Jovial betydning

Jovial beskriver typisk en persons væremåde, stemme, tone eller en social atmosfære. Ordet har overvejende positiv klang og signalerer varme, åbenhed og godmodig humor. Det kan også antyde en folkelig og uformel omgangsform, hvor man ikke er alt for stiv eller formel.

• Kernebetydning: gemytlig, hjertelig, munter, bramfri på en venlig måde.
• Stilnuance: ofte lidt folkelig og uceremoniel; i visse sammenhænge kan det have et snert af grovkornet, men velment jovialitet.
• Ironisk brug: kan bruges let ironisk om en for påtaget hjertelighed (“påfaldende jovial chef”).

• Ordklasse: adjektiv (tillægsord).
• Bøjning:

  • Ubestemt ental fælleskøn: en jovial mand
  • Ubestemt ental intetkøn: et jovialt smil
  • Bestemt form og flertal: den joviale tone; joviale gæster

• Komparation: foretrukket med mere/mest (mere jovial, mest jovial).
• Afledninger: jovialt (adverbium) - “han hilste jovialt”; jovialitet (substantiv) - “hendes jovialitet vandt alles hjerter”.
• Udtale og tryk: jo-vi-AL (tryk på sidste stavelse).

Jovial kommer via fransk jovial fra latin joviālis (“som vedrører Jupiter/Jove”). I middelalderlig astrologi blev planeten Jupiter forbundet med gunst, overflod og godt humør; heraf udvikledes betydningen “munter, hjertelig”. Ordet optages i dansk (via fransk og/eller tysk) i nyere tid med omtrent den moderne betydning.

• Typiske domæner: sociable beskrivelser, portrætter, anmeldelser, hverdagsjournalistik.
• Stil: let litterært/skriftsprogligt, men almindeligt forstået i dagligsprog.
• Konnotation: overvejende positiv; kan i formelle sammenhænge markere ønsket om uformel, venlig omgang.

• Han er en jovial vært, der får alle til at føle sig velkomne.
• Stemningen ved langbordet var udpræget jovial.
• Hun lo jovialt og klappede ham på skulderen.
• Den joviale tone på værtshuset smittede af på de nye gæster.
• Direktøren indledte mødet i sin sædvanligt joviale stil.
• Han kom med en jovial bemærkning, som fik isen til at bryde.
• Det var en jovial og uformel reception med smil og håndtryk.
• Hun er mere jovial i privaten end på kontoret.
• På sin lidt joviale facon fik han sagt undskyld uden store armbevægelser.
• Værten rundede aftenen af med et jovialt skål.
• Kommentatoren var jovial uden at blive anmassende.
• Hans jovialitet virkede oprigtig, ikke påtaget.

• en jovial fyr/type/vært
• jovial tone/stemning/atmosfære
• joviale manerer/manér
• jovial bemærkning/kommentar
• smile/lé jovialt
• på sin joviale facon
• et jovialt skulderklap

Synonymer overlapper, men har hver deres nuance. Her er et udvalg:

• dyster, mut, surmulende
• gnaven, tvær
• reserveret, kølig, formel
• stiv, afmålt
• tilknappet

I ældre danske tekster kan jovial undertiden have et let aristokratisk eller borgerligt præg - den velnærede, rundhåndede og lattermilde herre. Med tiden er ordet blevet mere generelt og bruges nu bredt om venlig, uformel gemytlighed, ofte i sociale sammenhænge, hvor man ønsker at betone varme frem for formel høflighed.

• Jovialitet: substantivet for tilstanden eller egenskaben ved at være jovial.
• Jovialt: adverbium; beskriver måden noget gøres på (“smile jovialt”).
• Forveksles ikke med juvenil (som betyder ungdommelig) - ordene har forskellig oprindelse og betydning.

• Engelsk: jovial, genial, hearty
• Tysk: jovial, gemütlich (afhængigt af kontekst)
• Svensk: jovial, gemytlig
• Norsk (bokmål): jovial
• Fransk: jovial
• Spansk: jovial, campechano (mere folkelig/bramfri nuance)
• Italiensk: gioviale

Sammenfattende betegner jovial en hjertelig, munter og uformel gemytlighed, der skaber nærhed og god stemning - et ord med varme rødder i forestillingen om Jupiters heldige indflydelse.