Kapital betydning

Kapital er et sammensat begreb, der grundlæggende betegner ressourcer med varig værdi, som kan investeres, forrentes eller anvendes til at skabe indtægt, produktion eller indflydelse. Oftest tænkes på penge og finansielle aktiver, men ordet bruges også om ikke-finansielle ressourcer som viden, relationer, naturressourcer og kultur.

Betydning og kernebrug

Ordet kapital rummer flere beslægtede betydninger. De vigtigste er:

Finansielle midler: Penge, værdipapirer og andre aktiver, der kan investeres (fx opsparing, aktier, obligationer).

Virksomhedsøkonomisk egenkapital: Den del af en virksomheds finansiering, der tilhører ejerne (modsat gæld/fremmedkapital).

Produktionsfaktor: Fysiske og immaterielle aktiver, som bruges i produktionen (maskiner, bygninger, software, patenter).

Bredt ressourcebegreb: I sociologi, miljø- og udviklingsforskning taler man om social kapital, humankapital, naturkapital osv.

Stor sum penge (almindelig sprogbrug): “en kapital” kan betyde en betydelig sum (“det kostede mig en hel kapital”).

Brug på tværs af fagområder

Økonomi og finans: Kapital er grundlaget for investering og vækst. Man skelner ofte mellem egenkapital (ejernes midler) og fremmedkapital (lån). Begreber som kapitalomkostning (krav til afkast), kapitalstruktur (fordeling mellem gæld og egenkapital) og arbejdskapital (omsætningsaktiver minus kortfristet gæld) er centrale.

Regnskab: Kapital optræder på balancen: aktiver finansieres af egenkapital og forpligtelser. Poster som indskudskapital, aktiekapital og overført resultat udgør egenkapitalen.

Samfundsvidenskab: Hos Bourdieu bruges kapital om ressourcer, der giver position og magt: social kapital (netværk), kulturel kapital (uddannelse, dannelse), symbolsk kapital (anseelse).

Miljø og bæredygtighed: Naturkapital dækker økosystemers beholdning af naturressourcer og deres tjenester (rent vand, bestøvning, kulstofbinding).

Jura og selskabsret: Krav til mindstekapital i selskaber, regler om kapitalforhøjelse og kapitalnedsættelse, solvenskapital i finanssektoren og kapitalberedskab (evne til at opfylde forpligtelser).

Nationaløkonomi (teori): Klassisk ses kapital som akkumuleret arbejde materialiseret i produktionsmidler; i nyere teori skelnes også mellem fysisk, human og intangibel kapital.

Etymologi

Dansk kapital kommer via tysk (Kapital) og fransk (capital) fra latin capitalis “hoved-” og caput “hoved”. Oprindeligt betød det hovedsum (principal) i modsætning til renter; derfra udvidedes betydningen til hele formuebeholdningen, og senere bredere til ressourcer med varig værdi.

Historisk udvikling

Middelalder/renæssance: Kapital som pengetilgodehavender og principalbeløb; tidlige finanshuse og handelskompagnier.

Industrialisering: Kapital som maskiner, fabrikker og anlæg; central i klassisk/nyklassisk teori (Smith, Ricardo) og i Marx’ analyse af kapital som en social relation og “værdi i bevægelse”.

Det 20. århundrede: Voksende finanssektor, begreber som kapitalmarked, kapitalomkostning og porteføljeteori.

Nutid: Intangibel kapital (software, data, patenter, brand), humankapital og social kapital; fokus på bæredygtig allokering og naturkapital.

Grammatik og udtale

Ordklasse: Substantiv (fælleskøn).

Bøjning: Ubestemt ental: kapital; bestemt ental: kapitalen; flertal: kapitaler (sjældent – bruges især om typer af kapital: “forskellige kapitaler”).

Udtale: ka-pi-TAL (tryk på sidste stavelse).

Afledninger: kapitalisere, kapitalisering, kapitalfond, kapitalist, kapitalisme, kapitalintensiv, kapitalstærk, kapitaltilførsel.

