Jordart Krydsord

Velkommen til Homepage.dk’s omfattende guide til “Jordart” i krydsord – her får du svar på alle de spørgsmål, du måtte have om dette klassiske krydsordsord. Som krydsordseksperter har vi samlet ikke mindre end 100 forskellige løsningsforslag, der kan passe til ledetråden “Jordart”. Uanset om du sidder med et nordisk tema, et fagligt emne eller en helt open clue, finder du inspiration til dit næste heldige gæt her.

Ordet “jordart” dukker ofte op i krydsord på grund af dets alsidighed og betydning både inden for geologi, landbrug og byggeri. Det spænder over alt fra ler, sand og muld til mere specialiserede termer som moræneler eller humus. Den store variation gør ledetråden populær – den kan nemlig tolkes på mange måder, og det åbner op for en bred vifte af spændende løsningsmuligheder.

For hvert af de 100 løsningsforslag har vi udarbejdet en kort beskrive­l­se, som ikke blot fortæller dig, hvordan ordet pass­er ind i krydsordet, men også giver et indblik i dets oprindelse, anvendelse og betydning. På den måde får du ikke kun hjælp til at knække koden, men også mulighed for at udvide dit ordforråd og styrke din viden om jordarter.

Krydsord handler om mere end blot at finde det rigtige ord – det er også en rejse gennem sprog, kultur og faglig indsigt. Hos Homepage.dk vil vi gøre den rejse så lærerig og underholdende som muligt, og derfor kan du her finde alt, hvad du behøver af tips, tricks og baggrundsinformation til ledetråden “Jordart”. God fornøjelse med at løse dit næste krydsord!

Jordart Krydsord 3 bogstaver

Der findes ét passende ord på 3 bogstaver til dit krydsord med 'Jordart'.

1. Ler: Finkornet, plastisk jordart dannet af mikroskopiske mineralkorn. Ler binder vand effektivt og bliver klæbrig når det er vådt, men hårdt når det tørrer. Velegnet til tegl, keramik, mørtel og naturlige tætningslag i damme.

Jordart Krydsord på 4 bogstaver

Disse 12 ord på 4 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Jordart'.

1. Aske: Finpulveriseret rest efter forbrænding af træ, tørv eller vulkansk materiale. Træaske tilfører kalium og kalk til jord, mens vulkansk aske skaber nye, særdeles frugtbare lavasletter. Flyveaske bruges tillige som cementtilsætning.

2. Dynd: Blød, vandmættet blanding af ler, silt og organisk stof, ofte fundet på søbunde eller mudderflader. Dynd afgiver metan ved nedbrydning, kan konservere arkæologiske fund og danner vigtige vådområder for padder, insekter og vadefugle.

3. Dyne: I geologisk forstand en stor, bølgende sandbanke formet af vind, bedst kendt som ørkendyne. Dyner vandrer med vinden og kan opsluge landsbyer, men stabiliseres af vegetation eller kunstige barrierer.

4. Grus: Blanding af sten og groft sand med kornstørrelser mellem 2 og 64 millimeter. Grus er veldrænet, stabilt og anvendes som underlag i vejbyggeri, indkørsler, beton, filterlag samt dekorativ belægning omkring huse og haver.

5. Kalk: Generel betegnelse for calciumholdige aflejringer såsom kalksten, kridt eller dolomit. Kalkholdig jord er basisk, strukturfast og rig på næringsstoffer som magnesium. Landmænd kalker sure marker for at hæve pH og styrke planternes rodudvikling.

6. Loam: Engelsk betegnelse for idealblandingen af sand, silt og ler, hvor jorden er smuldrende men vandholdende. Loam bruges i pottemuld, fairways, krukker og beskrives ofte som gartnerens drømmejord, fordi rodudviklingen bliver optimal.

7. Marl: Blanding af ler og kalk med varierende karbonatindhold. Marl er pulveragtig når den tørrer, forbedrer sure jorde ved kalkning og har historisk været anvendt som byggemateriale i bindingsværk og som råstof til cementproduktion.

8. Muld: Frugtbar, mørk og næringsrig overjord med højt humusindhold. Muld opstår ved nedbrydning af organisk materiale, rummer livlige jorddyr og mikroorganismer, fastholder vand og er ideel til køkkenhaver, marker, blomsterbede og plæner.

