Kanalje betydning

Ordet kanalje betegner en person, der opfattes som en slem fyr, slyngel eller skurk – fra drilsk og lidt charmerende “gavtyv” til egentlig ussel eller bedragerisk person, afhængigt af tone og sammenhæng.

Betydning

kanalje er et substantiv, der bruges om en person, som opfører sig bedragerisk, uærligt eller på anden måde forkasteligt. Nuancen kan variere fra let, spøgefuld bebrejdelse (fx til et barn, der laver narrestreger) til skarp fordømmelse af en moralsk angribelig person.

  • Neutral forklaring: en skurk; en slyngel; en usling.

  • Afhængig af kontekst: fra “drillepind/rascal” til “kynisk bedrager/scoundrel”.

  • Register: overvejende litterært/let gammeldags i moderne dansk; ofte brugt ironisk eller i humoristisk tone.

Udtale og grammatik

  • Udtale: [kaˈnɑljə] (stavelsesdeling: ka-nal-je; hovedtryk typisk på -nal-).

  • Køn: fælleskøn (n-ord): en kanalje.

  • Bøjning:

    • Ubestemt ental: en kanalje

    • Bestemt ental: kanaljen

    • Ubestemt flertal: kanaljer

    • Bestemt flertal: kanaljerne

Etymologi

Ordet stammer fra fransk canaille ‘pøbel; slyngel’, der igen bygger på italiensk canaglia ‘hundepak, flok af hunde; pøbel’, afledt af cane ‘hund’ (latin canis). Danske kanalje er formentlig optaget via tysk Kanaille i 1700-1800-tallet. Betydningen har historisk glidet fra ‘pøbel; foragtelig person’ til især ‘slyngel/skurk’ i ental.

Brugsnoter og konnotation

  • Stil: Litterært, let arkaisk; hyppigt brugt humoristisk eller i ironisk skældud: “din lille kanalje!”.

  • Styrkegrad: Kan være relativt mild (drilsk) eller skarp (moralsk fordømmende) afhængigt af tonefald og kontekst.

  • Høflighed: Undgå i formelle situationer og i omtale af personer, man ikke ønsker at fornærme.

  • Køn og antal: Bruges om personer uanset køn; typisk om enkeltpersoner, sjældnere kollektivt i moderne sprog.

Eksempler på brug

Nedenfor vises en bred vifte af naturlige brugssituationer med skiftende tone:

  • “Din lille kanalje, har du spist kagen før gæsterne kom?” (drilsk, kærligt)

  • “Han viste sig at være en rendyrket kanalje, der snød sine partnere.” (stærkt negativt)

  • “Den gamle kanalje slap af sted med endnu et nummer.” (halvt beundrende, halvt kritisk)

  • “Pressen kaldte ham en politisk kanalje efter skandalen.” (fordømmende)

  • “Du kanalje! Læg straks fjernbetjeningen tilbage.” (spøgefuld skældud)

  • “Romanens helt er en charmerende kanalje – amoralsk, men uimodståelig.” (litterært, ambivalent)

  • “Han opførte sig som en kanalje og forlod festen uden at sige tak.” (moraliserende)

  • “Den værste kanalje i byen var samtidig den bedste historiefortæller.” (nuanceret portræt)

  • “Jeg ved, at du snyder, din kanalje!” (anklagende)

  • “Læreren kaldte ham spøgefuldt for en kanalje, da han gemte tavlesvampen.” (mildt/jovialt)

Synonymer

Valg af synonym afhænger af graden af fordømmelse og stilniveau:

  • Milde/halvt kærlige: gavtyv, bandit (i kærlig tone), skarnsknægt (gammeldags), slyngel (kan være mildt).

  • Neutrale til negative: skurk, sjuft, usling, kæltring, bedrager, svindler, slyngel (i skarp tone).

  • Kraftige/vulgære: skiderik, røvhul (grove – stilistisk langt fra kanaljes ofte lettere tone).

Antonymer

  • hædersmand/hædersperson

  • retskaffen person

  • hederlig/skikkelig fyr

  • mønsterborger

  • gentleman (lånord, stilfarvet)

Historisk udvikling og brug

  • Oprindelse: Betegnelsen for “pøbel” i romanske sprog skifter i nordiske og germanske lån til hyppigt at betegne enkeltpersoner som “slyngel”.

  • 1800-tallet: Almindelig i litteratur og journalistik, ofte i moralsk-kritiske eller satiriske tekster.

  • 1900-2000-tallet: Faldende frekvens i dagligsprog; overlever i faste vendinger og stilistisk farvede beskrivelser.

  • I dag: Mest som farverigt, lidt gammeldags ord med enten humoristisk eller højstillet tone.

Relaterede termer og afgrænsning

  • pøbel: kollektiv betegnelse for en lavt anset folkemængde; ikke synonym i ental.

  • rogue/rascal (eng.): ofte den samme blanding af charme og amoralsk adfærd som visse brug af “kanalje”.

  • forbryder: juridisk ladet; kanalje er moralsk/socialt vurderende, ikke nødvendigvis juridisk.

Kollokationer og faste vendinger

  • din (lille) kanalje!

  • en værre kanalje

  • en rendyrket/ægte kanalje

  • en notorisk kanalje

  • viser sig som en kanalje

Oversættelser (vejledende)

  • Engelsk: scoundrel, rascal, rogue (afhængigt af tone)

  • Tysk: Kanaille, Schurke

  • Fransk: canaille (om en person: “une canaille”)

  • Italiensk: canaglia (om en person)

  • Svensk: kanalje, skurk; Norsk: kanalje, slyngel

Pragmatiske råd

  • Vurder altid tone: i spøg kan ordet være charmerende; i alvor kan det være stærkt nedsættende.

  • Bruges bedst i sammenhænge, hvor et let litterært eller humoristisk præg er passende.

  • Undgå i neutralt, professionelt sprog og i omtale, der kræver præcis juridisk eller faktuel karakteristik.