Homepage.dk

Din startside på nettet! Registreret siden 1997

Udgivet i Krydsordsspørgsmål med J

Jord Krydsord


Velkommen til Homepage.dk’s store guide til ”Jord” i krydsord. Hvis du nogensinde har siddet og kløet dig i nakken over, hvilke ord der gemmer sig bag denne klassiske ledetråd, er du landet det helt rette sted. I denne artikel har vi samlet intet mindre end 112 forskellige løsningsforslag, der alle kan bruges, når krydderen spørger efter ”Jord”.

”Jord” er et fantastisk eksempel på et ord, der kan dække over alt fra geologiske lag og afgrøder til mytologiske universer og farver. Det findes i en lang række sammensætninger, inden for botanikkens og astronomiens vokabular samt i dagligsproget som synonym for ’grundlag’ og ’hjemstavn’. Den enorme vifte af anvendelser gør ordet yderst populært i krydsord, både i lette og avancerede opgaver.

Hos Homepage.dk har vi til hvert af de 112 ord udarbejdet en kort, informativ beskrivelse. Her kan du læse om ordets oprindelse, betydning og typiske anvendelse i dansk sprogbrug. På den måde kan du ikke blot løse dit krydsord, men også udvide dit ordforråd og blive klogere på baggrunden for de ofte gådefulde ledetråde.

Artiklens formål er ikke kun at levere en praktisk liste, men at gøre dig til en endnu skarpere krydsordsløser. Derfor får du til hvert løsningsforslag tips til, hvilke bogstavkombinationer du skal holde øje med, samt små historier om ordets udvikling og brug. Krydsord handler nemlig lige så meget om læring som om underholdning!

Scroll videre, og dyk ned i de 112 mulige løsninger på ledetråden ”Jord”. Uanset om du er nybegynder eller rutineret krydsordsknækker, vil du her finde inspiration, læring og – vigtigst af alt – den sidste brik, der får hele puslespillet til at gå op.

Jord Krydsord 3 bogstaver

Vi fandt præcis ét ord med 3 bogstaver, der passer til 'Jord'.

  1. Ler: Finpartiklet jordart domineret af mineralpartikler under to mikrometer. Ler binder vand, næringsstoffer og kan forme våde klumper. I både keramik, mursten og landbrug spiller dens plasticitet og høje kationbyttekapacitet afgørende roller.

Jord Krydsord 4 bogstaver

Her er 10 muligheder på 4 bogstaver, der passer til 'Jord' i dit krydsord.

  1. Ager: Oldgammel nordisk betegnelse for dyrket mark, ofte brugt i bibeloversættelser og stednavne som 'Agersted'. Symboliserer menneskelig bearbejdelse af jordens frugtbarhed gennem pløjning, såning og høst.

  2. Grav: Sted hvor afdøde hviler i jord. Udtrykket 'i graven' dækker både fysisk hul og dødens metafor. Arkæologer afslører fortidens grave for at forstå kultur, mens familier sætter sten og blomster.

  3. Grus: Stenede jordmaterialer med kornstørrelser fra et par millimeter til centimeter; anvendes som underlag for veje, bunddræn og byggefundamenter. I jordbundslære beskriver ordet grovere fraktion der giver meget hurtig dræning.

  4. Land: Kan betyde fast jord i kontrast til hav, men også nation eller landområde. I krydsord kan ledetråden 'jord' give svaret 'land' når sammenhængen drejer sig om fast grund.

  5. Mark: Åbent, dyrket landareal uden skov. Markerne opdeles i kornmark, kartoffelmark, fodermajsmark afhængig af afgrødevalg. Ordet har rødder i oldnordisk 'mǫrk' og dækker også grænseskel eller territorium.

  6. Muld: Frugtbar, mørk, findelt jordart rig på organisk materiale. Bruges af havefolk, landmænd og biologer som betegnelse for det næringsrige øverste lag, hvor planterødder trives, regnormene arbejder og nedbrudte blade bliver til humus.

  7. Sand: Grov, drænende jordfraktion med partikler mellem 0,06 og 2 millimeter. Sandjord opvarmes hurtigt om foråret, men udtørrer let. Kyststrande, sandkasser, betonindustri og greens på golfbaner bygger alle på denne granulære jordtype.

