Kalas betydning

• Grundbetydning: Fest, gilde eller selskab, typisk i privat regi, hvor man samles om mad, drikke og socialt samvær.
• Overført/nuanceret brug: Kan bruges lidt ironisk eller hyperbolsk om “meget stor ståhej” eller “et særligt overdådigt arrangement”.
• Skandinavisk særpræg: På svensk bruges kalas i bred, neutral betydning (fx barnkalas “børnefødselsdag”), og norsk har tilsvarende brug. I dansk er ordet kendt, men mindre almindeligt end “fest”.

• Ordklasse: Substantiv (navneord).
• Køn (dansk): Typisk intetkøn: “et kalas; kalaset”.
• Udtale (dansk): [ka-LAS] med tryk på sidste stavelse.
• Flertal: Forekommer sjældent i praksis; i moderne dansk undgår man ofte flertalsbøjning, men “kalasser” kan forekomme i mundtlig/uformel stil.

Kalas er indlånt til dansk via svensk/norsk kalas “fest”. Ordet føres i de skandinaviske sprog ofte tilbage til nedertysk/tysk påvirkning og sættes i forbindelse med fransk gala “pragt, fest”. I svensk er kalas belagt siden ældre tid og har udviklet en bred, neutral dagligdagsbrug. I dansk er ordet semantisk gennemsigtigt, men stilistisk mere farvet/folkeligt.

• Neutral vs. stilfarvet: I dansk kan kalas virke muntert, lidt gammeldags eller farverigt; i svensk/norsk er det neutralt ord for “fest”.
• Domæner: Private sammenkomster, fødselsdage, landsbyfester, sommerfester; i pressen ofte brugt med et glimt i øjet.
• Register: Uformelt til neutralt (svensk/norsk); i dansk oftere uformelt eller stilistisk.

• Vi holder et lille kalas for Maja på lørdag.
• Det blev et ordentligt kalas med langbord og levende musik.
• Der var kalas på gårdspladsen efter høsten.
• Kom forbi til et uformelt kalas - kaffe, kage og lidt bobler.
• Hun slog på stort og arrangerede årets kalas for vennerne.
• Efter præmien stod klubben for et velfortjent kalas i klubhuset.
• Man kunne næsten tro, det var bryllupskalas, så flot var der dækket op.
• Vi endte i et spontant kalas med naboerne i gården.
• “Sikke et kalas!” sagde han, da han så buffeten.

• holde/arrangere/indbyde til kalas
• have kalas
• et stort/lille/privat/fornemt kalas
• fødselsdagskalas (i dansk forstås det; i svensk er “barnkalas” almindeligt)
• julekalas (særlig udbredt i norsk/svensk; i dansk siger man oftest “julefrokost”)

• Synonymer (dansk): fest, gilde, selskab, komsammen, sammenkomst, gæstebud (højtideligt), lag (regionalt/historisk), party (anglicisme, uformelt).
• Beslægtede udtryk: festlighed, fejringer, reception (mere formelt), taffel (ceremonielt).

• hverdag, ro, stilhed, askese, afholdenhed, faste

• Historisk: Betegnelser for fest og gilde har rødder i landbosamfundets gæstebude og høstfester. Kalas har især vundet bred udbredelse i svensk/norsk, mens dansk fortsat foretrækker “fest/gilde”.
• Nutid: I Sverige bruges kalas i alle aldre og sammenhænge, særligt om børnefødselsdage. I Danmark kan ordet give en hyggelig, lidt nostalgisk tone.
• Stilnuancer: I dansk presse og reklame bruges kalas for at signalere overdådighed, fællesskab og uformel hygge.

• kalasa (svensk): verbum “at frådse/fejre/spise godt”, ofte med præpositionen “på” (kalasa på noget).
• kalas- som forled (svensk slang): forstærkende betydning “ekstra god/fin”, fx kalasbra “rigtig god”, kalasfin “flot klædt på”. I dansk kan disse forstås, men er ikke faste.
• Sammeslægtede låneord: gala (fr.), gala- som forled i fx gallaaften, gallamiddag.

• Overdådighed: kalas signalerer ofte noget ekstra - mere end blot et hverdagsmåltid.
• Socialitet: fokus på fællesskab, gæster, invitationer og fejring.
• Humor/ironi: i dansk kan ordet bruges med glimt i øjet om alt fra pålægskagemand til langbordsselskaber.

• kalasjnikov/Kalashnikov: helt andet ord og oprindelse (russisk våbennavn); har intet med kalas “fest” at gøre.
• gala: beslægtet i betydning og etymologi, men gala bruges mest om formelle, højtidelige arrangementer, mens kalas oftere er uformelt/folkeligt.