder, ofte knyttet til normer om kyskhed og ære. Moderne sprogbrug bevæger sig mod mere neutrale, beskrivelige formuleringer (fx “har/har ikke haft seksuel erfaring”) og er opmærksom på, at seksualitet er privat og ikke kan udledes af udseende, anatomi eller civilstand.
I kristen tradition refererer “Jomfru Maria” til Jesu mor og begrebet “jomfrufødsel”. I litteratur og eventyr forekommer stereotyper som “jomfru i nød” (damsel in distress), som i dag ofte problematiseres.
Astronomi og astrologi
- Stjernebillede: Jomfruen (Virgo) er et stort stjernebillede på den nordlige himmel, associeret med kornhøsten i antikken. I astronomien bruges også betegnelser som Jomfruhoben (Virgo-hoben) for en galaksehob.
- Astrologi: Jomfruen er et stjernetegn i zodiaken (ca. 23. aug.-22. sep. i vestlig tradition).
Faglig/teknisk betydning i søfart
I traditionel sejlskibsrigging er en jomfru et rundt, fladt beslag (deadeye) med to eller tre huller, der fungerer som led i taljer til at justere vant. Jomfruer er typisk af hårdt træ eller moderne kompositmaterialer og indgår sammen med tovværk og taljereb i stramning af riggen.
Brug, stil og nutidige sprognormer
- Neutralitet: Når ordet bruges om personer, kan det virke normativt eller privat; foretræk konkrete, respektfulde formuleringer efter konteksten.
- Medicinsk/videnskabeligt: Udtryk som “jomfruhinde” er misvisende; hymen varierer anatomisk og er ikke en pålidelig indikator for seksuel aktivitet.
- Ikke at forveksle: Aseksualitet (manglende seksuel tiltrækning) handler om orientering og er ikke det samme som at være jomfru.
Faste udtryk og vendinger
- Gå på sin jomfrurejse: gøre noget for første gang (ofte om skibe, produkter eller projekter).
- Jomfruelig natur/jord: område uden tidligere indgreb eller opdyrkning.
Relaterede termer (se også)
- frøken (æld.), mø (arsk.), kvinde, mand
- kyskhed, kysk, afholdenhed, cølibat
- fødenavn (tidl. “pigenavn” som udtryk for “maiden name”)
- Virgo, horoskop, stjernebillede
- deadeye (eng., søfart)
Indholdsfortegnelse
- Betydning
- Etymologi
- Udtale og bøjning
- Eksempler på brug
- Sammensætninger og afledninger
- Synonymer og nært beslægtede ord
- Antonymer
- Historisk udvikling og kultur
- Astronomi og astrologi
- Faglig/teknisk betydning i søfart
- Brug, stil og nutidige sprognormer
- Faste udtryk og vendinger
- Relaterede termer (se også)