Kålhøgen betydning

Kålhøgen betyder overordnet set “kæphøj” eller “for selvsikker”. Ordet bruges især, når nogen blærer sig, tager for meget på vej, eller virker mere sikker på sig selv og sine evner, end situationen egentlig berettiger.

• Konnotation: let negativ/irettesættende, men tit i en venlig eller humoristisk tone.
• Typiske kontekster: sport, konkurrence, gruppearbejde, sociale medier, arbejdspladsens småsejre-hvor man kan blive “lidt for kæk”.
• Objekt: bruges om personer, men også om handlinger, udtalelser, planer (“en kålhøgen strategi”).

Ordklasse: adjektiv (tillægsord). Kan bruges både attributivt og prædikativt.

• Attributiv: “en kålhøgen tone”, “et kålhøgent svar”, “de var lidt kålhøgne efter sejren”.
• Prædikativ: “Han blev kålhøgen”, “Det virker kålhøgen at sige nu”.
• Gradsbøjning (almindeligt i moderne sprog): “mere/allerst mest kålhøgen”.

Stil og register: uformelt til neutralt talesprog; kan optræde i journalistik (især sports- og erhvervsstof), men virker mere hverdagspræget end formelt.

Etymologien er ikke fuldstændig afklaret. Ordet opfattes bredt som en humoristisk, folkelig dannelse. Der peges ofte på en mulig lydlig eller semantisk påvirkning fra beslægtede udtryk som kæphøj og høj i hatten. Forleddet “kål-” ser ud til at være spøgefuldt og uden konkret forbindelse til grøntsagen; det kan være valgt for rytmens og udtrykets skyld. Under alle omstændigheder er “kålhøgen” veletableret i moderne rigsdansk som en mundret etikette for overmod og praleri.

• “Efter tre sejre i træk blev han noget kålhøgen i interviews.”
• “Lad os nu ikke blive kålhøgne - kampen er først slut om en uge.”
• “Det er en smule kålhøgent at love en fuld løsning i morgen.”
• “Hun lød lidt kålhøgen, men havde faktisk ret.”
• “Planen er god, men pressemeddelelsen blev lige lovlig kålhøgen.”
• “De unge var kålhøgne efter den flotte start på turneringen.”
• “Rolig nu - bliv ikke for kålhøgen bare fordi første møde gik godt.”
• “Han skrev et kålhøgent opslag på sociale medier og måtte bagefter trække i land.”

• Synonymer (nærbetydning): kæphøj, kæk, overmodig, pralende, blærerøvsagtig (slang), selvfed, overlegen, for selvsikker, skrydende, storskrydende.
• Udtryk i familie: høj i hatten, at tage munden for fuld, at puste sig op.
• Nyanser:

  • kæk kan være mere positivt/charmerende.
  • arrogant/overlegen er stærkere og mere negativt end “kålhøgen”.
  • kæphøj ligger meget tæt og kan ofte erstatte “kålhøgen”.

• ydmyg, beskeden, tilbageholdende, nøgtern, afdæmpet, lavmælt.

Udtrykket optræder især i nyere, mundtlig dansk og har vundet udbredelse i brede kredse, bl.a. via sportssprog og dagspresse. Det fungerer godt i overskrifter og kommentarer, fordi det er billedrigt og let at afkode. Betydningen er stabil: det betegner stadig en overmodig eller bramfri attitude, særligt i kølvandet på en succes eller et medieøjeblik, der frister til pral.

• blive/virke/lyse kålhøgen
• lidt for kålhøgen; temmelig kålhøgen; ret så kålhøgen
• en kålhøgen tone/udmelding/plan/pressemeddelelse
• “Lad os ikke blive kålhøgne” (advarende, før noget er afgjort)

• Tone: Let bebrejdende, ofte med et glimt i øjet. Kan bruges kammeratligt som en blød landing, når nogen er ved at blæse sig op.
• Høflighed: I formelle tekster kan et mere neutralt ord (fx “overmodig” eller “for selvsikker”) være at foretrække.
• Ironi: Ordet bruges tit ironisk: “Det var måske lidt kålhøgent sagt.”

• Engelsk: cocky, overconfident, boastful, full of oneself.
• Tysk: großspurig, übermütig, angeberisch.
• Svensk: kaxig, skrytig (afhængigt af nuance).

• “Træneren advarede spillerne mod at blive kålhøgne efter den gode start.”
• “Det er en kålhøgen udtalelse, når resultaterne endnu ikke er peer-reviewet.”
• “Hun skrev en kålhøgent formuleret ansøgning - det faldt ikke i god jord.”
• “Vi skal være ambitiøse, men ikke kålhøgne.”

• Ikke at forveksle med udtryk, hvor “kål” betyder noget konkret (fx “lave kål på” = gøre det af med). Her fungerer “kål-” som et spøgefuldt forled uden selvstændig betydning.
• Staves i ét ord: kålhøgen.