Kærlighed betydning

kærlighed (substantiv, fælleskøn): En dyb, vedvarende følelse af hengivenhed, tiltrækning, omsorg eller velvilje. Begrebet spænder fra det personligt-romantiske til det almene-etiske.

• Romantisk kærlighed: Følelser af tiltrækning, intimitet og begær mellem partnere.
• Platonisk kærlighed: Dybt venskab og åndeligt fællesskab uden seksuel dimension.
• Familiekærlighed: Forældre-barn, søskende og slægtskabsbånd præget af omsorg og ansvar.
• Næstekærlighed: Uegennyttig velvilje og medmenneskelighed over for andre - ofte etisk eller religiøst forankret.
• Selvkærlighed: Sund selvagtelse og omsorg for egne behov og grænser.
• Egenkærlighed: Selvcentrerethed/egoisme (normativt mere negativt end selvkærlighed).

Kærlighed er dannet af adjektivet kærlig + suffikset -hed (abstrakt substantiv). Kærlig stammer af kær + -lig. Kær går tilbage til oldnordisk kærr (‘elsk­værdig, kær’), beslægtet med svensk kär og norsk kjær/kjær, med germansk rod i betydningen ‘dyrbar, elsket’.

• Udtale (IPA): [ˈkæɐ̯liheð]
• Stavelsesdeling: kær-li-ghed
• Køn: fælleskøn (en kærlighed)
• Bøjning: ubestemt ental: kærlighed; bestemt ental: kærligheden; genitiv: kærlighedens; flertal: (sjældent) kærligheder
• Afledt forled: kærligheds- i sammensætninger (fx kærlighedsbrev)

• kærlighed til (nogen/noget): “kærlighed til musik/naturen/børnene”
• af kærlighed (motiv): “han handlede af kærlighed”
• ubetinget/ægte/dyb/gensidig/ulykkelig/platonisk kærlighed
• første kærlighed, forbudt kærlighed, stor kærlighed
• kærlighedsliv, kærlighedssorg, kærlighedsaffære, kærlighedsbrev
• næstekærlighedsarbejde, kærlighedsægteskab, kærlighedserklæring

• De fandt kærlighed ved første blik.
• Hendes kærlighed til litteratur prægede hele karrieren.
• Han handlede af kærlighed og ikke af pligt.
• Forældre viser ofte ubetinget kærlighed til deres børn.
• Deres forhold var præget af dyb kærlighed og respekt.
• Hun skrev et langt kærlighedsbrev til sin partner.
• Filmen skildrer ulykkelig kærlighed i krigstid.
• Han følte platonisk kærlighed til sin bedste ven.
• Projektet udsprang af næstekærlighed og fællesskab.
• Hun måtte lære selvkærlighed efter en svær periode.
• Det var et ægteskab af kærlighed, ikke bekvemmelighed.
• Kærlighed gør blind, siger ordsproget.
• Der var en gensidig kærlighed mellem lærer og fag.
• Han bekendte sin kærlighed i en offentlig tale.
• De bevarede kærligheden gennem mange års afstand.
• Hun følte en stor kærlighed til sit hjemland.
• Bogen udforsker grænserne mellem kærlighed og begær.
• Han bar på en gammel kærlighed, der aldrig rustede.
• Deres kærlighedsforhold begyndte som et venskab.
• Initiativet udsprang af kærlighed til lokalsamfundet.

• Hengivenhed, omsorg, varme, ø mhed
• Forelskelse (ofte tidlig, intens fase), lidenskab (stærk emotion/begær)
• Elskov (ofte erotisk/seksuel dimension)
• Næstekærlighed, barmhjertighed, velvilje
• Romantik (stemning/ideal), tilknytning

Bemærk: Disse ord overlapper, men er ikke altid udskiftelige i alle kontekster.

• Had, fjendtlighed, foragt
• Ligegyldighed, kulde, kynisme
• Egoisme (som modstykke til næstekærlighed)

I dansk kultur- og litteraturhistorie spænder kærlighedsidealer fra arrangerede ægteskaber til moderne forestillinger om det frie kærlighedsvalg. Romantikken idealiserede den inderlige, åndelige forbindelse; realismen tematiserede konflikt mellem følelse og samfundsnormer. I folkelig tradition lever ordsprog som “Gammel kærlighed ruster ikke”. I religionshistorien forbindes næstekærlighed med kristen caritas (barmhjertighed), mens filosofi og etik diskuterer kærlighed som pligt (agapisk kærlighed) kontra følelse (eros, filia).

• Sternbergs trekantsteori: intimitet, passion og forpligtelse som tre hjørner, der kombineres til forskellige kærlighedsformer.
• Tilknytningsteori: mønstre som tryg, ængstelig og undvigende påvirker relationel kærlighed.
• Biologiske mekanismer: dopamin (belønning), oxytocin/vasopressin (binding), samt hormonelle og sociale faktorer.

• Kærlighed gør blind
• Kærlighed ved første blik
• Gammel kærlighed ruster ikke
• Alt er tilladt i kærlighed og krig
• Kærlighed kender ingen grænser
• I kærlighedens navn

• Kærlig (adj.), kærligt (adv.), kærligst (superlativ)
• Kærligheds-: kærlighedsbrev, -roman, -sang, -forhold, -sorg, -erklæring, -ægteskab, -affære, -historie, -liv, -barn
• Negationer: kærlighedsløs, kærlighedsløst

• Eros: begærende/romantisk kærlighed
• Filia: venskabelig kærlighed
• Storge: familær/omsorgsfuld kærlighed
• Agape: uegennyttig, næstekærlig kærlighed
• Caritas (latin): barmhjertighed/næstekærlighed

• Kærlighed bruges både konkret (mellem personer) og abstrakt (til værdier/idealer).
• Flertalsformen kærligheder forekommer sjældent og typisk kun stilistisk.
• Sammensætninger med kærligheds- er meget produktive i moderne dansk.

Samlet set dækker “kærlighed” et rigt betydningsfelt, der favner menneskets følelsesliv fra intime relationer til etiske idealer om omsorg og fællesskab.