  8. Silt: Mellemfin jordfraktion, partikler mellem ler og sand i størrelse. Aflejres ofte af floder eller gletschersmeltevand; danner frodige flodsletter. Kendes for at blive glat og sæbeagtig vandmættet, men støver kraftigt, når den tørrer.

  9. Tørv: Ufuldstændigt nedbrudt plantemateriale fra moser, brugt som brændsel, jordforbedring og historisk byggemateriale. Sur og vandholdende, ideel til surbundsbede, men udvindes ofte med miljømæssigt kontroversielle dræningsmetoder.

  10. Åker: Svensk-norsk ord for dyrket mark, men også brugt i gamle danske dialekter og bibeltekster. Kan være et krydsordssvar der driller, når man tænker på nordiske sprogfællesskab.

Jord Krydsord på 5 bogstaver

Til ledetråden 'Jord' fandt vi 6 passende ord på 5 bogstaver.

  1. Areal: Måling af fladeudstrækning, men bruges også om selve jordstykket. Matematikken definerer formler, mens landbruget registrerer hektar i Fællesskema. Urbanister taler om grønne arealer og befæstede arealer.

  2. Grund: Byggegrund hvor hus kan opføres, men også basis eller fundament i overført betydning. Matrikuleres, byggemodnes og forsynes med vej, vand og kloak, før boligejeren sætter spaden i jorden.

  3. Humus: Stærkt nedbrudt organisk materiale, mørkt og krummeagtigt, der fungerer som naturens egen gødning. Øger jordens vandkapacitet, kationbytte og struktur. Dannes af blade, grene, rødder der nedbrydes af mikroorganismer og regnorme.

  4. Jorde: Verbum der betyder at besejre grundigt, sætte helt på plads, bogstaveligt 'banke i jorden'. Sportskommentatorer bruger udtrykket, når et hold udklasser modstanderen. Former et sjovt ordspil med fysisk jord.

  5. Loess: Vindtærrede, siltfyldte aflejringer fra istiden, særligt udbredt i Centraleuropa. Loessdannelser giver dybe, yderst frugtbare jordprofiler med god rottepenetration, hvilket har understøttet tætte landbrugsområder og menneskelig bosættelse gennem årtusinder.

  6. Terra: Endnu et latinsk navn for planeten, ofte brugt som poetisk eller science-fiction-præget betegnelse. Forklarer ord som terraformering og terræn. I landmåling betyder terra også landjord frem for hav.

Jord Krydsord på 6 bogstaver

Her er 10 gode bud på ord med 6 bogstaver til 'Jord'.

  1. Jorden: Egenavn for vores hjem i rummet. Skrives med stort J, markerer unik reference. Kombinerer geologi, klima, biosfære og menneskelig civilisation i ét ord, fyldes med myter om Moder Jord.

  2. Kloden: Kort, dagligdags synonym for jordkloden. Vender opmærksomheden mod globale problemstillinger som klima, befolkning og ressourcer. I krydsord kan det være svar, når ledetråden antyder både verden og fysisk jord.

  3. Moræne: Usorteret blanding af ler, sand, grus og sten efterladt af gletsjere under istiderne. Danner kuperet landskab med stenede marker, lavninger og bakker. Danske landbrugskort viser talrige morænesletter med varieret jordkvalitet.

  4. Parcel: Fra fransk 'parcelle', lille stykke jord til byggeri eller dyrkning. Parcelhuskvarterer består af ensartede parceller. Postvæsenet bruger også ordet om større forsendelser, hvilket giver sjove krydsordsdobbeltbetydninger.

  5. Planet: Astronomisk legeme i kredsløb om en stjerne. Jorden er Solsystemets tredje planet. I krydsord kan ordet løse ledetråde om både himmellegeme og metafor for verden, grund, jord.

  6. Podzol: Sur skovjord udviklet under nåleskov med tydelig asket grå udvaskningshorisont og mørk ilthorisont nede. Kendetegnet ved udvaskning af jern og aluminium, kræver ofte kalk og gødning for effektivt landbrug.

