Jordstykker Krydsord

Et enkelt ord med 3 bogstaver er velegnet til ledetråden 'Jordstykker'.

1. Øer: Afgrænsede landområder omgivet af vand. De er i høj grad jordstykker med skarpe, naturlige grænser. Metaforisk bruges øer om isolerede felter af viden, kultur eller praksis – små verdener adskilt fra omgivelserne.

Til ledetråden 'Jordstykker' fandt vi 2 passende ord på 4 bogstaver.

1. Agre: Klassiske landbrugsstykker, typisk dyrkningsjord opdelt i marker eller striber. Ordet har et gammeldags præg og knytter an til traditionelle dyrkningsformer. Beskriver kultiverede jordstykker, der ofte indgår i sædskifte og landsbyfællesskabets historie.

2. Enge: Fugtige, ofte græsklædte jordstykker i lavninger, brugt til høslet og græsning. Enge er del af landbrugslandskabet og naturforvaltningen. De udgør konkrete arealer med særlige dyrkningsforhold, biodiversitet og historiske driftsmønstre.

Disse 5 ord på 5 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Jordstykker'.

1. Heder: Næringsfattige, åbne landarealer domineret af lyng. Heder er distinkte jordstykker med særlige naturforhold og kulturhistorisk betydning. De kan ejes privat eller offentligt og indgå i naturpleje. Ordet betegner både naturtype og konkrete parceller.

2. Holme: Små øer eller højdedrag i vådområder, ofte lavvandede og naturprægede. Som jordstykker er de velafgrænsede, men kan variere med vandstand. Metaforisk peger holme på små sikre steder eller lommer i ellers skiftende omgivelser.

3. Moser: Våde, ofte tørvedannende arealer med særlige planter og dyr. Som jordstykker er de afgrænsede områder med høj naturværdi og begrænset byggemulighed. Moser er vigtige i hydrologi og klimaretning og reguleres ofte stramt i planlægningen.

4. Vange: Større agerfelter i gamle landsbyfællesskaber, opdelt i tegl eller strimler til gårdene. En vang er et afgrænset jordstykke i det historiske dyrkningssystem. Udtrykket giver et arkaisk, men præcist billede af jord inddelt til fælles drift.

5. Zoner: Afgrænsede områder med særlige regler eller formål, fx by-, land- og sommerhuszoner. Som jordstykker peger zoner på funktionel opdeling af land. Metaforisk kan zoner være komfortzoner eller risikozoner, som afsnit af liv og strategi.

Disse 12 ord på 6 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Jordstykker'.

1. Bælter: Lange, smalle arealer, fx skovbælter, læbælter eller dyrkningsbælter. Som jordstykker er de funktionelle og afgrænsede, designet til læ, natur eller produktion. I overført betydning kan bælter være zoner eller lag i en større sammenhæng.

2. Felter: Afgrænsede arealer i landskabet eller planlægning, såsom markfelter eller byggefelter. Bruges også teknisk i kortlægning og design. I overført betydning beskriver det arbejdsfelter eller forskningsområder, som “stykker” af et bredere videnslandskab.

3. Flager: Tynde, flageformede stykker jord eller tørv, som løsner sig. Som jordstykker antyder det skrøbelige eller udtørrede overflader. I overført betydning kan det være flager af viden eller minder, små dele der skaller af en helhed.

4. Grunde: Jordstykker med klar ejerstatus, typisk egnede til bebyggelse eller anvendelse efter lokalplan. Omfatter både boliggrunde og erhvervsgrunde. Kan i udvidet betydning være arealer med særlige formål, afgrænset af skel, veje og tinglyste rettigheder.

5. Jorder: Traditionel betegnelse for et områdes landarealer, som i “byens jorder”. Dækker brede strækninger af dyrkbar eller naturpræget jord. Ordet bruges ofte historisk eller geografisk, med fokus på brug, fællesskab og tilknytning til en lokalitet.

6. Lapper: Stykker jord opfattet som små “lapper” i et patchwork-landskab. Ordet fremhæver fragmentering og forskellighed. Overført betyder lapper tilføjede stykker, reparationer eller tilpasninger, både i fysisk arealforståelse og i organisatoriske sammenhænge.

