Karma betydning

• Religiøst-filosofisk (klassisk): Karma er den moralske kausalitet, hvor intentionelle handlinger (tanker, ord og gerninger) skaber aftryk, som modnes til oplevelser i dette eller kommende liv. Begrebet hænger tæt sammen med genfødsel og frigørelse i bl.a. hinduismen, buddhismen og jainismen.
• Sekulært-hverdagssprog: En almen forestilling om, at god (eller dårlig) adfærd fører til gode (eller dårlige) konsekvenser - ofte uden religiøs ramme.
• Internet- og mediekultur: “Karma” kan betyde point eller omdømme på platforme (fx Reddit-karma) eller beskrive øjeblikkelig gengældelse (“instant karma”).

Ordet stammer fra sanskrit karman (कर्मन्), “handling, gerning, værk”. På pāli hedder det kamma. Via indiske sprog og engelsk er “karma” blevet optaget i en række europæiske sprog, herunder dansk. I religiøse teksttraditioner skelner man ofte mellem karma (selve handlingen/aftrykket) og dens “frugt”, phala eller vipāka (modning/udbytte).

Dansk udtale ligger typisk nær [ˈkɑː.ma]. Ordet er i moderne dansk almindeligvis et fælleskønsord: “en karma, karmaen”. Det bruges ofte som ubøjeligt/utælleligt substantiv (“dårlig karma”), men pluralis “karmaer” kan forekomme i visse kontekster.

Karma forstås forskelligt på tværs af traditioner; fælles er koblingen mellem handling og følge, men detaljerne varierer markant.

Hinduisme

Karma hænger sammen med dharma (pligt/ret orden), samsara (genfødsel) og moksha (frigørelse). Ofte skelnes mellem sañcita karma (opsamlet “lager”), prārabdha (den del, der udfolder sig i det nuværende liv) og kriyamāṇa/āgāmi (karma, der skabes nu og bærer frugt senere). Bhagavadgītā fremhæver karma-yoga: handling uden tilknytning til frugten (niṣkāma karma).

Buddhisme

Karma defineres som intention (cetanā). Betydning ligger i motiver og sindstilstande; handlinger modnes til resultater (vipāka), formet af komplekse betingelser (afhængig oprindelse). Karma er ikke guddommelig straf/præmie, men en naturlig moralkausalitet. Målet er at standse karmisk produktion gennem indsigt, etik og meditation.

Jainisme

Her har karma en stærkt “substanslig” forståelse: handlinger trækker karmisk materie til sjælen (jīva), som slører dens natur. Ved streng etik og askese afbrændes og standses ny tilbinding, så sjælen frigøres.

Sikhisme

Sikhisk lære anerkender karmiske følger, men betoner, at nåde (nadar) og overensstemmelse med Guds vilje (hukam) er afgørende. Karma er ikke uigenkaldelig skæbne.

• “Han tror på karma og prøver at handle etisk i hverdagen.”
• “Det var nok dårlig karma, at hun snød - det kom tilbage og bed hende.”
• “Karma spiller en central rolle i buddhistisk etik.”
• “Ifølge hinduismen påvirker karma den cyklus, vi genfødes i.”
• “Instant karma: Tyv får straks sin egen taske stjålet.”
• “Min Reddit-karma steg efter det indlæg.”
• “Han taler om at rense sin karma gennem gode gerninger.”
• “Virksomhedens grønne satsning er ikke bare PR, men ‘karma i praksis’.”
• “Det føles som god karma at hjælpe naboen uden at forvente noget igen.”
• “Karma er ikke det samme som skæbne - der er plads til valg.”
• “I yoga taler man om karma-yoga: at handle uden at være bundet af resultatet.”
• “Journalistisk kommentar: ‘Politikernes løfter indhentede dem - karma effekt’.”
• “Hun mener, at intentionen er nøglen i karma: det er ikke kun resultatet, der tæller.”
• “Karma-begrebet misbruges nogle gange til at bebrejde ofre; det bør undgås.”
• “Jeg prøver at samle god karma ved at donere tid og penge.”

Der findes ingen perfekt dansk ækvivalent, men flere udtryk overlapper delvist, afhængigt af kontekst.

Afledte former og sammensætninger: karmisk (adj.), karmalov (populært), karmapoint/karma-point (internet), karmagæld (metaforisk), karma-yoga.

• Nåde/tilgivelse: Betoner suspension af fortjent gengældelse; i religiøse sammenhænge kan nåde ophæve karmiske konsekvenser.
• Tilfældighed: Udfald uden moral-kausal orden.
• Skæbne/determinisme (i streng forstand): Forudbestemmelse uden plads til intentionelle valg; står i spænd med mange karmateoriers fokus på handlefrihed.

De tidlige vediske tekster antyder spirende ideer om handlingers følger; begrebet udfoldes systematisk i upanishaderne og klassiske filosofier. Med buddhismens og jainismens fremkomst (ca. 5. årh. f.v.t.) differentieres forståelsen: buddhismen definerer karma som intention, jainismen som en subtil materie. I moderne tid blev karma formidlet i Vesten via oversættelser, teosofi og senere 1960’ernes modkultur. I dag er ordet mainstream i populærkultur og internetkulturer, ofte løsrevet fra de klassiske doktriner.

• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn); typisk utælleligt: “god/dårlig karma”.
• Bøjning: ental ubestemt “en karma”; bestemt “karmaen”; pluralis sjældent: “karmaer”.
• Afledninger: karmisk (karmisk, karmiske), karma-yoga, karmapoint.
• Stavning: “karma” uden accent. Sammensætninger kan skrives med eller uden bindestreg: “karmaeffekt/karma-effekt”.
• Udtale: [ˈkɑː.ma] i almindelig dansk udtale.
• Faste kollokationer: god/dårlig karma; karmisk gæld; karma i balance; instant karma.

• Dharma: Pligt/ordentlig praksis; rammesætter “ret” handling i hinduistisk og buddhistisk etik.
• Samsara: Kredsløb af fødsel, død og genfødsel påvirket af karma.
• Moksha/Nirvana: Frigørelse fra samsara og fra karmiske bindinger.
• Vipaka/Phala: Modning/frugt af karma.
• Punya/Papa: Fortjeneste og skyld (moralsk “plus/minus”).
• Ahimsa: Ikke-vold; central praksis for at undgå skadelig karma, især i jainismen.
• Karma-yoga: Disciplineret handling uden begær efter frugt (Bhagavadgita).

• “Instant karma”-videoer, hvor en uretfærdig handling straks mødes af et passende modstød.
• TV-serier og film refererer til “karma” som et moralsk univers, hvor handlinger balanceres.
• Onlinefællesskaber bruger “karma” som omdømme- eller pointsystem (fx Reddit-karma).

I disse sammenhænge fungerer ordet ofte metaforisk, løsrevet fra teologiske rammer.

• Ikke øjeblikkelig retfærdighed: Klassisk karma kan modnes over lang tid; “instant karma” er populær jargon.
• Ikke ren skæbnetro: Mange traditioner fastholder handlefrihed og mulighed for transformation.
• Intention tæller: Især i buddhisme er intention central; utilsigtede hændelser skaber ikke samme karmiske vægt.
• Undgå at bebrejde ofre: At bruge karma til at forklare lidelse som “fortjent” er en forsimplet og etisk problematisk anvendelse.
• Ikke det samme som fysisk kausalitet: Karma er en moralsk/eksistentiel kausalitet, ikke naturvidenskabelig lov i snæver forstand.