Kåd betydning

kåd er et adjektiv, der beskriver en tilstand af livlighed, overgivenhed og spilleglæde. Det forbindes ofte med glæde og høj stemning, men kan også antyde, at noget er en smule uforsigtigt eller pjattet. I beskrivelser af dyr, især unge dyr om foråret, bruges “kåd” hyppigt om springende, legesyge bevægelser. Om mennesker kan ordet både være positivt (“befriende kåd”) og let kritisk (“lidt for kåd”).

• Neutral/positiv nuance: livlig, sprudlende, ubekymret.
• Let kritisk nuance: overstadig, pjattet, overmodig.
• Om dyr/natur: legesyg, springglad; om natur kan “kåde bølger/vinde” beskrive kraft og liv.
• Sexuel nuance: kan i visse sammenhænge antyde seksuel opstemthed (især om dyr); om mennesker er det mindre almindeligt i nutidigt dansk og kan virke gammeldags eller tvetydigt.

Ordklasse: adjektiv.

Bøjning:

Udtale: [kɔːð] (énstavelsesord).

Afledt substantiv: kådhed (“i ren kådhed”, “ungdommens kådhed”).

“Kåd” stammer fra oldnordisk kátr, som betød ‘munter, glad’. Ordet er beslægtet med islandsk kátur (glad), samt norsk og svensk kåt (som i moderne nabosprog primært betyder ‘seksuelt opstemt’). Den dybere oprindelse er usikker, men betydningskernen ‘munter/glad’ er ældgammel i nordisk.

• Register: almindeligt, men kan virke let litterært eller gammeldags i visse vendinger.
• Typiske domæner: beskrivelser af børn, unge dyr, forårsstemning, munter festlighed; også naturbeskrivelser (“kåde bølger”).
• Konnotation: overvejende positiv, men kan pege mod overstadighed eller mangel på mådehold.
• Tvetydighed: Ved omtale af mennesker kan ordet i få sammenhænge læses med seksuel undertone; konteksten afgør.

• Lammet sprang kådt rundt på marken i forårssolen.
• Børnene blev helt kåde, da sneen faldt.
• Han var i kådt lune og drillede kollegerne.
• Vi købte alt for mange popcorn i ren kådhed.
• Den kåde stemning bredte sig hurtigt i salen.
• Hvalpen var så kåd, at den væltede vandskålen.
• En kåd forårsvind fik bølgerne til at sprøjte.
• De unge dansede kådt og bekymringsløst hele natten.
• Hingsten virkede usædvanligt kåd efter vinteren.
• Hun blev næsten kåd af tanken om ferie og sol.
• Det var kådhed snarere end ond vilje, der fik ham til at lave ballade.

• Synonymer (generelt): livlig, sprælsk, overgiven, løssluppen, pjattet, munter, lystig, legesyg, spilleglad, ubekymret.
• Om natur/kræfter: brusende, frådende, vilter.
• Om (mulig) seksuel nuance: opstemt; om dyr: brunstig. (Mere direkte om mennesker: liderlig - markant grovere og bør anvendes med omtanke.)

• afdæmpet, behersket, rolig, alvorsfuld, dyster, modløs, træt, sløv, nedtonet

• Afledt substantiv: kådhed (“i ungdommens kådhed”).
• Sammensætninger: forårskåd, sommerkåd, vinterkåd, legekåd.
• Faste vendinger: “i (ren) kådhed”, “i kådt lune”.

I ældre nordisk betød ordet grundlæggende ‘glad, lystig’. I moderne dansk har det bevaret denne kerne, men har i praksis rykket sig mod ‘frisk, sprælsk, løssluppen’ - især i beskrivelser af dyr, børn og muntre scener. I nabosprogene har betydningen delvist specialiseret sig; svensk og norsk bokmål/ny­norsk kåt bruges i dag primært om seksuel opstemthed, mens islandsk kátur stadig betyder ‘glad’.

• Brug “kåd” når du vil betone ubekymret, legende energi.
• Vær opmærksom på, at ordet i nogle sammenhænge kan lyde gammeldags eller ironisk.
• Undgå tvetydighed i formelle tekster, hvis seksuel læsning kan forestilles; vælg da fx “livlig”, “løssluppen” eller “sprælsk”.

Vær særligt opmærksom på svensk og norsk, hvor kåt typisk betyder ‘seksuelt opstemt’. En direkte oversættelse af dansk “kåd” kan derfor give utilsigtede misforståelser. Brug i stedet neutraliteter som livlig/sprælsk → busig/livlig (svensk) eller oppspilt (norsk) afhængigt af konteksten.