7. Lodder: Generisk betegnelse for delte enheder af jord, særligt i landbrug og ved udstykning. Henviser til de konkrete områder en lodsejer råder over. Ordet kan også bære en metaforisk nuance som individuelle andele i et større hele.

8. Marker: Dyrkede jordarealer, som bruges til afgrøder, foder eller brak. Omfatter alt fra små marklodder til store bedrifter. Ordet peger på funktion og drift og dækker både moderne landbrug og ældre, mere traditionelle jordbrugspraksisser.

9. Næsser: Fremskudte landtunger, der rækker ud i vand. De er afgrænsede jordstykker med karakteristisk form og geografi. Overført bruges næsser som billeder på fremspring eller initiativer, der rækker ud fra et større, mere stabilt bagland.

10. Tanger: Smal landforbindelse mellem to større arealer eller mellem land og ø. Som jordstykker er tanger markante og tydeligt afgrænsede. I overført betydning kan de være brobyggende passager mellem felter, discipliner eller interesseområder.

11. Tofter: Historiske jordstykker ved gårde eller huse, ofte brugt til have, fold og brugsjord. Toften markerer den nære afgrænsning af en ejendom i landsbystruktur. Ordet kan fremkalde middelalderlige eller tidligt moderne organiseringer af land og bebyggelse.

12. Tomter: Byggegrunde i mere arkaisk eller nordisk sprogbrug; i dansk findes “tomt” som grunde til bebyggelse. Som jordstykker er tomter afgrænsede enheder, klargjort til byggeri. Ordet giver et historisk præg og nordisk klang i krydsord.

Her er 5 gode bud på ord med 7 bogstaver til 'Jordstykker'.

1. Arealer: Et bredt, teknisk ord for flader på jordoverfladen, målt og afgrænset. Bruges i planlægning, statistik og jura. Kan være natur-, landbrugs- eller byarealer. Overført kan det pege på arbejds- og interessefelter som metaforiske “områder”.

2. Domæner: Områder man råder over, oprindelig om jord og gods, senere også overført til viden og internet. Som jordstykker peger domæner på ejerskab og herredømme. I billedlig forstand er det ens felt, fagområde eller sfære af indflydelse.

3. Klumper: Sammenklumpede stykker jord, konkret som jordklumper ved gravning eller dyrkning. Kan også bruges om uformelige jordstykker i terrænet. Overført bruges “klumper” om uensartede samlinger eller koncentrationer, der bryder en glat fordeling.

4. Pletter: Små, afgrænsede områder jord, ofte uregelmæssige og isolerede. Kan være pletter med særlig vegetation eller anvendelse. Metaforisk bruges “pletter” om steder, problemer eller fejl – små enheder i et ellers sammenhængende mønster.

5. Stykker: Meget generelt ord for dele af noget, herunder jord. Angiver afgrænsning uden at sige noget om form eller brug. I krydsord kan det pege på selve metabetegnelsen for jordstykker, neutralt og fleksibelt i længde- og betydningsforståelse.

Vi har samlet 5 relevante ord med 8 bogstaver til ledetråden 'Jordstykker'.

1. Forlande: Lavtliggende arealer foran diger eller ved kyst, ofte periodisk oversvømmede. Som jordstykker er de funktionelle i kystsikring og naturpleje. De udgør en transition mellem hav og land, med både produktions- og beskyttelsesformål.

2. Fælleder: Fællesarealer for en by eller grundejerkreds, historisk brugt til græsning. Som jordstykker er de juridisk særlige med fælles brugsret. I moderne tid er de ofte grønne byrum, naturarealer eller rekreative flader med fælles drift.

3. Overdrev: Halvnaturprægede græsningsarealer med høj artsrigdom. Et overdrev er et konkret jordstykke brugt ekstensivt, ofte med historiske rødder i fælles græsning. I moderne forvaltning ses de som bevaringsværdige arealer med plejeplaner og naturbeskyttelse.

4. Strimler: Smal, aflang jord, ofte restarealer langs veje eller skel. Strimler kan have praktiske og juridiske udfordringer, men udgør reelle jordstykker. Overført kan det være “strimler” af tid eller opmærksomhed, små portioner af et større hele.

