Jomo betydning

Jomo er et moderne slangudtryk, der står for “Joy Of Missing Out” – glæden ved at gå glip af noget. Begrebet beskriver den positive følelse, der kan opstå, når man bevidst fravælger sociale arrangementer, digitale distraktioner eller generel deltagelse i “det hele” for i stedet at nyde ro, nærvær og egen tid.

Betydning og kerneidé

Hvor FOMO (Fear Of Missing Out) signalerer angst for at gå glip af oplevelser, repræsenterer JOMO det modsatte: velvære ved at ikke være med overalt. Det handler om:

• At prioritere egne behov og grænser frem for sociale forventninger.
• At finde glæde i offline-tid, fordybelse og restitution.
• At acceptere, at man ikke kan (og ikke skal) være til stede alle steder samtidig.

Etymologi og oprindelse

Ordet er et engelsk initialord akronym:

• Joy
• Of
• Missing
• Out

Det dukkede op i amerikansk tech- og livsstilsjournalistik omkring 2011–2012 som pendant til det allerede udbredte FOMO. Fra ca. 2017 fik det for alvor gennemslag globalt via sociale medier, mindfulness-bøger og podcasts om “digital detox”.

Relaterede termer og begreber

• FOMO – Fear Of Missing Out (antonym).
• FOBO – Fear Of Better Options; frygt for at vælge forkert.
• Hygge – dansk ord, som i praksis ofte overlapper idéen om JOMO.
• Digital minimalisme – livsstil, hvor man aktivt reducerer skærmtid og notifikationer.
• SLOW living – bevidst langsommere tempo i hverdagen.

Eksempler på brug

Brugen af ordet spænder fra hverdagstalens memes til seriøse artikler om mental sundhed:

• “Jeg praktiserer total JOMO i weekenden – telefonen er på flytilstand, og jeg læser hele dagen.”
• “Efter to år med lockdown har mange udviklet en sund JOMO, hvor de ikke stresser over at droppe fredagsbaren.”
• LinkedIn-opslag: “Hvordan leder du dit team uden at trigge FOMO og i stedet fremme JOMO?”
• Annonce for spaophold: “Oplev ultimativ JOMO – ingen wifi, kun skov og sauna.”
• Hashtag på Instagram: #JOMO #DigitalDetox #StayHomeAndHappy

Synonymer og antonymer

Historisk udvikling og kulturel kontekst

JOMO udspringer af den eksplosive vækst i sociale medier og smartphones fra slut-00’erne. Følgende milepæle er centrale:

1. 2010-2012: “FOMO” bliver buzzword; JOMO opstår som modreaktion.
2. 2015: Mindfulness-bølgen populariserer konceptet i selvhjælpslitteratur.
3. 2018: Merriam-Webster lister “FOMO”, Oxford Dictionaries tilføjer “JOMO”.
4. 2020-2021: Covid-19 nedlukninger giver ordet ny aktualitet – tvungen isolation bliver frivillig JOMO for nogle.

JOMO i dansk sammenhæng

Danskernes forkærlighed for hygge gør begrebet let at adoptere. I danske medier omtales det typisk i:

• Livsstilssektioner med tips til skærmfri weekend.
• HR-artikler om work-life balance: virksomheder promoverer “JOMO-fredage” uden interne møder.
• Psykologiske råd: bekæmp stress ved at dyrke JOMO.

Digital kultur: JOMO vs. FOMO

Praktiske råd til at dyrke JOMO

• Sæt notifikationer på lydløs eller brug “Forstyr ikke”.
• Afsæt afgrænsede tidsrum til sociale medier.
• Planlæg bevidste offline-dage (f.eks. søndag uden skærm).
• Dyrk aktiviteter, der kræver fordybelse: læsning, madlavning, hækling, havearbejde.
• Øv dig i at sige “nej tak” uden dårlig samvittighed.

Se også

• FOMO
• Digital balance
• Minimalisme
• Mental sundhed

Kilder og videre læsning

Anderson, S. “The Joy of Missing Out: Finding Balance in a Wired World.” Ten Speed Press, 2019.
Oxford Languages Word Blog, “JOMO: the antidote to FOMO”, 2018.
Pew Research Center, “Social Media and the Spiral of FOMO”, rapport 2020.
Kristeligt Dagblad, “Hvorfor det er sundt at gå glip af noget”, 2021.
DR.dk, “Digital detox: sådan praktiserer danskerne JOMO”, 2022.