9. Sand: Grovkornet aflejring af kvarts- og feltspatkorn, skabt af forvitrede bjergarter. Sand dræner hurtigt, varmes nemt op og bruges i beton, glasproduktion, legepladser samt som grundlag for strand- og klitmiljøer med tørkeelskende planter.

10. Silt: Meget finkornet materiale, kornstørrelser mellem ler og sand. Silt aflejres i rolige floddeltaer, søer og fjorde, danner frugtbare marker men bliver let til skorpe ved regn. Kræver omhyggelig dræning og strukturforbedring i landbruget.

11. Slam: Finkornet, vandigt bundfald fra rensningsanlæg, floder eller industri. Slam kan være rigt på fosfor og kvælstof, anvendes som gødning efter hygienisering, men indeholder lejlighedsvis tungmetaller, hvilket kræver nøje regulering og analyser før udbringning.

12. Tørv: Svampet, let brændbar jordart bestående af delvist forrådnede mosser og planter fra højmoser. Tørv holder meget vand, fungerer som brændsel, jordforbedrer og arkæologisk tidskapsel, men udvinding truer værdifulde kulstofrige vådområder.

Jordart Krydsord 5 bogstaver

Følgende 7 ord med 5 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Jordart'.

1. Gytje: Geléagtig sø- eller havbund bestående af sødgrønne alger, kiselalger og fint ler. Gytje komprimeres til leret skifer over tid. I dag udnyttes den tørrede form som mineraltilskud og i spa-behandlinger for hudrensning.

2. Humus: Kolesterolfarvet, amorft organisk materiale dannet af fuldstændigt nedbrudte planterester. Humus forbedrer struktur, vandholding og kationbyttekapacitet, frigiver langsomt næringsstoffer og er nøglen til naturlig kulstoflagring i skovbund, kompost og økologiske agre.

3. Klæge: Tynd, vandlidende silt- og lerjord langs fjorde og lavvandede bugter. Klæge er kalkholdig og fedtet, svær at bearbejde, men utrolig frugtbar når drænet. Historisk udvundet til tætningsværk i kanaler og voldgrave.

4. Kridt: Hvid, porøs kalksten dannet af mikroskopiske skaller fra havplankton. Når den nedbrydes til pulver, udgør den en fin jordart rig på calcium. Kridt neutraliserer sur jord, bruges til skole-tavler, maling, tandpasta og cement.

5. Loess: Vindtransporteret, siltig gult støv aflejret under istiden. Loess danner dybe, frugtbare profiler langs Europas floddale, men er udsat for erosion hvis den ikke er vegetationsdækket. Kendt for lodrette klippesider og huleboliger i Kina.

6. Marsk: Flad, tidevandspåvirket kystjord dannet af fint slam og havsedimenter. Marsk er saltholdig, men meget frugtbar efter afvanding og digebyggeri. Områderne i Vadehavet huser både sortspættede køer og millioner af trækfugle.

7. Terra: Latinsk ord for jord, både som grundstof og planet. Terra lever videre i termer som terrasse, terrestrisk og terroir. Billedligt henviser det til menneskets forbindelse til moder jord og fundament.

Jordart Krydsord 6 bogstaver

Her er 2 muligheder på 6 bogstaver, der passer til 'Jordart' i dit krydsord.

1. Podzol: Sur, askelagret jordtype i nordlige nåleskove, hvor organiske syrer udvasker jern og aluminium ned i dybere horisonter. Resultatet er lys overjord og mørkt metalskinnende lag. Kræver kraftig kalkning før intensiv landbrugsanvendelse.

2. Tellus: Romersk gudinde for jorden og et poetisk navn for planeten Jorden. Bruges sjældent i dagligdansk, men forekommer i krydsord og højtidsdigte. Betegnelsen samler ideen om frugtbar jord og global helhed.

Jordart Krydsord på 7 bogstaver

Her er 17 gode bud på ord med 7 bogstaver til 'Jordart'.

1. Acrisol: Surt, udvasket tropisk skovjord med lertunge underhorisonter. Acrisol har lav base-mætning og aluminiumtoksicitet. Bæredygtig dyrkning kræver kalk og fosfor samt dækkende afgrøder, ellers degraderes jorden hurtigt.

2. Andosol: Ung vulkansk askesjord med amorfe mineraler som allofan. Andosol er let, porøs og holder både vand og fosfor stærkt. Japanske risterrasser er bygget på andosol, men kræver fosfatgødning grundet kemisk fiksering.

