Kakofoni betydning

Ordet kakofoni beskriver en skinger, uskøn eller forvirrende blanding af lyde – en lydlig oplevelse, hvor elementerne støder sammen snarere end at smelte harmonisk. Begrebet bruges både konkret om lyd og mere abstrakt om fx farver, indtryk eller idéer, der virker kaotiske, uordnede eller ubehageligt sammensatte.

Betydning og definition

Kakofoni (fra græsk kakós ’dårlig, grim’ og phōnḗ ’lyd, stemme’) betegner:

• En blanding af mange, disharmoniske lyde, fx trafikstøj, menneskestemmer og bygningsarbejde på én gang.
• Metaforisk: enhver oplevelse af ukoordinerede, modstridende eller overvældende elementer (farver, lugte, information).

I fonetik og retorik bruges ordet også om bevidst samlinger af hårde konsonanter, der giver en ”skurrende” effekt i digte eller taler.

Etymologi

Begrebet stammer fra det klassiske græske κακοφωνία (kakophōnía). På dansk optræder ordet i 1800-tallet, ofte med stavemåden cacophoni efter fransk og engelsk forbillede. Det modsatte begreb, eufoni (’vellyd’), deler rod i phōnḗ.

Brug i sprog og litteratur

I litteraturen kan kakofoni være et stilistisk virkemiddel. Forfattere som James Joyce og Beat-digterne benyttede ofte hårde lydklynger for at spejle bylivets kaos. I dansk lyrik ses det fx hos Tom Kristensen:

”Klirrende klapren fra klinkende glas / skramler som skingrende skruer mod stål.”

Her forstærker konsonantskurrene digtets tema om storbyens uro.

Eksempler på brug

• Koncertoplevelsen blev til en kakofoni, da publikums råb overdøvede musikken.
• Morgenmyldretidens kakofoni gjorde det umuligt at føre en normal samtale.
• Designet kritiseres for sin kakofoni af farver og mønstre.
• Forfatteren bruger bevidst kakofoni for at illustrere hovedpersonens indre kaos.
• Radioen, blenderen og boremaskinen skabte en ubehagelig kakofoni i køkkenet.
• I den politiske debat endte argumenterne som en kakofoni af modsatrettede synspunkter.

Synonymer og antonymer

Historisk udvikling

I antikkens retorik blev kakofoni anset for en stilistisk brist, man skulle undgå i veltalenhed. Romantikken omfavnede senere vilde og ustyrlige naturlyde som æstetisk virkemiddel, men først i modernismen blev kakofoni et positivt, kunstnerisk redskab – både i musik (Stravinskijs ”Vårofferet”) og i litteratur.

Kakofoni i andre discipliner

• Musik: Avantgardekomponister bruger bevidst dissonerende passager – ofte omtalt som en kakofoni af toner – for at udfordre lytterens konventionelle forventninger.
• Byplanlægning: Sammenstuvning af neonskilte, trafiksignaler og lydreklamer kan skabe visuel og auditiv kakofoni i storbyer.
• Billedkunst: Abstrakte værker kan beskrives som en kakofoni af farver, hvor motiverne bevidst kolliderer.
• Informationsteknologi: ”Informationskakofoni” bruges om datastrømme uden filtrering.

Kakofoni i populærkulturen

Udtrykket forekommer hyppigt som både titel og metafor:

• ”The Cacophony Society” – amerikansk performance-netværk kendt for organiseret gadekaos.
• ”Cacophony” – album af metalbandet Rudimentary Peni (1998), der leger med støj og dissonans.
• I gaming beskrives lydbilleder i horror-spil ofte som ”ren kakofoni” for at skabe uro.

Fejlagtige opfattelser og sproglig korrekthed

• Ordet forveksles undertiden med ”kakao-foni”; den korrekte stavelse er kak/o/fo/ni.
• Det udtales [ka-ko-fo-ˈniː] med tryk på sidste stavelse.
• Selv om ordet oprindeligt er auditivt, er overført brug fuldt ud acceptabelt i moderne dansk.

Se også

• Eufoni – lydlig modsætning til kakofoni.
• Dissonans
• Støj (akustik)
• Lydefterlignende stilfigurer (onomatopoietika)