Kætteri betydning

Kætteri betegner afvigelse fra en etableret religiøs eller ideologisk lære, især når afvigelsen anses for at stride mod autoritativt fastsatte dogmer. Ordet bruges både i snæver teologisk forstand om læresætninger, der strider mod den officielle tro, og i overført, nutidig betydning om standpunkter, der bryder med “den rette lære” i et givent fællesskab eller fag.

Betydning

Grundlæggende betyder kætteri det at forfægte eller udbrede en lære, som af den relevante autoritet opfattes som fejlagtig eller farlig for fællesskabets tro og enhed. I klassisk kristen teologi skelnede man mellem:

• Ortodoksi: den rette, autoriserede tro.
• Kætteri: vedholdende fastholden af en lære, der modsiger troens centrale sandheder.
• Skisma: brud på kirkens enhed uden nødvendigvis at afvige i selve læren.
• Apostasi: frafald fra troen som helhed.

I moderne sprogbrug bruges ordet ofte metaforisk: Man kan kalde en idé “kættersk”, hvis den udfordrer en veletableret norm – i politik, videnskab, kunst eller populærkultur – uden at der er tale om religion.

Etymologi

Kætteri kommer via nedertysk (ketterei) og tysk (Ketzerei) afledt af kætter (Ketzer). Tysk Ketzer kan sandsynligvis føres tilbage til middelalderens betegnelse for katarerne (en dualistisk kristen bevægelse i Sydeuropa), hvis navn i sig selv stammer fra græsk katharós “ren”. Parallelt ligger det græske hairesis (valg, skole, retning), der via latin haeresis har givet det engelske heresy og franske hérésie. Dansk kætteri er den abstrakte afledning af kætter.

Historisk udvikling

I oldkirken blev kætteri en teknisk term i kampen om kristendommens lære. Kirkemøder (fx Nikæa 325 og Kalcedon 451) fastslog, hvad der var “rettroenhed”, og tog afstand fra læreopfattelser, der blev dømt som kætterske (fx arianisme, nestorianisme, monofysitisme).

I middelalderen kom kirkelig og verdslig magt ofte til at samarbejde i bekæmpelsen af kætteri. Inkvisitionsinstitutioner blev oprettet i dele af Europa, og bevægelser som valdenserne og katarerne blev forfulgt. Kætterprocesser kunne medføre bod, ekskommunikation eller verdslig straf.

Under reformationen (1500-tallet) blev kætteranklager flittigt brugt på begge sider: Den katolske kirke opfattede lutheranere og andre reformatorer som kættere, mens reformationskirkerne tilsvarende anså visse katolske lærepunkter som vildfarelser.

I nyere tid er begrebet i de fleste lande ikke længere forbundet med retlig forfølgelse, men lever videre som teologisk kategori og som metafor for kontroversielle idéer i bred forstand.

Brug i dag

I teologi og kirkeret bruges ordet stadig om læreafvigelser, men med stor forsigtighed og nuancering. I sekulære kontekster omtales nonkonforme idéer ofte som “kætterske” i overført betydning – typisk retorisk, spidsformuleret og uden juridiske konsekvenser.

Eksempler: En forsker kan kalde en ny hypotese for “kættersk” over for fagets ortodoksi, eller en politiker kan blive betegnet som “kætter” i sit parti, hvis vedkommende udfordrer partilinjen.

Relaterede begreber og afgrænsning

• Kætter: person, der hævder eller udbreder kættersk lære.
• Kættersk: adjektiv, der beskriver noget som kætteri.
• Vranglære: dansk synonym for kætteri (især i teologisk sammenhæng).
• Blasfemi: ytringer, der forhåner det hellige; ikke det samme som kætteri, der vedrører lærepåstande.
• Skisma: organisatorisk eller autoritetsmæssigt brud, ikke nødvendigvis læreafvigelse.
• Apostasi: frafald fra troen som helhed, ikke kun et enkelt lærepunkt.
• Dogme: autoritativt fastslået lærepåstand, som kætteri typisk strider imod.

Synonymer og antonymer

• Synonymer: vranglære, falsk lære, heresi (lån fra latin/engelsk, sjældnere på dansk).
• Antonymer: ortodoksi, rettroenhed, korrekt lære, kanonisk lære.
• Nære afledninger: kætter, kættersk, kætterdom, kætterjagt.

Eksempler på brug

• Han blev i 1500-tallet dømt for kætteri på grund af sine skrifter.
• Teologen tog afstand fra det, han kaldte en kættersk fortolkning af treenigheden.
• I partiet blev hendes forslag betragtet som ren kætteri.
• Inkvisitionen førte en række kætterprocesser i middelalderens Sydeuropa.
• At stille spørgsmål ved lærebogens teori var nærmest kætteri i klassen.
• Forfatteren gjorde sig skyldig i “litterært kætteri” ved at bryde alle genrekonventioner.
• Han blev udpeget som kætter, men så sig selv som reformator.
• Den nye metode blev først kaldt kættersk og senere standard.
• Hun blev anklaget for at udbrede vranglære på sociale medier.
• Historikeren beskriver, hvordan grænsen mellem ortodoksi og kætteri har flyttet sig over tid.

I retlig og teologisk kontekst

I klassisk katolsk kanonisk ret beskrives kætteri typisk som vedholdende afvisning af en sandhed, der skal tilsluttes med troens fulde samtykke, efter dåben. Lignende, men ikke identiske, kategorier findes i andre religiøse traditioner, hvorved “kætteri” ofte fungerer som en oversættelse af lokale begreber for læreafvigelse.

Den konkrete vurdering afhænger af, hvem der har læremyndighed: I konfesionelle kirker beror den på doktrinære erklæringer; i frie trossamfund kan den være mere pluralistisk eller fraværende. I sekulære stater har kætteranklager som udgangspunkt ingen juridisk virkning.

Kætteri i kultur og litteratur

Motivet optræder hyppigt i historiske romaner, dramaer og film om middelalderen og reformationen. I essayistik bruges “kætteri” ofte som metafor for nonkonform tænkning (“intellektuelt kætteri”). Ordet kan have en bevidst provokerende klang, når det anvendes om nytænkning, der bryder med faglige mainstreampositioner.

Ordbøjnings- og udtalebemærkninger

• Køn: intetkøn (et kætteri).
• Bøjning: et kætteri – kætteriet – kætterier – kætterierne.
• Afledninger: kætter (sb.), kættersk (adj.).
• Udtale: [ˈkɛtəri] (trykket på første stavelse).
• Stavelse: kæt-te-ri.

Oversættelser

Sprog	Ord
Engelsk	heresy
Tysk	Ketzerei
Fransk	hérésie
Spansk	herejía
Italiensk	eresia
Svensk	kätteri
Norsk	kjetteri
Dutch	ketterij
Polsk	herezja
Russisk	ересь (jeres’)

Valør og brugstoner

Ordet har historisk været stærkt normativt og fordømmende. I dag kan “kætteri” stadig opleves som værdiladet, men i sekulære sammenhænge anvendes det ofte humoristisk eller ironisk. Ved omtale af konkrete personer og traditioner er det tilrådeligt at være præcis (hvem anser hvad for kætteri, og i hvilken kontekst?).

Se også

• Ortodoksi
• Kætter
• Skisma
• Apostasi
• Blasfemi
• Dogme