3. Cryosol: Permafrostpåvirket jordtype fra arktiske områder, hvor undergrunden er frossen mindst to år i træk. Cryosol har islinser, der giver pukkelterræn og termokarst ved optøning, hvilket truer infrastruktur og frigiver metan.

4. Durisol: Ørkenjord med cementeret lag af kisel (duripan) nær overfladen. Durisol er hård som beton, hvilket hindrer rodpenetration. Sjældent dyrket, men nyttig til vindenergiudbygning, da fundamenter kan hvile direkte på duripanen.

5. Engjord: Fugtig, organisk rig jord på enge langs vandløb. Engjord bliver regelmæssigt oversvømmet og tilfører derfor alluviale næringsstoffer. Den er velegnet til høslæt, kvæggræsning og dyrkning af foderafgrøder som rødkløver.

6. Gleysol: FAO-klassifikation for vandmættet jord med gleying, dvs. grålige, iltfrie horisonter plettet af rust. Gleysol findes i flodsletter, deltaer og dræningsfattige dale. Landbrug kræver drænsystemer eller vådmarksdyrkning som rissenge.

7. Guljord: Siltig til leret jord med gulbrun farvetone forårsaget af hydrerede jernoxider. Guljord udvikles ofte under varmt fugtigt klima på nordvendte skråninger. Den har moderat frugtbarhed og bruges til te-plantager og frugttræer.

8. Laterit: Jern- og aluminiumrigt, stærkt udvasket tropisk jordlag, hårdt som mursten når det tørrer. Laterit forekommer under monsunbetingelser og farver landskaber røde. Udvaskede næringsstoffer gør traditionelt landbrug vanskeligt uden gødningstilførsel.

9. Lerjord: Almindelig betegnelse for jord hvor ler udgør over halvdelen af mineralpartiklerne. Lerjord er næringsrig, men tung at bearbejde, særligt i våde forår. Dræn, strukturkalk og organisk materiale kan forbedre tilgængeligheden for rødder.

10. Lixisol: Tropisk jordtype med lerberiget underhorisont og moderat base-mætning. Lixisol er mere frugtbar end acrisol, men udvaskes ved overdreven dyrkning. Begrænset fosfor er et typisk problem, som løses med stenfosfat.

11. Luvisol: Mellemliggende skovjord med lerrig B-horisont, hvor baser bevares. Luvisol er frugtbar, men kan blive stiv i underlaget. Bruges i tempererede zoner til korn, sukkerroer og løvfældende skov.

12. Nitisol: Dybrød, leret jord i tropiske højlandsområder af vulkansk oprindelse. Nitisol er velstruktureret med stabil krummestruktur, hvilket giver høj vandinfiltration. Kaffebuske, bananer og kartofler trives på Kenyas nitisskråninger.

13. Regolit: Løst, ucementeret forvitringsdække, som ligger oven på fast klippe. Regolit findes både på Jorden, Månen og Mars. Terrestrisk regolit fungerer som frøkapsel for pionerplanter og kilde til ler- og jernmineraler.

14. Regosol: Meget ung, ustruktureret jord uden tydelige horisonter, dannet af sand, silt eller aske. Regosol er næringsfattig, men let at bearbejde. Kendetegner kystklitter, flodbanker og vulkanske slaggerfelter.

15. Rødjord: Intens rød farve fra hæmatit og goethit kendetegner rødjord i tropiske savanner. Jorden er veldrænet, men fosfor bindes stærkt og er utilgængelig for afgrøder uden fosfatgødning. Bemærkelsesværdig for okkerfarvet byggemateriale.

16. Subsoil: Engelsk udtryk, der bruges i danske fagtekster om underjord. Subsoil analyseres ved byggeri for bæreevne og i landbruget for at vurdere dræningsbehov. Kompakt subsoil begrænser rødder, men kan løsnes med grubning.

17. Topjord: Øverste, mørke horisont af jordprofilen, typisk 20-30 centimeter tyk. Topjord huser regnorme, bakterier og svampe, som sikrer næringsstofkredsløbet. Man må ikke fjerne topjord ukritisk ved byggeri, da frugtbarheden vanskeligt genskabes.

Jordart Krydsord 8 bogstaver

Her er 35 gode bud på ord med 8 bogstaver til 'Jordart'.

1. Agerjord: Bearbejdet dyrkningsjord, som regel pløjet eller harvet flere gange årligt. Agerjord er optimeret med kalk, gødning og dræn, men udsættes for erosion. Begrebet kan også bruges historisk om landsbyens fælles mark.