  7. Såjord: Ekstra fin, spagnumrig blanding med lavt gødningsindhold beregnet til frøspiring. Den lette struktur sikrer ilt omkring små rødder og gør det nemt for kimplanter at bryde overfladen uden skade.

  8. Tellus: Latinsk navn for jorden, hyppigt anvendt i videnskabelige og historiske sammenhænge. I romersk mytologi var Tellus jordgudinde. Ordet dukker op i astronomi, kemi (tellur) og nostalgiske krydsord.

  9. Terræn: Landskabets overfladeform, herunder bakker, dale og flade strækninger. Ingeniører taler om naturligt terræn versus færdigt terræn på byggetegninger. Militæret analyserer terrænets muligheder for dækning, udsyn og fremrykning.

  10. Verden: Kan betyde hele kloden eller menneskelige samfund. Udtrykket 'hele verden' omfatter både jord og civilisation. I krydsord kommer ordet ofte som svar på ledetråde om klode, jord eller kosmos.

Jord Krydsord på 7 bogstaver

Vi har fundet 13 ord med 7 bogstaver til dit krydsord med 'Jord'.

  1. Ejendom: Juridisk betegnelse for fast ejendom, inklusiv jord og bygninger. Kan være ejerlejlighed midt i byen eller landbrugsejendom på landet. Ejerens rettigheder og forpligtelser er fastlagt i tinglyste dokumenter.

  2. Jordhus: Bygning konstrueret primært af ler, grus og halm—ofte kaldet lerklining eller cob. Traditionel i mange egne for sin gode varmeakkumulering og lave klimapåvirkning; genopdages af bæredygtige arkitekter.

  3. Jording: Selve processen eller systemet, hvor man forbinder elektriske installationer til jord. Omfatter jordspyd, beskyttelsesleder og potentialudligning. Uundværlig i moderne el-teknik for at opfylde sikkerhedsstandarder og CE-krav.

  4. Jordlag: Stratificerede sektioner i jorden, ofte viste som horisonter i en profil. Lagene afslører proceshistorik om aflejringer, forvitring, udvaskning og biologisk aktivitet, hvilket hjælper geologer og agronomer med diagnosticering.

  5. Jordlod: Afgrænset jordstykke ejet eller forpagtet af landmand eller kolonist. Lodder har matrikelnummer, bruges til vurdering af ejendomsskat, tilskud og landbrugsstøtte. Kan købes, sælges eller byttes ved jordskifte.

  6. Kompost: Nedbrudt blanding af haveaffald, køkkenrester og grønt affald. Mikroorganismer og regnorme omdanner materialet til næringsrig jordforbedring. Kompostering reducerer affaldsvolumen og lukker næringsstoffernes naturlige kredsløb.

  7. Laterit: Jordtype dannet i tropisk klima hvor stærk udvaskning fjerner silica og ophober jern- og aluminiumoxider. Bliver hård som mursten ved tørring, karakteristisk rødbrun, endnu brugt som bygningmateriale mange steder.

  8. Lerjord: Mark- og havejord hvor lerpartikler dominerer teksturen; tung at bearbejde i regnvejr men rig på næringsstoffer. Kræver ofte kalkning og organisk tilførsel for at forhindre sammenklumpning og forbedre dræning samt rodudvikling.

  9. Regolit: Løst, ucementeret overflademateriale der dækker fast bjerggrund, både her på Jorden og på Månen. Omfatter jord, løse sten, askelag og forvitret bjergart, vigtig for plantevækst og geologisk kortlægning.

  10. Subjord: Den dybere jord under pløjelaget, typisk mere kompakt, lerholdig og næringsfattig. Rodplanter gennemtrænger subjorden for vandreserver i tørke, men dræning og dybdeharvning kan være nødvendige for at forhindre stuvning.

  11. Surbund: Samlende betegnelse for jordtyper med lav pH under cirka 5,5, typisk i skovbund og moser. Rhododendron, blåbær og lyng trives her, mens kalkelskende planter mistrives uden tilførsel af kalk.