Typer af kapital (overblik)

Type	Kort forklaring	Typiske mål	Eksempler
Egenkapital	Ejernes andel af finansieringen	Egenkapitalandel, afkast på egenkapital (ROE)	Aktiekapital, overført resultat
Fremmedkapital	Lånte midler (gæld)	Gældsgrad, renteomkostninger	Banklån, obligationer
Risikovillig kapital	Kapital med høj risiko/afkast	IRR, multipler	Venturekapital, business angels
Arbejdskapital	Likviditet bundet i drift	Omsætningsaktiver − kortfristet gæld	Varelager, debitorer
Humankapital	Kundskaber og færdigheder	Uddannelsesniveau, erfaring	Efteruddannelse, certificeringer
Social kapital	Netværk og tillid	Netværksstyrke, samarbejde	Partnerskaber, foreningsliv
Kulturel/symbolsk kapital	Dannelse, omdømme, status	Omdømmescore, anerkendelse	Priser, akkrediteringer
Naturkapital	Beholdning af naturressourcer	Økosystemtjenester, biodiversitet	Skove, vandreserver
Intangibel kapital	Ikke-fysiske aktiver	IP-portefølje, brandværdi	Patenter, software, data

Faste forbindelser og kollokationer

tilvejebringe/tilføre/indsprøjte kapital

binde/frigøre kapital

startkapital, risikovillig kapital, vækstkapital

kapitalforhøjelse/kapitalnedsættelse

kapitalfond, kapitalforvaltning, kapitalmarked

kapitalomkostning, kapitalkrav, kapitaldækning, solvenskapital

kapitalflugt, kapitaltilbageførsel

kapitalgevinst (capital gain), kapitaltab, kapitalindkomst

arbejdskapital, anlægskapital, grundkapital

kapitalstruktur, kapitalapparat, kapitalintensiv produktion

Eksempler på brug

Virksomheden rejste ny kapital gennem en rettet emission.

Bankens kapitalkrav blev forhøjet af tilsynet for at styrke modstandskraften.

Han investerede en stor del af sin kapital i grønne obligationer.

Projektet strandede, fordi der manglede startkapital.

De vil frigøre kapital ved at sælge ejendomme og lease dem tilbage.

Fondens mål er at levere risikovillig kapital til tidlige tech-startups.

Et højt varelager binder unødigt meget arbejdskapital.

Virksomheden er kapitalintensiv og kræver store anlægsinvesteringer.

Hun har opbygget betydelig social kapital i branchen.

Uddannelse øger befolkningens humankapital og produktivitet.

Landets naturkapital forringes, når vådområder drænes.

Bestyrelsen besluttede en kapitalnedsættelse for at dække underskud.

Afkastkravet afspejler virksomhedens samlede kapitalomkostning.

Han lever af sin kapital og har ingen lønindkomst.

Rapporten vurderer firmaets intangibile kapital, herunder brand og IP.

Kapitalen søgte mod sikre havne under krisen (metonymisk brug).

Synonymer og nærstående udtryk

Generelt: formue, midler, finansielle ressourcer, penge, aktiver

Virksomhedsspecifikt: egenkapital, indskudskapital, aktiekapital, kapitalgrundlag

Ikke-finansiel betydning: ressourcer, kompetencer (humankapital), netværk (social kapital)

Tæt relaterede fagtermer: investeringskapital, vækstkapital, arbejdskapital

Bemærk: Synonymerne er ofte kontekstsensitive; “egenkapital” er fx ikke et generelt synonym for “kapital”.

Antonymer og kontrasterende begreber

Gæld/fremmedkapital (modstilles ofte egenkapital).

Forbrug (modsat opsparing/kapitaldannelse).

Driftsomkostning (modsat kapitaludgift/investering).

Likviditetsunderskud eller fattigdom (modsat kapitalrigdom) i almindelig sprogbrug.

Ofte forvekslet med

Kapitel: afsnit i en bog; ikke relateret til økonomisk “kapital”.

Capital (engelsk): kan betyde hovedstad eller stort bogstav; på dansk er disse “hovedstad” og “stort bogstav”, ikke “kapital”.

Relaterede begreber og afledte ord

Kapitalisme (økonomisk system) og kapitalist (person, der ejer/forvalter kapital).

Kapitalisering (omdannelse til kapital; også: bogføringsprincip).

Kapitalafkast, kapitalkvote, kapitalproduktivitet.

Kapitalforvaltning, kapitalfond, kapitalmarked.

Kapitaltilførsel, kapitalberedskab, kapitalkrav, kapitaldækning.

Sammenfattende er kapital et nøgleord på tværs af økonomi, jura og samfundsvidenskab: det beskriver de ressourcer, som – finansielle såvel som ikke-finansielle – kan mobiliseres for at skabe afkast, værdi og handlekraft over tid.