2. Alluvium: Nyaflejret flodsediment, som strækkes ud over oversvømmelsesflader ved højvande. Alluvium kan bestå af sand, silt og ler og forynger marker med friske næringsstoffer. Nilen og Ganges er historiske eksempler på alluvial velstand.

3. Arenosol: FAO-jord, der hovedsageligt består af sandpartikler større end 0,05 mm. Arenosol har lavt organisk stof og vandkapacitet. Landbrug kræver kunstvanding og organisk dækmateriale for at forhindre vind-erosion.

4. Askeslam: Vandmættet blanding af flyveaske og fine partikler fra kraftværker eller vulkanudbrud. Askeslam kan stabiliseres i byggeblokke, men behandles forsigtigt på grund af tungmetaller. I landbruget udnyttes dets basevirkning til pH-korrektion.

5. Askestøv: Meget fint vulkansk eller industrielt støv, der kan spredes globalt via jetstrømme. Askestøv gøder oceaner med jern, men forringer luftkvaliteten. Ved nedfald blandes det i jord og øger mikronæringsstoffer.

6. Brunjord: Mellemeuropæisk skovjord med blanding af ler, humus og jern, hvilket skaber brunlig farve. Brunjord udvikler krummestruktur, højt biologisk aktivitet og moderat pH, ideel til korn, frugt og bæredygtigt skovbrug.

7. Cambisol: Ung, svagt udviklet jord uden tydelige horisonter, ofte fundet på nyligt aflejrede flodsletter eller skrænter. Cambisol er let at bearbejde, men næringsfattig før den modnes. Den anses som overgang til brunjord.

8. Flodsand: Rent, velrundet sand aflejret i flodløb med høj strømhastighed. Flodsand har høj renhed, hvilket gør det attraktivt i glas- og støberiindustrien. I naturen danner det gydebanker for laks og ørred.

9. Fluvisol: Ung, lagdelt jord på aktive flodsletter, regelmæssigt opbygget af nye sedimenter. Fluvisol er ofte meget frugtbar, men kan blive oversvømmet. Denne jord huser traditionelt grøntsagsmarker og ris i deltaområder.

10. Gipsjord: Jordtype rig på calcium-sulfat fra forvitring af gipsklipper. Gipsjord dræner godt, men kan lide under salthold. Når den fugtes, kan den cementere og sprække ved tørring. Bruges specielt til vinmarker i Spanien.

11. Grusjord: Jord med højt indhold af gruspartikler over 2 mm. Grusjord er porøs og froststabil, hvilket mindsker rodskader om vinteren. Til gengæld er vand- og næringshold lav. Er god til lavendel, timian og stenbedsplanter.

12. Grusmuld: Blanding af humus og groft grus. Grusmuld dræner hurtigt, opvarmes hurtigt om foråret og forebygger råd. Det er populært til alpiner, sukkulenter og andre planter, der foretrækker tørre rødder og lav næring.

13. Gypsisol: Jord domineret af gipskrystaller, hyppig i tørre områder som Centralasien. Gipsisol dræner hurtigt, men saltopbygning kan skade spirer. Ved overrisling opløses gipsen gradvis og yder kalcium til omkringliggende jord.

14. Hedejord: Sur, næringsfattig sandjord dækket af lyng og revling. Hedejord er dannet efter middelalderens udpining og brænding af skov. Den udnyttes i dag til skovrejsning, fåregræsning samt naturpleje for sjældne insekter.

15. Histosol: Organisk jord dannet næsten udelukkende af uomsatte planterester, som tørv eller sphagnummose. Histosol fungerer som enorm kulstoflager, men ved dræning oxiderer det og frigiver drivhusgasser. Bruges til gartneri som sphagnum.

16. Jordbund: Overordnet dansk ord for jordens fysiske, kemiske og biologiske sammensætning på et voksested. Jordbund afgør plantesammensætning, dræning og bygningers fundering. I lyrik og tale bruges “jordbund” også om mental grogrund.

17. Jordslag: Grønlig, muglignende belægning på fugtige overflader udendørs, særligt træ og tekstiler. I overført betydning betegnes uvelkommen jordvækst. Jordslag fjernes med sæbe eller klorin, men kræver god ventilation for at forebygge.