  12. Topjord: Det øverste dyrkningslag, ofte skåret af ved byggeprojekter og solgt i poser med etiketten "god muld". Rig på næring og mikroorganismer, men sårbar overfor erosion, forsegling og miljøbelastning.

  13. Topsoil: Engelsk lånord i dansk havehandel for den øverste frugtbare jord. Poser med 'premium topsoil' sælges til græsetablering og bede; begrebet er ved at vinde indpas i byggetilbud.

Jord Krydsord på 8 bogstaver

Disse 19 ord på 8 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Jord'.

  1. Agerjord: Markjord beregnet til korn, raps, roer og andre agerafgrøder. Reglerefter behandles den med plov, harve, gødning og pesticider. Skelner fra engjord, der primært bruges til græsning.

  2. Jordbrug: Samlekategori for landbrug, gartneri, skovbrug og frugtavl. Undervisningsinstitutioner tilbyder jordbrugsuddannelser, mens ministres ressort hedder Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Begrebet dækker bæredygtig forvaltning af jordens ressourcer.

  3. Jordbund: Samlet betegnelse for et områdes jord med tilhørende fysiske, kemiske og biologiske egenskaber. Grundlaget for økosystemer, byggeri og landbrugspraksis. Jordbundsundersøgelser måler pH, struktur, næringsstoffer og belastning.

  4. Jorddige: Lav, aflang vold af opkastet jord der markerer skel, dæmning eller forsvarsværk. Vikingetidens Danevirke og middelalderlige voldanlæg illustrerer historiske jorddiger brugt som grænser og beskyttelse.

  5. Jordeliv: Religiøst-filosofisk udtryk for den tid et menneske lever fysisk på jorden før efterlivet. Indrammer det jordiske som kontrast til himmelsk eller åndelig tilværelse og findes i salmer, begravelser og lyrik.

  6. Jordfugt: Mængden af vand i jorden, målt som volumetrisk procent eller sugetryk. Kontrollerer bakterieaktivitet, rodoptagelse og maskinbærende evne. Irrigationsplaner og klimamodeller anvender kontinuerlig måling af jordfugtighed.

  7. Jordspyd: Metalstang, ofte kobber, banket ned i jorden for at etablere lav-impedans jordforbindelse. Kritisk komponent i lynafledere, el-tavler og radiosendere. Effektiviteten afhænger af jordresistiviteten omkring spyddet.

  8. Jordtryk: Det vandrette pres som jord udøver på kældervægge, støttemure og tunnelsider. Ingeniører beregner jordtryk for at dimensionere armering og dræn, så konstruktionen modstår kollaps eller revner.

  9. Jordtype: Klassifikationsenhed der beskriver jordens dominerende egenskaber såsom tekstur, horisontudvikling og mineralindhold. Anvendes i både det danske jordklassifikationssystem og internationalt FAO WRB-system til planlægning og rådgivning.

  10. Jordvold: Massiv forhøjning af sammenpresset jord, skabt til militær beskyttelse, støjafskærmning eller terrænregulering. Moderne motorveje flankeres ofte af jordvolde for at dæmpe trafikstøj og skjule anlægget visuelt.

  11. Kalkjord: Jord med højt indhold af calciumkarbonat fra kridt eller kalksten. Reagerer basisk, giver ofte høj pH og fri kalk. Elsket af lavendel, roser og korn, men udfordrer surbundsplanter som rhododendron.

  12. Landjord: Udtryk brugt af søfolk for at beskrive terræn udenfor skibsdækket. I agronomi refererer det til arealer der ikke er vanddækkede. Landing på landjord markerer afslutningen på en sejlads.

  13. Markjord: Betegnelse for jord på landbrugsmarker, ofte til forskel fra havejord. Egenskaberne afhænger af lokal geologi, dyrkningshistorik og management. Markjorden analyseres regelmæssigt for optimal gødningsstrategi.

  14. Matrikel: Officiel registrering af fast ejendom i matrikelsystemet. Hver jordlod har matrikelnummer, ejerlav og arealangivelse. Systemet danner grundlag for tinglysning, ejendomsskat og planlægning.

