Jul betydning

Jul bruges i moderne dansk i flere, nært beslægtede betydninger:

• Højtid: Den kristne fejring af Jesu fødsel og de dertilhørende helligdage (juleaften, 1. juledag, 2. juledag).
• Sæson/periode: Tidsrummet før og efter selve dagene, ofte fra første søndag i advent til 6. januar (Helligtrekonger).
• Kulturel begivenhed: Traditioner og skikke knyttet til familieliv, mad, gaver, pynt, musik og velgørenhed.
• Stil og stemning: Ordets forled jule- beskriver noget med julestemning eller tilknytning til jul (fx julelys, julemarked).

I udtryk som mellem jul og nytår betegner ordet en velkendt mellemtid præget af fri- og feriedage og nedsat aktivitet.

• Udtale: [ˈjuːl]
• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn).
• Bøjning: En jul - julen - julens. Pluralis forekommer sjældent i moderne standard (poetisk: juler), og man siger typisk flere juletider eller omtaler enkeltdage (flere juleaftener).
• Sammensætninger: Meget produktivt forled jule- (juleaften, juletræ, julegave, julefrokost, julestjerne m.fl.).
• Afledninger: julet (adj., “julepræget”), juleagtig.

Jul går tilbage til oldnordisk jól (ofte pluralis tantum) og oldengelsk geōl/geōla, betegnelser for midvinterhøjtid og de omkringliggende måneder. De fleste forskere rekonstruerer en urgermansk form som *jehwlą eller beslægtede varianter. Den præcise ur-etymologi er usikker, og den populære folkeetymologiske sammenknytning med dansk hjul er omstridt og anses ikke som videnskabeligt underbygget. På tværs af germanske sprog findes beslægtede former: islandsk jól, svensk/norsk jul, finsk joulu (låneord), estisk jõulud (låneord).

• Førkristen baggrund: I germanske og nordiske områder betegnede jól en midvinterfest med ofre, gilder og fællesskab omkring solhverv.
• Kristen integration: Med kristningen blev festen forankret som fejringen af Jesu fødsel. I Danmark er hovedfejringen juleaften 24. december, mens 25. og 26. december er helligdage.
• Traditioner: Juletræet kom til Danmark i begyndelsen af 1800-tallet via tyske skikke; senere opstod danske særpræg som flettede julehjerter, kalenderlys og tv-julekalendere.
• Figurer: Den danske nisse (gårdbo/folketro) er i nyere tid smeltet sammen med den internationale julemand.
• Moderne jul: Bærer både religiøse, sekulære og kommercielle træk; virksomheders julefrokoster, velgørenhed, julekoncerter og byernes lys og markeder er tilbagevendende elementer.

• Vi holder jul hos bedsteforældrene i år.
• Glædelig jul og godt nytår!
• Julen nærmer sig, og butikkerne har travlt.
• Hun glæder sig altid til jul.
• Vi rejser til udlandet i julen.
• De holder ikke jul, men mødes alligevel til en fælles vinterfest.
• Juleaften falder på en tirsdag i år.
• Han arbejder mellem jul og nytår.
• Julens budskab er fred og næstekærlighed.
• Op til jul bager vi småkager og laver konfekt.
• Efter jul tager vi træet ned og pakker pynten væk.
• Det føles så julet med sne og lys i vinduerne.

Faste vendinger og ordsprog:

• Julen er hjerternes fest.
• Julen varer lige til påske (ironisk eller humoristisk om langtrukken julemad/pynt).
• At holde jul (fejre jul).
• Julefred (forestilling om fred og fordragelighed i julen).

Typiske præpositionsforbindelser: i julen, til jul, op til jul, om julen, ved juletid, efter jul.

• juletid, julehøjtid (nær-synonymer om perioden/højtiden)
• højtiden (kontekstafhængigt, når jul er underforstået)
• Christmas (engelsk låneord i branding/kommunikation)
• Yule (engelsk arkaisk/poetisk; bruges i visse kulturelle sammenhænge)

Strengt leksikalske synonymer er få; oftest vælges en sammensætning (jule-) for at præcisere betydningen.

Der findes ikke et enkelt, fast antonym til jul. Kontrastord afhænger af konteksten:

• hverdag, arbejdsdag (modsætning til højtid/ferie)
• fastetid (kirkeåret; tematisk kontrast til festtid)
• efterår/forår/sommer (årstidlig kontrast)
• sekulær hverdag vs. kirkehøjtid (funktionskontrast)

• Advent: De fire søndage op til jul; adventskrans, kalenderlys.
• Luciadag (13. december): Optog og sange, særligt i skoler og kirker.
• Helligtrekonger (6. januar): Traditionel afslutning på juletiden i kirkelig kalender.
• Nisse: Folkloristisk figur; i moderne tid forbundet med julepynt og børnekultur.
• Julemanden: Gavebringer i moderne nordisk juletradition.
• Julegudstjeneste og midnatsmesse: Kirkelige fejringer på eller omkring juleaften.

• Stil: Neutralt dagligdagsord, kan bruges både religiøst og sekulært.
• Ortografi: Skrives med lille forbogstav på dansk (jul), undtagen i begyndelsen af sætninger og i visse navne.
• Bindestreg: Ved sammensætninger med flere forled, fx jule- og nytårshilsen.
• Komposition: Forleddet jule- er meget produktivt og skaber klare, betydningsbærende ord.

• De flyttede julen til den 27., så alle kunne være med.
• Butikkerne har udvidede åbningstider op til jul.
• Hun læser juleevangeliet for børnene juleaften.
• Vi pynter op til jul med gran, lys og stjerner.
• Jul og nytår ligger tæt i år, så ferien føles kort.
• For ham er jul mest familie, mad og en god gåtur.
• Skolen holder juleafslutning den sidste dag før ferien.

Jul er for mange danskere årets vigtigste familiehøjtid. Den rummer et samspil mellem kirkelige ritualer, folkelige traditioner og moderne kulturindustri. Begreber som julefred, næstekærlighed og generøsitet spiller en vigtig rolle i fortællingen om julen, der både kan være glædesfyldt og følelsesmæssigt intens. Samtidig er julen en økonomisk højsæson for detailhandel, rejsebranchen og oplevelsesøkonomien.