18. Kalkjord: Jord beriget med calciumcarbonat, hvilket hæver pH til 7-8. Kalkjord findes naturligt over kridtbund eller efter kalktilførsel. Den er ideel til kål, løg og lavendel, men uegnet til blåbær og rhododendron.

19. Kalkmuld: Muldjord med højt kalkindhold fra forvitret kridt eller tilført landbrugskalk. Kalkmuld hæver pH, neutraliserer aluminiumstoksicitet og fremmer regnorme. Haveejere sår typisk grøntsager som kål og gulerødder i kalkmuld for optimal sødme.

20. Klitjord: Tør, næringsfattig sandjord på kystnære klitter, formet af vind. Klitjord huser marehalm, hjelme og krybende pil, som stabiliserer sandet. Menneskelige indgreb som beplantning med bjergfyr bruges til at stoppe vandring.

21. Leptosol: Meget tynd jord over fast klippe eller stærkt stenede aflejringer. Leptosol mangler dybde til landbrug, men giver unikke alpine enge. Betegnelsen bruges også om kalkklippefyldte, tørre terroirer til vine.

22. Mosejord: Vandmættet jord fra moser bestående af tørveagtige, ufuldstændigt nedbrudte plantefibre. Mosejord lagrer kulstof, men dræning frigiver CO₂. Den bruges til gartneri efter kalkning, da rå mosejord ofte er sur og kvælstofrig.

23. Muldjord: Klassisk havejord med balanceret blanding af sand, silt, ler og rig humus. Muldjord krummer, når den klemmes let, men hænger ikke fast. Det gør den til gartnerens favorit for blomster, grønt og frugttræer.

24. Overjord: Løs, ofte humusrig belægning over mineraljorden. Ved skovrydning kan overjorden hurtigt eroderes væk. I tænkebilledlig forstand taler man også om “overjordiske” forhold, altså det, der sker på overfladen fremfor dybere lag.

25. Phaeozem: Mørk, humusrig steppejord svarende til chernozem, men med højere nedbør. Phaeozem er frugtbar, har veludviklet krummestruktur og dyrkes til majs, soja og solsikke. Navnet stammer fra græsk for “mørk”.

26. Planosol: Jord med tydelig pløjelignende, tæt horisont, som hindrer dræning. Planosol udvikles på flader med sæsonvis vandlogning. Landbrug kræver grøftning og forsigtig bearbejdning for at forhindre komprimering og sumpdannelser.

27. Sandjord: Løs, grovkornet jord med over 85 % sand. Sandjord dræner og ilter rødder effektivt, men udvasker næringsstoffer. Landmænd bekæmper dette ved hyppig gødskning og vanding. Gulerødder og kartofler trives særligt godt her.

28. Siltmuld: Siltmuld kombinerer silts vandhold med muldens næringsrigdom. Resultatet er smuldrende, men let kompakterbar jord, som kræver strukturforbedring med grøngødning og kompost. Ideel til salat, spinat og andre bladgrøntsager med kort rotationsperiode.

29. Solonetz: Saltholdig steppejord med hårdt natriumberiget B-lag. Solonetz har høj pH og dårlig struktur, hvilket giver hårde klumper. Forbedring kræver gips og grundig udvaskning, hvorefter korn og græsser kan dyrkes.

30. Sortjord: Meget mørk, humusrig steppejord, også kaldet chernozem. Sortjord holder fugt og næringsstoffer exceptionelt godt, hvilket gør Ukraines og Canadas sorte bælter til nogle af verdens mest produktive kornkamre.

31. Spodosol: Amerikansk betegnelse svarende til podzol. Spodosol danner askefarvet eluviationslag og mørk, jern- og organisk rig illuviationshorisont. Almindelig i nåleskove på sandet grund. Surheden gør den uegnet til traditionelle afgrøder uden kalk.

32. Støvjord: Opsamlet, tørt støv fra marker eller veje, som lægger sig på overfladen. Støvjord kan blæse væk som støvstorme, f.eks. 1930’ernes Dust Bowl, og reducerer sigtbarhed, men tilfører depressioner ekstra fint mineralstof.

33. Tecnosol: Menneskeskabt jordtype bestående af industrielle restprodukter, byggeaffald eller deponeret minejord. Tecnosol undersøges for phytoremediering og urbant landbrug, hvor planter kan genskabe frugtbarhed og binde forurenende metaller.