5. Udmarker: Yderliggende, ofte ekstensivt udnyttede jordstykker til græsning, hø eller ressourcer. Som modstykke til indmarken er udmarken mere naturpræget. Begrebet lever i sprogbrug om historiske driftsformer, rettigheder og landskabsforvaltning.

Vi præsenterer her 6 ord med 9 bogstaver, der kan bruges til 'Jordstykker'.

1. Ejendomme: Fast ejendom omfatter jord og eventuelle bygninger. Som jordstykker peger ordet på enheden som juridisk og økonomisk aktiv. Overført kan det betegne det, man “ejer” i bredere forstand – områder af ansvar, viden eller kontrol.

2. Græsgange: Arealer udlagt til græsning for husdyr, ofte fælles eller private. Som jordstykker har de afgrænsning, hegn og brugsmønster. Overført kan græsgange ses som muligheder eller “marker” for aktivitet, udvikling og afprøvning i et felt.

3. Indmarker: Ager- og engarealer tæt på gården i traditionel landbrugsstruktur, med intensiv drift. Som jordstykker kontrasteres de til udmarker. Begrebet bærer historisk og driftsmæssig betydning og bruges stadig i kulturhistoriske beskrivelser.

4. Landkiler: Kileformede jordstykker, ofte som restarealer mellem veje, ådale eller skel. De kan være vanskelige at dyrke, men vigtige i naturforvaltning eller byplan. Metaforisk antyder kiler noget, der trænger ind og deler et felt eller system.

5. Matrikler: Registrerede jordstykker i det offentlige ejendomsregister. Henviser både til selve registrene og de afgrænsede enheder. Matrikler angiver ejerskab, areal og skel. I krydsord giver det en juridisk vinkel på spørgsmålet om, hvad jordstykker kan være.

6. Parceller: Større jordarealer opdelt i mindre salgsenheder, ofte i forbindelse med byudvikling eller landbrugsreformer. Juridisk og teknisk knyttet til matrikel og tinglysning. Ordet bruges både om råjord og byggeklare grunde, men også i planlægning og forvaltning.

Her er 2 gode bud på ord med 10 bogstaver til 'Jordstykker'.

1. Havelodder: Små jordstykker til dyrkning af grøntsager og pryd, knyttet til foreninger eller privat ejerskab. De er tydeligt afgrænsede og regulerede med regler for brug. Ofte ses de som rekreative og sociale rum i bynære områder.

2. Jordlodder: Afgrænsede stykker jord, ofte med eget matrikelnummer og klare skel. Bruges om landbrugs- eller byggejord, som kan købes, sælges eller forpagtes. I overført betydning kan det pege på ens “andel” af noget større, en slags tildeling eller kvote.

Vi har fundet disse 16 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Jordstykker':

1. Brakarealer: Jordstykker midlertidigt taget ud af produktion for at forbedre jordens frugtbarhed eller opfylde miljøkrav. De er afgrænsede og registrerede arealer, ofte understøttet af støtteordninger. Samtidig kan de tjene som levesteder for vilde planter og dyr.

2. Byggegrunde: Parceller udlagt til bebyggelse, ofte byggemodnede med veje, vand og kloak. Juridisk afgrænset i lokalplan og matrikel. Som jordstykker har de klart formål og markedsværdi, og de udgør basen for byudvikling og boligprojekter.

3. Jordarealer: Præcis angivelse af arealer bestående af jord, ofte i sammenhæng med dyrkning, naturpleje eller byggeri. Indgår i sagsbehandling, matrikulære forhold og forvaltning. Begrebet spænder fra små parceller til store landbrugsejendomme og kommunale grønne områder.

4. Landområder: Bred betegnelse for større, sammenhængende jordarealer, ofte opdelt i zoner og anvendelser. Kan spænde fra skove til agerland og bebyggelsesnære flader. I overført betydning kan det beskrive organisatoriske eller faglige “landskaber” og domæner.

5. Strækninger: Længere afsnit af land, som kan være defineret langs veje, kyster eller markskel. Som jordstykker peger det på fremtrukne, lineære arealer. Overført kan det referere til perioder eller sekvenser, forstået som “stræk” af et forløb.

