Kapitulere betydning

Kapitulere er et intransitivt verbum, der i sin kernebetydning betegner handlingen at opgive videre modstand. Det kan dække over:

• Militær overgivelse: En styrke, garnison eller stat opgiver kamp og accepterer modpartens vilkår.
• Forhandlingsmæssig eftergivenhed: En part accepterer modpartens krav eller betingelser efter forhandling eller pres.
• Overført/figurativ betydning: Et menneske eller en organisation giver efter for fristelser, omstændigheder, træthed, offentlig opinion m.m.

Ofte ligger der i ordet en nuance af, at overgivelsen sker på bestemte vilkår (kapitulationsbetingelser), men der tales også om betingelsesløs kapitulation, hvor ingen særlige vilkår gives.

• Ordklasse: Verbum (intransitivt)
• Styring/præpositioner: Hyppigst kapitulere over for (nogen/noget). Også brugt: kapitulere for. Konstruktioner med til undgås.
• Form: at kapitulere (infinitiv), kapitulerer (præsens), kapitulerede (præteritum), kapituleret (perfektum participium), kapitulér! (imperativ).
• Udtale og betoningshjælp: ka-pi-tu-le-re (tryk typisk på næstsidste stavelse).
• Passiv: Forekommer sjældent (f.eks. “der kapituleres ikke”), men er grammatisk muligt.

Dansk kapitulere er indlånt via fransk capituler og/eller tysk kapitulieren, begge fra latin capitulare “inddele i kapitler; fastsætte punkter/vilkår”, afledt af capitulum “lille hoved; kapitel”. Udviklingen går fra “udforme betingelser i punkter” til “indgå kapitulationsvilkår” og derfra til den moderne betydning “overgive sig”.

Register: Ordet er relativt formelt og benyttes ofte i historiske, militære eller politiske sammenhænge samt i journalistik. I hverdagssprog bruges det billedligt.

• Kapitulere vs. overgive sig: Overgive sig er mere generelt og neutralt; kapitulere antyder ofte forhandling om vilkår eller en markant, officiel eftergivenhed.
• Konnotation: Kan have en negativ klang (svigt, eftergivenhed), men kan også beskrive pragmatisk realisme.
• Styrken i udsagnet: betingelsesløst, fuldstændigt, endeligt forstærker; delvist bruges sjældnere med kapitulere.

• Efter flere ugers belejring kapitulerede garnisonen.
• Regeringen kapitulerede over for oppositionens krav om en ny kommission.
• Virksomhedens bestyrelse kapitulerede til sidst i forhold til investorernes ultimatum.
• Han kapitulerede for fristelsen og købte bilen.
• Jeg kapitulerede over for børnenes plagen og tændte for filmen.
• Forhandlerne nægtede at kapitulere, selv da deadlinen nærmede sig.
• Domstolen fik myndighederne til at kapitulere og trække forslaget tilbage.
• Holdet kapitulerede først i overtiden efter massivt pres.
• Han kapitulerede endelig og indrømmede fejlen.
• “Vi kapitulerer ikke for had,” lød svaret fra taleren.
• Kommunen kapitulerede over for borgernes protester og droppede planen.
• Hun kapitulerede til sidst over for trætheden og gik i seng.

• Militært/forhandlingsmæssigt: overgive sig, nedlægge våbnene, indordne sig, bøje sig, give efter.
• Figurativt/hverdag: give op, kaste håndklædet i ringen, overgive sig (til), bøje af, lade sig overtale.
• Substantiver: kapitulation, overgivelse, eftergivenhed.

• holde stand, modstå, stå fast, stå imod, kæmpe videre, insistere, triumfere, sejre.

I dansk og europæisk historieskrivning optræder ordet især i forbindelse med formelle militære overgivelser, ofte med detaljerede kapitulationsbetingelser. Eksempler inkluderer:

• Napoleonskrigene: talrige by- og hærkapitulationer med fastlagte vilkår.
• Danmark 1814: Kielerfreden (ikke en kapitulation, men beslægtet kontekst af tvungne vilkår).
• 8. maj 1945: Det Tredje Riges betingelsesløse kapitulation over for de allierede i Europa.

Over tid er brugen udvidet fra snæver militærteknisk terminologi til bredere politisk og figurativ anvendelse.

• betingelsesløs kapitulation
• kapitulere over for presset/kravene/realiteterne
• tvinge nogen til at kapitulere
• nægte at kapitulere
• kapitulere på ærefulde betingelser
• endelig/fuldstændigt kapitulere
• kapitulere af udmattelse

• Kapitulation: selve overgivelseshandlingen eller aftalen om vilkår.
• Våbenhvile: midlertidig standsning af kamphandlinger; ikke det samme som kapitulation.
• Ultimatum: sidste, ikke-forhandlingsbart krav, som kan føre til kapitulation ved afslag.
• Overgivelse: bredere term for at opgive kontrol eller modstand.
• Eftergivenhed: tendens til at give efter (oftere psykologisk/socialt end formelt-militært).

• Forkert præposition: “kapitulere til kravene” → brug “kapitulere over for kravene”.
• Forveksling med “kapitalisere”: “kapitalisere på” betyder udnytte drage fordel af; har intet med kapitulation at gøre.
• Uklar styrke: I figurativ brug kan “kapitulere” virke stærkere end “give efter”; vælg efter ønsket tone.

• kapitulation (sb.): overgivelse, ofte formel og nedskrevet.
• kapitulér! (imp.): bydeform, primært retorisk.
• kapitulerende (adj./part.): “en kapitulerende holdning”.
• kapitulationsbetingelser, kapitulationsaftale, betingelsesløs kapitulation.

Valget af kapitulere giver teksten et formelt eller dramatisk præg. I politisk retorik kan det signalere kritik (svigt/eftergivenhed), mens det i historiske fremstillinger er neutralt beskrivende. I daglig sprogbrug er det ofte et farverigt, billedligt alternativ til “give op/efter”.