Karikatur betydning

En karikatur er en bevidst overdrivelse af særligt iøjnefaldende træk for at gøre noget genkendeligt, morsomt eller afslørende. I praksis kan det være en avistegning, der gør en politikers næse større og gestik mere vild, en romanfigur reduceret til én dominerende egenskab, eller en komiker, der overdriver en kendt persons manerer.

• Formål: Humor, kritik, kommentar, provokation, pædagogik.
• Omfang: Fra mildt drilleri til skarp satire.
• Medier: Avis- og bladtegning, plakater, sociale medier, tv-programmer, stand-up, film, reklamer, karikaturportrætter på gaden.
• Genstande: Personer, grupper, institutioner, ideologier, kulturelle fænomener, stilretninger.

• Ordklasse: Substantiv (en karikatur); afledte former: at karikere (verbum), karikeret (adjektiv), karikaturtegner/karikaturist (substantiv).
• Bøjning: en karikatur - karikaturen - karikaturer - karikaturerne.
• Udtale (DK): [ka-ri-ka-ˈtur] (tilnærmet); IPA ofte angivet som [kʰɑʁikaˈtuɐ̯].

Ordet stammer fra italiensk caricatura “overbelastning, overdrivelse; karikatur”, afledt af caricare “at laste/overfylde, overdrive”, med rødder i senlatin carricāre. Via fransk caricature blev ordet udbredt i europæiske sprog. Etymologien peger på selve princippet: at “læsse på” med træk, indtil essensen træder skarpt frem.

• Overdrivelse: Særlige træk forstørres (fysiske, sproglige, adfærdsmæssige).
• Forenkling: Komplekse forhold koges ned til et par klare signaler.
• Genkendelighed: På trods af forvrængning er referencen tydelig.
• Vinkel: En tydelig holdning (komisk, kritisk, sympatisk eller bidsk).
• Symbolik: Rekvisitter, metaforer og kontekst understøtter pointen.

• Vist: En avistegning giver en finansministers lommeregner gigantiske knapper for at kommentere regnefejl.
• Verbalt: “Romanens chef er en karikatur af den kyniske ledertype.”
• Verbum: “Komikeren karikerer sangeren ved at synge med overdrevent vibrato.”
• Adj. “Figuren virker karikeret og endimensionel.”
• Reklame: En kampagne karikerer “den dovne udskydelse” med en person, der altid siger “i morgen”.
• Politik: Tegning af en politiker med en boomerang for at antyde, at politikken rammer tilbage.
• Kulturkritik: En plakat karikerer bilkøer som snegle med udstødning for at kritisere trængsel.
• Hverdagsbrug: “Det er en karikatur at sige, at alle unge kun vil være influencere.”

• Synonymer (nærmeste): spottegning, satirisk tegning, karikaturtegning.
• Beslægtede: satire, parodi, pastiche, travesti, groteske, overdrivelse, stereotyp, stråmand (retorisk).
• Afledninger: karikere, karikeret, karikaturist/karikaturtegner, karikatural (sjældent).

• Antonymer (funktionelle): realistisk skildring, naturtro portræt, nøgtern gengivelse.
• Kontrasterende begreber: idealisering (forskønning), dokumentarisk objektivitet.

• 1500-1600-tallet (Italien): Carracci-brødrene eksperimenterer med overdrivelse i portrætter; begrebet caricatura opstår.
• 1700-1800-tallet: Britiske og franske bladtegnere (fx Gillray, Rowlandson, Daumier) gør politisk karikatur til en magtfaktor.
• 1800-1900-tallet (pressekultur): Massemedier giver karikaturen enorm udbredelse; faste avisspalter opstår.
• Danmark: Storm P., Herluf Bidstrup, Bo Bojesen, Roald Als m.fl. præger traditionen for både hverdags- og politisk karikatur.
• Nutid: Digitale platforme, memes og animationsklip udvider form og tempo; global deling skærper debat om ytringsfrihed og respekt.

• Tegning/illustration: Hurtig visuel læsbarhed, stærke symboler.
• Tekst: Karakterer i litteratur kan blive karikerede ved at være flade eller skematisk tegnsatte.
• Performance: Imitationer i revy og stand-up fremhæver stemme, kropssprog og manerer.
• Film/TV: Stereotype biroller kan fungere som karikaturer for at skabe komik.
• Reklame: Overdriver “problemet” for at gøre løsningen klar og mindeværdig.
• Online-kultur: Memes karikerer personer og tendenser med få billeder og linjer.

I argumentation taler man om at karikere modpartens synspunkt, når man overdriver eller forvrænger det for at gøre det nemt at angribe (beslægtet med stråmandsargumentet). Det kan være effektivt retorisk, men er uhederligt og forringer kvaliteten af debatten.

• Ytringsfrihed: Karikatur er en klassisk ytringsform i demokratier.
• Ansvar: Overdrivelse kan forstærke stereotyper og marginalisering; “spark nedad” kritiseres ofte.
• Retlige rammer (DK): Karikatur er beskyttet som udtryk, men kan kollidere med lovgivning om ærekrænkelse, trusler eller hadefulde ytringer.

• Klar intention: Hvad er pointen - humor, oplysning, kritik?
• Genkendelighed uden misforståelse: Overdriv, men bevar kerneelementer.
• Kontrast og symbolik: Brug billeder, metaforer og kontekst bevidst.
• Etisk bevidsthed: Tænk over modtager, magtforhold og mulige skader.

• en karikatur af X
• at lave/tegne en karikatur
• at karikere en person/idé
• en karikeret fremstilling
• at gøre nogen til en karikatur

• “Forsidens karikatur af ministeren udløste en heftig debat.”
• “Karaktergalleriet tipper mod det karikerede.”
• “Udspillene bliver karikeret som urealistiske, men tallene viser noget andet.”
• “Han blev kendt for sine skarpe, men kærlige karikaturer af hverdagslivet.”
• “Filmen ender som en karikatur af genren, den forsøger at hylde.”

• Groteske: Bevidst forvrængning mod det monstrøse/surreelle.
• Stereotyp: Fast, forenklet forestilling om gruppe; kan misbruges i karikatur.
• Ironi/sarkasme: Verbale værktøjer, ofte sammen med karikatur.
• Politisk tegning: Karikatur i den offentlige debat og presse.
• Memetik: Digital spredning af karikerede idéer (memes).

Karikatur er kunsten og teknikken at fremhæve det karakteristiske ved at overdrive og forenkle. Den bruges bredt fra humor til hård samfundskritik, og dens kraft ligger i at gøre komplekse forhold umiddelbart forståelige - men også i dens risiko for forvrængning og forenkling, som kræver både bevidsthed og ansvar hos afsender og modtager.