34. Umbrisol: Sur, humusrig jord med lav basemætning, udviklet under kølige, våde klimaer. Umbrisol ligner podzol, men uden askelag. Ofte dækket af bøgeskov og anvendes til skovbrug mere end intensivt landbrug.

35. Vertisol: Lerjord med ekspanderende smektit-mineraler, som revner dybt i tørke og svulmer i regn. Vertisol gør byggeri udfordrende og pløjer sig selv ved krybning, men er frugtbar for bomuld, sorghum og ris.

Jordart Krydsord på 9 bogstaver

Disse 10 ord på 9 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Jordart'.

1. Bjergjord: Stenet, tynd jord skin ud over bjergsider, ofte dannet af forvitring og skred. Bjergjord er drænende, men vandholdet kan være lavt. Terrasseret bjerglandbrug dyrker vin, oliven og te på sådanne skråninger.

2. Chernozem: Russisk for “sort jord”. Chernozem er en af verdens bedste agerjorde med op til 10 % humus. Den holder fugt, kræver minimal kunstgødning og strækker sig fra Ukraine til Manitoba-prærien.

3. Colluvium: Løst, usorteret materiale, der samler sig ved foden af bakker via skyl eller små jordskred. Colluvium er ujævnt kornet, vandholdigt og potentielt ustabilt, men kan dyrkes, når skråningen terrasseres og forankres.

4. Ferralsol: Ekstremt udvasket, jern- og aluminiumoxidrigt jord i ækvatoriale områder. Ferralsol er næringsfattig, men stabil i struktur. Skovrydning til landbrug medfører hurtig frugtbarhedstab, fordi næringsstofferne ligger bundet i vegetationen.

5. Fjeldjord: Næringsfattig, tynd moræne eller forvitringsjord på skandinaviske fjelde. Kold, kort vækstsæson giver lav biologisk aktivitet. Ren lave og rensdyrmos er nøglearter, mens menneskelig brug er begrænset til rensdyrgræsning og forskning.

6. Flyvesand: Vindtransporteret, fint sand, som kan dække marker og veje. Flyvesand truede Vestkysten i 1600-1700-tallet, før staten iværksatte plantning af hjelme og bjergfyr. Begrebet bruges overført om ustabile forhold der flytter sig.

7. Gnejsjord: Nedbrudt gnejs producerer sandet, ofte sur jord med højt indhold af kvarts og feldspat. Gnejsjord findes i grundfjeldsområder som Bornholm og svenske skove og kræver kalkning før dyrkning af krævende kulturplanter.

8. Moræneler: Istidsaflejret leriblanding med sten, grus og sand indlejret. Moræneler er kompakt og kan være vanskeligt at bearbejde, men besidder høj mineralrigdom. Udbredt i Danmark, hvor det udgør et solidt fundament for landbruget.

9. Solonchak: Ekstremt saltholdig jord i semiaride klimaer, hvor fordampning overstiger nedbør. Solonchak danner hvide saltskorper på overfladen. Begrænset anvendelse til halofytter som salturt eller avl med saltresistente sorter.

10. Underjord: Det dybere B-lag under topjorden, ofte lysere og mere kompakt. Underjord ophober ler, jern eller kalk, hvilket påvirker dræning og rodudvikling. Når den blandes med topjord i anlægsarbejde, forringes vækstbetingelserne mærkbart.

Jordart Krydsord 10 bogstaver

Her er 11 gode bud på ord med 10 bogstaver til 'Jordart'.

1. Antroposol: Jord kraftigt omdannet af menneskelig aktivitet, eksempelvis terrasseopbyggede rismarker, byjord med murbrokker eller amazonisk mørk jord (terra preta). Antroposol kan være hyperfrugtbar takket være indlejret trækul, knogler og køkkenaffald.

2. Basaltjord: Nedbrudt basaltisk lava danner mørk, jernrig jord med god struktur og høj frugtbarhed. Basaltjord findes på vulkanske øer og langs rifter, hvor den understøtter kaffe, kakao og frugtplantager med langvarig næringsfrigivelse.

3. Granitjord: Forvitret granit giver sand- og grusdomineret jord med kvarts, feldspat og glimmer. Granitjord er ofte sur, næringsfattig og kræver gødning, men giver glimrende dræn, hvilket favoriserer fyrreskov, lynghede og specialafgrøden blåbær.

4. Kastanozem: Brunlig steppejord, lidt tørrere og lysere end chernozem. Kastanozem har 2-4 % humus og udnyttes til hvede og græsning. Risikoen for saltskorper øges uden passende vanding og afgrøderotation.

