Katolicisme betydning

Katolicisme er et substantiv, der henviser til den samlede helhed af den katolske kristendoms teologi, liturgi, spiritualitet, institutioner og kulturelle udtryk. Ordet bruges både om selve trosindholdet (dogmer, sakramenter, læreembede) og om den sociale og kulturelle virkelighed, som kirken udgør (menigheder, ordener, traditioner, kunst, ritualer).

I almindelig sprogbrug kan katolicisme fungere som et paraplybegreb for:

• Den romersk-katolske kirkes lære og praksis (f.eks. læren om sakramenterne, paveembedet).
• Det katolske kirkelige fællesskab på verdensplan (institutionelt og sociokulturelt).
• Historiske og regionale former for katolsk religion (f.eks. latinamerikansk katolicisme, irsk katolicisme).

Ordet stammer via latin catholicus (“universel, almindelig”) fra græsk katholikós (καθολικός), dannet af kata (“efter, i henhold til”) + hólos (“hel”). I dansk er det formentlig indlånt via fransk catholicisme eller tysk Katholizismus. Den tidlige kristne brug af “katolsk” sigter til kirkens universalitet; senere blev betegnelsen knyttet til den kirke, der stod i kommunion med biskoppen af Rom.

Bruges neutralt i teologisk, historisk, sociologisk og journalistisk kontekst. I debatter kan ordet forekomme med positiv eller negativ konnotation afhængigt af talerens holdning. Det er almindeligt i udtryk som “konvertere til katolicismen”, “katolicismens sakramentforståelse” og “folkelig katolicisme”.

Stilniveau: formelt til neutralt. I daglig tale omtales ofte blot “den katolske kirke” i stedet for katolicisme.

• Hun konverterede til katolicismen som 25-årig.
• Katolicismen lægger vægt på de syv sakramenter.
• Debatten om befrielsesteologi i latinamerikansk katolicisme var intens i 1970’erne.
• Han forsker i irsk katolicisme og national identitet.
• Katolicismen anerkender paven som øverste jordiske hyrde.
• Der er stor mangfoldighed inden for katolicismen, fra klosterliv til lægmandsbevægelser.
• Den tridentinske liturgi er ét historisk udtryk for katolicisme.
• Romersk katolicisme findes side om side med østkatolske traditioner i kommunion med Rom.
• Kunsten i barokkens katolicisme havde en stærk kateketisk funktion.
• Konciliet Vatican II fornyede mange aspekter af moderne katolicisme.
• Han skrev en artikel om katolicismens syn på social retfærdighed.
• Folkelig katolicisme inkluderer lokale fester og valfarter.
• De diskuterede forskelle mellem katolicisme og luthersk teologi.
• I Østeuropa fik katolicismen nye vilkår efter murens fald.
• Hun står uden for katolicismen, men interesserer sig for dens kunst.
• Antikatolske stereotyper har præget synet på katolicisme i perioder af historien.
• Han undersøger katolicismens mission i Asien i 1500-tallet.
• Økumeniske dialoger har bragt katolicismen tættere på andre kirkesamfund.

• Romersk katolicisme - tydeliggør forbindelsen til Rom/paven.
• Den katolske tro - semantisk nær, men mere trosorienteret end institutionsorienteret.
• Den katolske kirke - metonymisk brug for kirkeinstitutionen; ikke et fuldstændigt synonym, men ofte brugt tilsvarende.

Bemærk: katolicitet er ikke et synonym; det betegner “katolskhed”/universalitet som kvalitet, ikke systemet som “-isme”.

• Protestantisme - reformatoriske kirker i modsætning til katolicismen på en række dogmatiske og kirkeretlige punkter.
• Ortodoksi (østlig ortodoksi) - adskilt fra katolicismen siden skismaet i 1054; dog teologisk og liturgisk beslægtet.
• Sekularisme - i sociologisk forstand et modsatrettet princip (adskillelse af religion og stat), men ikke en kirkelig modpol.
• Antikatolicisme - holdning eller ideologi imod katolicismen.

• c. 110: “Katolsk” forekommer hos Ignatius af Antiokia som betegnelse for den universelle kirke.
• 325: Nicænum bekendelser “én, hellig, katolsk og apostolisk kirke”.
• 1054: Det store skisma mellem østlig ortodoksi og vestlig (latinsk) kristendom.
• 1500-tallet: Reformationen; Tridentinerkoncilet (1545-1563) former romersk katolicisme i mod- og medreformation.
• 1869-1870: Vatican I (bl.a. læren om pavens ufejlbarlighed i særlige, definerede situationer).
• 1962-1965: Vatican II (liturgiske reformer, økumenik, moderne engagement med verden).
• Nutid: Global og kulturelt mangfoldig katolicisme med stærk tilstedeværelse i Amerika, Afrika og Asien.

• Katolsk (adj.) - vedrørende katolicismen eller den katolske kirke.
• Katolik (sb.) - en person, der bekender sig til katolicismen.
• Katolicitet - “katolskhed”/universalitet; egen betydning, ikke identisk med katolicisme.
• Østlige katolske kirker - kirker i kommunion med paven med egne ritualer og traditioner; udgør sammen med den latinske kirke global katolicisme.
• Latinsk ritus - den største liturgiske familie inden for katolicismen (bl.a. den romerske ritus).

• Faste udtryk: “konvertere til katolicismen”, “forlade katolicismen”, “inden for katolicismen”, “katolicismens lære/tradition”, “folkelig katolicisme”.
• Tematiske kollokationer: “sakramentteologi”, “paveembedet”, “helgenkult”, “bøn og liturgi”, “sociallære”.
• Geografiske/kulturelle: “latinamerikansk/filippinsk/polsk/irsk katolicisme”.

• Katolicitet: universalitet som kvalitet; ikke et system eller kirkesamfund.
• Romerkirken: bruges ofte om den katolske kirke som institution; dækker ikke nødvendigvis hele den kulturelle og teologiske bredde, som “katolicisme” kan antyde.

• Katolsk
• Katolik
• Romersk-katolske kirke
• Protestantisme
• Ortodoksi
• Paven
• Vatican II