  15. Muldjord: Klassisk dansk betegnelse for jord med højt indhold af muldpartikler og humus, ideel til køkkenhaver, blomsterbede og økologiske marker. Kombinationen af ler, sand og organisk stof giver både vandholdingsevne og god luftudveksling.

  16. Overjord: Løst materiale over råstoffer som grus eller ler, der skal fjernes før brydning. I guldgravning kaldes det overburden. Anvendes også om den organiske horisont over mineraljorden.

  17. Sandjord: Let, veldrænet jord der hovedsagelig består af sandkorn. Populær til gulerødder og kartofler, men kræver hyppig vanding og gødskning. Landmænd værdsætter dens tidlige såbarhed, mens jordbundsforskere måler dens ringe næringsstofbuffer.

  18. Sediment: Aflejrede partikler fra vand, is eller vind. Sandbanker, deltaer og søbund bygges af sediment. Geologer bruger kornstørrelse, sammensætning og lagdeling til at rekonstruere fortidige miljøer og jorddanneprocesser.

  19. Siltjord: Jord hvor siltfyldige partikler dominerer teksturen, typisk på lavtliggende fladland. Kombinationen giver god vandkapacitet, men kan komprimeres hurtigt. Landbrug bruger ofte strukturkalk og efterafgrøder for at bevare porøsiteten.

Jord Krydsord 9 bogstaver

Vi præsenterer her 14 ord med 9 bogstaver, der kan bruges til 'Jord'.

  1. Chernozem: Sortjord fra steppeområder, usædvanligt frugtbar på grund af tyk humusakkumulation. Danner grundlag for Ukraines kornkammer og store dele af den nordamerikanske prærie. Navnet betyder bogstaveligt sort jord på russisk.

  2. Jordefærd: Ældre dansk betegnelse for hele begravelsesfølge og ceremonielle handlinger. Forekommer i historiske kilder om kongelig pomp, men ses stadig i digtning for at beskrive sorgfuld procession mod kirkegård.

  3. Jordfæste: Gammeldags ord for selve øjeblikket, hvor kisten sænkes og modtager jordpåkastelse. Knyttet til kirkelige ritualer, gamle lovtekster og slægtsromaner; symboliserer sidste afsked og menneskets tilbagevenden til mulden.

  4. Jordkabel: Isoleret elektrisk kabel beregnet til direkte nedgravning. Beskytter mod mekanisk beskadigelse og vejrlig. Kommuner kortlægger jordkabler for at undgå graveskader, mens energiselskaber fremmer nedlægning for æstetik og driftssikkerhed.

  5. Jordklode: Vores blå planet set udefra som rund kugle. Bruges poetisk og videnskabeligt. Udtrykket fremhæver jordens helhed: kontinenter, oceaner, atmosfære, alt liv og fælles ansvar for bæredygtig forvaltning.

  6. Jordskred: Pludselig massebevægelse af jord, sten eller ler ned ad skråning. Udløses af kraftig regn, erosion eller jordskælv. Geologer kortlægger risikoområder for at beskytte veje, bygninger og mennesker.

  7. Jordskælv: Rystelser i jordskorpen forårsaget af pladeforskydninger. Selv Danmark mærker lejlighedsvis små jordskælv fra norske sprækker. Magnituden måles med richterskalaen, intensiteten med Mercalli. Ordet indgår billedligt om store omvæltninger.

  8. Jordslået: Betegnelse for tekstiler og træ, der har fået mugpletter efter fugtig opbevaring. Skyldes mikroorganismer fra omgivelsernes jordsporer. Lugten er indelukket og kræver grundig vask, tørring og desinfektion.

  9. Jordvarme: Vedvarende energiløsning hvor slanger i jorden optager lavtemperaturvarme, som varmepumpe hæver til boligens radiatorer. Kræver stor haveareal, men sænker varmeregningen og CO₂-udledningen betydeligt.

  10. Moræneler: Finkornet morænemateriale hvor ler dominerer. Giver tunge, kalkrige jorde med god næringsstofbinding, men ofte drænproblemer. Drænrør og muldtilførsel anvendes for at forbedre arbejdsforhold på disse istidsaflejringer.

