Katolik betydning

Katolik er et substantiv for en troende og kirkemedlem i Den katolske Kirke. I almindelig dansk brug tænkes der som regel på en romersk-katolik (dvs. i fuldt fællesskab med paven). Begrebet kan også omfatte medlemmer af de såkaldte østkatholske kirker (fx græsk-katolikker), der bevarer egne liturgiske traditioner men er i fællesskab med Rom.

Ordet dækker både over mennesker, der aktivt praktiserer deres tro (praktiserende katolik), og personer, som kulturelt eller familiært identificerer sig som katolske (kulturkatolik).

Bemærk forskellen mellem:

• katolik (substantiv: en person) - “Hun er katolik.”
• katolsk (adjektiv: det, der angår kirken/troen) - “En katolsk messe.”

Dansk katolik går via latin catholicus og græsk katholikós (καθολικός) med grundbetydningen “universel/almindelig”. I oldkirken brugtes “katolsk” om den universelle kirke. Den danske form er sandsynligvis påvirket af tysk (Katholik) og andre europæiske sprog. Af samme rod kommer katolsk (adj.) og katolicisme (substantiv).

• Køn: fælleskøn (en-ord)
• Udtale: ka-to-lik (tryk på sidste stavelse)
• Afledning: katolsk (adj.), katolicisme (sb.), katolicitet (sb., mere fagligt)

Retningslinjer for store/små bogstaver: På dansk skrives katolik med lille begyndelsesbogstav, medmindre det står først i en sætning eller i et egennavn.

• katolsk - adjektiv: “katolsk liturgi”, “katolsk teologi”.
• katolicisme - betegnelsen for den katolske troslære og tradition.
• romersk-katolik - præcisering af tilhørsforhold til Rom; ofte blot “katolik”.
• græsk-katolik - medlem af en østkatholsk kirke med byzantinsk ritus.
• gammelkatolik - medlem af den gammelkatolske kirke, der brød med Rom i 1800-tallet.
• kulturkatolik - identificerer sig kulturelt som katolsk, evt. uden regelmæssig praksis.
• praktiserende katolik - deltager regelmæssigt i messe og sakramenter.

• “Hun er katolik og går til messe hver søndag.”
• “Som katolik fejrer han påske efter den vestlige kalender.”
• “Der bor omkring 40.000 katolikker i Danmark.”
• “Han beskriver sig selv som kulturkatolik.”
• “Blandt katolikkerne vakte paven stor begejstring.”
• “Hun er opvokset katolik, men er ikke praktiserende længere.”
• “Min nabo er græsk-katolik og følger byzantinsk ritus.”
• “Jeg er ikke katolik, men deltager ofte i katolske gudstjenester.”
• “Efter reformationen var katolikker i landet en lille minoritet.”
• “Han konverterede og blev katolik som voksen.”

Hyppige kollokationer:

• “praktiserende/ikke-praktiserende katolik”
• “troende katolik”, “ægte katolik” (talesprog)
• “katolikker i Danmark/Europa/verden”
• “en katoliks tro/samvittighed/synspunkter”

Typiske fejl og præciseringer:

• Man siger ikke “en katolik kirke”, men “en katolsk kirke”.
• “Katolik” betegner en person; “katolsk” beskriver egenskaber/tilhørsforhold.

• romersk-katolik - reelt synonym i de fleste sammenhænge.
• katolsk kristen - omskrivning.
• medlem af Den katolske Kirke - neutral, forklarende omskrivning.

Bemærk: Der findes ikke mange fuldgyldige synonymer, da ordet angiver et specifikt konfessionelt tilhørsforhold.

• ikke-katolik - neutral modstilling.
• protestant, lutheraner, reformert, anglikaner - andre kristne traditioner (kontraster, ikke logiske antonymer).
• ortodoks kristen - en anden gammelkirkelig tradition uden for fællesskab med paven.
• sekulær, ateist - uden religiøst tilhørsforhold (ikke direkte antonymer, men ofte brugt som modstilling i hverdagssprog).

I oldkirken betegnede “katolsk” den universelle kirke i modsætning til lokale eller heretiske grupper. Efter splittelserne mellem øst- og vestkirken og særligt efter reformationen i Nordeuropa blev “katolik” i dansk sammenhæng primært brugt om medlemmer af den romersk-katolske kirke.

I Danmark blev den katolske kirke marginaliseret efter reformationen (1536), men katolikker har siden gradvist opnået friere vilkår, bl.a. med religionsfriheden i Grundloven af 1849. I 1800-tallet opstod også gammelkatolikkerne, der brød med Rom efter Første Vatikankoncil (1870).

Historisk findes forældede og nedsættende betegnelser for katolikker; disse undgås i moderne, neutral sprogbrug.

• Neutralitet: katolik er en neutral betegnelse; undgå værdiladede tilføjelser, medmindre de er relevante (fx “praktiserende”).
• Præcision: Brug romersk-katolik eller græsk-katolik ved behov for at angive ritus eller kirkelig tilhørsgren.
• Formelt vs. uformelt: I formel tekst foretrækkes fulde og præcise udtryk; i hverdagssprog bruges ofte blot “katolik”.

• En kvindelig person betegnes på dansk også blot som “katolik”; der findes ikke en særskilt feminin form i almindelig brug.
• I teologisk sammenhæng kan “katolsk” også betyde “universel” som i trosbekendelsen (“den ene, hellige, katolske og apostolske kirke”); i dansk kirkesprog oversættes det ofte med “almindelig”.
• Relaterede nøglebegreber: pave, bispedømme, sogn, sakramenter, messe, katekese, kanonisk ret.