5. Klippejord: Jordlag der hviler direkte på massiv klippe og ofte kun få centimeter dyb. Klippejord giver ekstreme vækstforhold, men skaber nichehabitater for enebær, timian og lav. Den bruges billedligt om hårde livsbetingelser.

6. Morænegrus: Grusdomineret gletsjeraflejring med blandede kornstørrelser og kantede sten. Morænegrus er velegnet som bærelag under asfalt, som filter i dræn eller som råstof til beton. Geologisk fortæller det om isens bevægelsesretning.

7. Morænesand: Sammensat, usorteret sandaflejring skubbet frem af gletsjere. Morænesand er ujævnt kornet, dræner godt og anvendes til vejkasser, betontilslag samt golfbaners topdressing. Indeholder ofte spor af nordiske bjergarter fra isens transport.

8. Plinthosol: Jordtype, hvor jern og aluminium danner hårde plinter ved skiftende vandstand. Plinthosol begrænser rodudvikling og høstmaskiner. Ved udtørring bliver laget til uopløselig, murstenshård laterit, hvilket gør jordforbedring praktisk umulig.

9. Pulverjord: Ekstremt løs, fint formalet jord opstået ved gentagen frost-tø cyklus eller industriel knusning. Pulverjord er erosionsudsat og danner let støvskyer. I keramik bruges den som råpulver til glaseringsblandinger.

10. Skiferjord: Dannet af nedbrudt skifer, rig på skælformede ler-mineraler. Skiferjord klæber i våde perioder men sprækker, når den tørrer. Jorden indeholder mikronæringsstoffer som selen, hvilket gør vine fra skiferbakker særligt mineralske.

11. Strandsand: Salt- og vindpræget sand fra kystens brændingszone. Strandsand er kalkrigt af skaller, og det bruges til fugesand, sandkasser og beton. Det kræver afsaltning for at undgå korrosion i armeret byggeri.

Jordart Krydsord over 10 bogstaver

Vi har fundet disse 5 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Jordart':

1. Terra rossa: Rødbrun kalkstensjord i middelhavsområder, opstået ved opløsning af kalk og ophobning af jernoxider. Terra rossa er veldrænet og mineralrig, understøtter oliven, vin og buskagtig macchia-vegetation, men er ofte tynd og stenet.

2. Landbrugsjord: Samlebetegnelse for al dyrkbar jord, herunder ager, eng og plantage. Landbrugsjord værdisættes ud fra bonitet, tilgængelig vand, klima og marked. Konflikter opstår, når byudvikling, infrastruktur eller klimaindsatser beslaglægger dyrkningsarealer.

3. Serpentinjord: Forvitret serpentinit tilvejebringer magnesiumrig, tungmetaltung jord. Vegetationen er specialiseret med nikkel-tolerante arter og sjældne orkidéer. Jorden bruges som geologisk laboratorium for forskning i planteadaptationer til ekstreme miljøer.

4. Permafrostjord: Al jord i høje breddegrader, som forbliver under 0 °C i over to på hinanden følgende år. Overfladen tøer kortvarigt hver sommer og danner moskus- og tundravegetation. Smeltning udløser klimaspørgsmål globalt.

5. Moræneaflejring: Fællesbetegnelse for usorterede sedimenter, som indlandsisen efterlod. Moræneaflejringer inkluderer alt fra blokke til ler. De skaber kuperede bakker, dødishuller og varierende jordtyper, der har formet Danmarks landskab og landbrugsfordeling.

Vi håber, at du med vores liste over 100 bud på “Jordart” til krydsord har fundet netop det ord, der passede til din udfordring. Krydsord kan til tider være snørklede, men med de rette forslag bliver løsningen ofte mere overskuelig og sjov.

Giv dig endelig tid til at gennemgå forslagene, og vend tilbage hertil, hvis du mangler alternative vinkler eller inspiration til andre ledetråde. Vores krydsordseksperter arbejder løbende på at opdatere og udvide vores samling af løsninger, så du altid kan finde hjælp, uanset om det er svære 3-bogstavers-ord eller mere komplicerede sammensætninger.

Er du klar på flere krydsordsgåder? Besøg Homepage.dk’s krydsordsektion, hvor du kan finde endnu flere løsningsforslag, tips og tricks til alle slags krydsord. God fornøjelse med næste puslespil!