  11. Pedosfære: Det globale jordlag som binder atmosfære, biosfære, hydrosfære og lithosfære sammen. Her foregår karbonbinding, næringsstofkredsløb og plantevækst. Forskere analyserer pedosfæren for at forstå klimaændringer og bæredygtig fødevareproduktion.

  12. Pottejord: Almindelig kommerciel betegnelse for jord i poser til potteplanter. Indeholder kalk til neutral pH, gødning til de første uger og perlite for luft. Giver begyndervenlig løsning til krukkeplantning.

  13. Pottemuld: Specielt sammensat jordblanding til stueplanter i potter. Typisk indeholder tørv, kompost, sand og gødning for at give let struktur og god vandhold. Nu ofte tilsat kokosfibre som bæredygtigt alternativ.

  14. Underjord: Fællesbetegnelse for de dybere lag under overfladen eller mytologisk rige for de døde. Kan henvise til huler, miner, kloaksystemer eller det okkulte helvede i nordisk folklore.

Jord Krydsord 10 bogstaver

Disse 14 ord på 10 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Jord'.

  1. A-horisont: Den øverste mineraliske horisont i mange jorde, rig på humus, mørk i farven. Danner grundlag for plantevækst og biologisk aktivitet. Erosion af A-horisonten betyder tab af frugtbarhed.

  2. B-horisont: Opsamlingslag under A, hvor ler, jern eller humus udfældes fra overliggende lag. Farven er typisk brunrød eller gullig. B-horisonten afslører vigtige processer som podzolisering eller brunificering.

  3. Begravelse: Ceremoni hvor afdøde nedsættes i jord eller brændes. Ordet samler ritual, sorgproces og fysisk handling. Betegnelse bruges også overført om at afslutte noget, eksempelvis 'at begrave en plan'.

  4. Gødet jord: Generel betegnelse for enhver jord der har fået tilført kunst- eller organisk gødning. Indholder ekstra kvælstof, fosfor og kalium. Bruges i plantesæk, drivhustomater og nyanlagte græsplæner.

  5. Jordemoder: Professionel fødselshjælper hvis titel stammer fra 'mutter i jorden', altså kvinden der kommer hjem til fødende. Arbejder i dag på hospitaler og hjemmefødsler, overvåger graviditet, fødsel og barsel.

  6. Jordopfyld: Tilførsel af jord for at hæve terræn eller udfylde hulrum efter ledningsarbejde. Skal komprimeres lagvis for at undgå sætninger. Bruges også som bagfyld ved støttemure.

  7. Jordprofil: Vertikalt snit gennem jorden der afslører forskellige horisonter som O, A, B og C. Bruges i feltbeskrivelser, til undervisning og miljøvurdering. Grav en grøft og studér farver, struktur og rødder.

  8. Jordskifte: Processen hvor landbrugsjorder omfordeles for at samle spredte parceller og skabe rationelle marker. Administrationen føres af Landbrugsstyrelsen; målet er effektiv drift og færre markoverkørsler.

  9. Jordskorpe: Verdens faste overfladelag, 5–70 km tykt, opdelt i oceanisk og kontinental del. Pladetektonik flytter stykker af jordskorpen, danner bjerge, vulkaner og forårsager jordskælv, hvilket påvirker overliggende jordudvikling.

  10. Jordstykke: Generel betegnelse for mindre afgrænset areal jord. I skøder, servitutter og lokalplaner anvendes ordet om både byggegrunde og landbrugsparceller. Omfatter også den simple plæne bag parcelhuset.

  11. Lithosfære: Den faste, yderste skal af Jorden bestående af jordskorpe og øvre kappe. Indeholder kontinentalplader, bjergkæder og havbund, men begrebet bruges også i modsætning til de løse jordmaterialer på overfladen.

  12. Moder jord: Figurativ personificering af planeten som nærende, beskyttende moder. Stammer fra oldtidens mytologier, genoplivet i miljøbevægelsen. Bruges i taler og litteratur for at appellere til ansvarlig omgang med naturresurser.

  13. Plantejord: Relativt bred varekategori for jordblandinger designet til plantedyrkning, både indendørs og udendørs. Kan være torvbaseret eller torvfri, ofte tilsat mykorrhizasvampe for at fremme rodvækst og næringsoptag.