6. Territorier: Arealer under en myndigheds eller gruppes kontrol, med både juridisk og geografisk betydning. Som jordstykker kan de være store eller små, fra nationers jord til dyrs revir. Overført bruges det om indflydelsesfelter og magtområder.

7. Grundarealer: Arealmål for konkrete grunde, brugt i ejendomsvurdering, planlægning og projektering. Betegner selve jordstykkets størrelse, ofte kombineret med bebyggelsesprocent og udnyttelse. Et teknisk ord, men helt centralt for at beskrive jordstykker.

8. Grundstykker: Konkrete arealer udskilt som selvstændige enheder, ofte i forbindelse med handel, udvikling eller byggeri. Betegnelsen lægger vægt på den fysiske afgrænsning. Kan dække både bynære, landlige og industrielle formål, alt efter plan- og zoneforhold.

9. Landstrimler: Smalstrakte, aflange jordstykker, typisk langs transportkorridorer eller skel. Som fysisk kategori kan de bruges til stier, læhegn eller bufferzoner. Overført kan begrebet illustrere tynde ressourcer eller smalle muligheder i et projektlandskab.

10. Marskarealer: Frugtbare, kystnære jordstykker dannet af sediment, særligt i Vadehavsområder. De er drænede og dyrkede eller brugt til græsning. Marskens jord er tung og næringsrig. Som arealer er de nøje reguleret i forhold til natur, hydrologi og beskyttelse.

11. Udstykninger: Resultatet af at opdele en ejendom i flere selvstændige jordstykker, klar til handel og registrering. Betegner både processen og de nye enheder. Ordet bruges i planlægning, matrikulære sager og fast ejendom, ofte knyttet til vækst og fornyelse.

12. Landparceller: Parceller specifikt beliggende i landzone eller på landet. De kan være til landbrug, skov, natur eller byggeri efter tilladelser. Begrebet kombinerer den juridiske parcel-forståelse med geografisk placering, som konkrete, afgrænsede jordstykker.

13. Matrikelnumre: Identifikatorer for konkrete jordstykker i matriklen. Begrebet betegner ikke kun tal, men det underliggende areal, som nummeret repræsenterer. Anvendes i køb, salg, tinglysning og sagsbehandling. En præcis og administrativ måde at pege på jordstykker.

14. Dyrkningsarealer: Jordstykker specifikt anvendt til planteproduktion, med kendte driftsformer og sædskifte. De defineres af jordbund, vand og struktur, samt tilskudsordninger. Ordet er teknisk og anvendes i landbrugsrådgivning, planlægning og miljøstyring.

15. Kolonihavelodder: Tildelte, små parceller i kolonihaveforeninger, med fokus på haver og småhuse. Hvert lod er klart afgrænset, ofte med fælles faciliteter og vedtægter. De repræsenterer konkrete jordstykker med stærk kulturhistorik og urbane fritidsmiljøer.

16. Matrikelparceller: Parceller defineret og registreret i matriklen, med præcise skel, arealer og numre. Ordet forener den juridiske registrering med den fysiske deling. Relevant i planlægning, handel og udvikling, hvor entydig identifikation af jordstykker er nødvendig.

Tak fordi du fulgte med hele vejen - i artiklen har vi samlet 54 forskellige løsningsforslag til ledetråden "Jordstykker". Vi håbede, at du har fundet det, du søgte, og at mindst ét af forslagene passer ind i dit krydsord.

Husker du at tjekke antal bogstaver, eventuelle bøjninger og hvordan ordet krydser med de andre svar? Nogle gange er det små nuanceforskelle i betydning eller stavemåde, der afgør valget. Tip: prøv de kortere og mere almindelige varianter først - så sparer du tid.

Du kan finde flere løsninger til krydsord her på Homepage.dk - vi opdaterer løbende med nye ord, synonymer og temalister, så der er hjælp at hente til både hurtige kryds og sværere puslespil. Brug søgefeltet eller vores krydsordskategorier for at finde præcis den type hjælp, du mangler.

Held og lykke med resten af krydsordet - og kom gerne tilbage, hvis du vil have flere forslag eller har en ny ledetråd, vi kan hjælpe med.