  14. Undergrund: Alt under den løse jord: moræne, sand, kalk, granit. Geologer borer kerneprøver for råstofvurdering, mens bygningsteknikere tester bæreevne. Olie- og gasfelter ligger dybt i den sedimentære undergrund.

Jord Krydsord over 10 bogstaver

Vi har fundet disse 25 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Jord':

  1. Drivhusjord: Specialblanding optimeret til tomater, agurker og chili under glas. Indeholder ekstra kalium, magnesium og langsomt frigivende gødning, da drivhusdyrkning intensiverer næringsbehovet og kræver god vandholdende kapacitet.

  2. Jordarbejde: Fællesbetegnelse for gravning, fyldning og komprimering i bygge- og anlægsprojekter. Entreprenører udfører jordarbejde for veje, kældre og kloakledninger. Kræver kendskab til jordtyper, bæreevne og vandforhold.

  3. Jordbonitet: Udtryk for jordens frugtbarhed og potentiale til produktion, ofte målt som JB-nummer (JordbrugsBlok). Agronomer bruger bonitet til valg af afgrøder og gødningsstrategier, banker til pant- og værdiansættelse.

  4. Jordledning: Elektrisk leder der forbinder apparater til jordpotentiale for at aflede farlig spænding. I stikpropper er det den tredje ben. Sikrer personer mod stød og beskytter udstyr mod lyn og fejlstrømme.

  5. Jordtekstur: Forholdet mellem sand-, silt- og lerpartikler, normalt illustreret i en trekantsdiagram. Teksturen bestemmer vandkapacitet, næringsbinding og bearbejdelighed, derfor et centralt parameter ved jordklassificering og afgrødevalg.

  6. Kompostjord: Færdigomsat kompost, siet og blandet til dyrkningsmedium for potter eller bede. Højt mikrobielt liv øger planters sygdomsresistens. Havecentre sælger poser, men gør-det-selv-entusiaster producerer gratis hjemme.

  7. Terra rossa: Rødlig, jernoxidrigt kalkstensjord fra middelhavsområder. Dannet ved opløsning af kalksten, efterlader jernforbindelser som farver jorden. Opretholder vinmarker, olivenlunde og aromatiske krydderurter, trods dens stenede og tørre natur.

  8. Underjorden: Personificeret forestilling om et skjult eller mytisk rige under jordoverfladen. Optræder i eventyr som dværgenes sale, men bruges også om undergrundsbanen i byer som London og København.

  9. Underverden: Mytisk dødsrige styret af guder som Hades. Brugt billedligt om kriminelt miljø eller hemmeligt netværk. Krydsord kan lege med dobbeltbetydningen af jordens indre, dødens rige og undergrundskriminalitet.

  10. Blomsterjord: Kommerciel standardjord til sommerblomster, altankasser og hængekurve. Balanceret forhold mellem næringsstoffer og vandingsegenskaber, til tider farvet med gødning med langtidsvirkende kugler for bekvemmelighed.

  11. Jordarbejder: Person som udfører manuel eller maskinel håndtering af jord på byggepladser. Rollen omfatter udgravning, nivellering, komprimering og sikkerhedskontrol af skråninger. Uundværlig i anlægssektoren.

  12. Jordflytning: Transport af jord fra et sted til et andet ved gravemaskiner, dumpere eller lastbiler. Entrepriser beregnes i kubikmeter. Klimaberegninger medregner CO₂ fra maskiner og deponering.

  13. Jordhorizont: Diskret lag i jordprofilen, navngivet O, A, E, B, C. Hver horisont har karakteristisk farve, struktur og sammensætning. Pedologer beskriver horisonter for at klassificere jordtyper.

  14. Jordpartikel: Enkeltsandkorn, lerplade eller siltkorn der sammen med tusindvis af andre danner jordmatrixen. Partiklens størrelse, form og mineralogi påvirker jordens overordnede egenskaber, erosion og næringsstofadsorption.

  15. Jordrensning: Miljøteknisk proces til fjernelse af forurenende stoffer i jord, eksempelvis benzin, pesticider eller tungmetaller. Metoder inkluderer udgravning, termisk desorption, bioremediering og in situ kemisk oxidation.

  16. Jordstruktur: Beskriver hvordan jordpartikler er aggregatet i klumper eller porer. God krummestruktur giver luft og vandtransport, mens plade- eller massive strukturer kvæler rødder. Landmænd arbejder for at forbedre struktur via organisk materiale.

  17. Surbundsjord: Poseblandet dyrkningsmedium til surbundsplanter. Består ofte af spagnum, nålekompost og lav pH-gødning. Forhindrer klorose ved sure-elskende arter og bevarer jern i opløselig form til rodoptag.

  18. Jordlagsserie: Sekvens af geologiske lag over tid, fx kalk, mergel, moræne, sand. Undersøges ved boringer og brøndprofiler for at rekonstruere Danmarks istidshistorie og grundvandsmagasiner.

  19. Jordoverflade: Det øverste synlige lag af planeten, hvor vi går, bygger og dyrker. Her mødes vejrfænomener, planterødder og dyreliv. Begrebet spænder fra ørkensand til tropisk regnskovsbund.

  20. Jordbehandling: Overordnet begreb for kemiske, biologiske eller fysiske processer der forbedrer jord, fx kalkning, biofumigation eller strukturkalk. Gør jorden mere frugtbar eller fjerner forurening, såsom tungmetaller eller olie.

  21. Jordvarmeanlæg: System bestående af nedgravede slanger, varmepumpe og varmedistribution. Optager solenergi lagret i jorden året rundt. Populært i enfamiliehuse, men også i boligforeninger med store grønne arealer.

  22. Jordforbindelse: Kan hentyde til både elektrisk beskyttelsesjord og menneskets mentale kontakt med realiteterne. Psykologer taler om at 'miste jordforbindelsen', mens elektrikere måler resistans for at sikre stabil jordingskreds.

  23. Jordbearbejdning: Landbrugspraksis der omfatter pløjning, harvning, såbedstilberedning og grubning. Formålet er at skabe et optimalt rodmiljø, reducere ukrudt og inkorporere organisk materiale. Conservation tillage reducerer dog intensiteten for at spare CO₂.

  24. Jordbundsanalyse: Laboratorietest af jordprøver for pH, fosfor, kalium, magnesium, organisk kulstof og tekstur. Resultaterne danner grundlag for gødningsplaner, miljøgodkendelser og beslutninger om kalkning.

  25. Jordbundsforhold: Opsummerer en lokal jords tekstur, struktur, dræning, pH og næringsstatus. Byggeansøgninger, skovplaner og fredningssager kræver beskrivelse af jordbundsforhold for at vurdere bæreevne og miljøpåvirkning.

Vi håber, at du har fundet lige præcis den løsning, du ledte efter, blandt vores 112 bud på “Jord” til krydsordet. Det kan være en udfordring at finde det helt rigtige ord, men med så mange muligheder er vi sikre på, at du nu er godt rustet til at krydse alle felter af.

Har du stadig brug for inspiration til andre krydsord? På Homepage.dk samler vi løbende nye ord- og idéforslag, så du altid kan finde hjælp til de små og store ordgåder. Tag endelig et kig under sektionen for krydsordsløsninger, hvor vi opdaterer med friske indlæg hver uge.

Du er også meget velkommen til at dele dine egne gode fif eller stille spørgsmål i kommentarfeltet nedenfor. På den måde kan vi skabe et fællesskab af krydsordsentusiaster, der hjælper hinanden med at knække de sværeste ledetråde.

Tak fordi du læste med – vi glæder os til at byde dig velkommen igen snart på Homepage.dk!

Fun Fact

Vidste du at...
Danmarks første internetforbindelse blev etableret i 1988 via det amerikanske NSFNET.

Hvorfor Homepage.dk?

I en tid hvor alting er AI og automatiseret, med fancy animationer og tracking alle vegne går vi den anden vej!

Manuelt kurateret linkkatalog - rent indhold, ingen form

Det er det gode gamle internet - som dengang far var dreng.