Kaukasisk betydning

Ordet “kaukasisk” henviser primært til noget, der har forbindelse til Kaukasus - bjergområdet og kulturregionen mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav

Det kan beskrive geografi, folk, sprog, kultur og arter fra regionen. I visse (især engelsksprogede og historiske) sammenhænge bruges “kaukasisk” også om den forældede, antropologiske racekategori “Caucasian/den kaukasoide race”, hvilket i dag betragtes som upræcist og problematisk.

Betydning og brug

  • Geografisk/kulturel betydning: Noget eller nogen med oprindelse i eller tilknytning til Kaukasus (fx kaukasiske bjerge, kaukasiske folkeslag, det kaukasiske køkken).

  • Lingvistisk betydning: Relateret til de kaukasiske sprog, ofte inddelt i nordvestkaukasiske, nordøstkaukasiske og sydkaukasiske (kartvelske) sprog.

  • Biologi/navngivning: Arter, racer og sorter med udbredelse/oprindelse i Kaukasus (fx kaukasisk hyrdehund, kaukasiske vingnød).

  • Historisk-antropologisk (forældet/omstridt): Bruges i ældre antropologi og i nogle moderne engelske bureaukratiske sammenhænge som betegnelse for “hvid(e)” eller “kaukasoide”. Denne anvendelse frarådes i moderne, faglig og inkluderende sprogbrug.

Grammatik og bøjning

Ordklasse Adjektiv
Ubestemt form en kaukasisk region / et kaukasisk sprog
Bestemt/flertal den kaukasiske region / de kaukasiske sprog
Substantivisk afledning en kaukaser (person fra Kaukasus), flt. kaukasiere
Relaterede termer Kaukasus (egennavn), kaukasoide (forældet antropologisk term)
Bemærk Dansk skriver adjektiver med småt: “kaukasisk”; egennavnet “Kaukasus” skrives med stort.

Etymologi

Kaukasisk er afledt af Kaukasus, via tysk kaukasisch og latinsk Caucasus, fra græsk Kaukásos (Καύκασος). Selve toponymernes oprindelse er usikker og kan være lånt fra lokale sprog i regionen.

Relaterede fagområder

  • Geografi: Regionen omfatter bl.a. Sydkaukasus (Georgien, Armenien, Aserbajdsjan) og Nordkaukasus (flere republikker i Den Russiske Føderation som Dagestan, Tjetjenien, Ingusjetien, m.fl.).

  • Lingvistik: Kaukasiske sprog omfatter:

    • Nordvestkaukasiske: abkhasisk, abaza, adygé (tjerkessisk), kabardin m.fl.

    • Nordøstkaukasiske (nakh-dagestanske): tjetjensk, ingusjisk, avarisk, lak, lezgisk m.fl.

    • Sydkaukasiske (kartvelske): georgisk, mingrelsk, laz, svan.

    Bemærk, at armensk (indoeuropæisk) og aserbajdsjansk (tyrkisk) ofte omtales i “det kaukasiske område”, men sprogligt hører de ikke til de kaukasiske sprogfamilier.

  • Biologi: Mange arter og sorter bærer “kaukasisk” i navnet pga. udbredelse (fx kaukasisk vingnød, kaukasisk edelgran).

Eksempler på brug

  • Vi vandrede i de kaukasiske bjerge nær Kazbegi.

  • Georgisk er et sydkaukasiske (kartvelsk) sprog.

  • Tjetjensk tilhører de nordøstkaukasiske sprog.

  • Abkhasisk er et nordvestkaukasiske sprog.

  • Hun forsker i kaukasiske folkeslags oraltraditioner.

  • Det kaukasiske køkken byder på retter som khinkali og khachapuri.

  • Vi plantede en kaukasisk vingnød i parken.

  • En kaukasisk hyrdehund kræver meget plads og konsekvent træning.

  • Artiklen gennemgår kaukasiske kulturers musikalske skalaer.

  • Museet har en udstilling om kaukasiske tæppetraditioner.

  • Hun taler både kaukasiske og tyrkiske sprog.

  • Forfatteren analyserer Brechts “Den kaukasiske kridtcirkel”.

  • (Historisk/forældet) Ældre antropologer omtalte en “kaukasoide” race - en klassifikation, der i dag afvises som uvidenskabelig.

Synonymer og nært beslægtede udtryk

  • Geografisk: fra/til Kaukasus; transkaukasiske (om Sydkaukasus), nordkaukasiske (om Nordkaukasus).

  • Lingvistisk: kartvelsk (for sydkaukasiske), nakh-dagestansk (for nordøstkaukasiske), abkhaso-adygisk (for nordvestkaukasiske).

  • Biologi: caucasicus/-a/-um i artsnavne (latiniseret tilføjelse for “fra Kaukasus”).

  • Historisk antropologi (forældet): kaukasoide; “Caucasian” (eng.) - bør undgås i moderne, præcis sprogbrug, hvor specifikke geografiske/etniske betegnelser er at foretrække.

Antonymer og kontraster

Der findes ikke egentlige antonymer i betydningen “det modsatte af kaukasisk”. I praksis bruges kontekstuelt afgrænsende udtryk som:

  • ikke-kaukasiske sprog (dvs. sprog i regionen, der ikke tilhører de kaukasiske familier, fx armensk, aserbajdsjansk).

  • uden for Kaukasus (geografisk kontrast).

Som racebetegnelse bør “kaukasisk” ikke bruges; det erstattes ikke men udelades til fordel for mere relevante og præcise beskrivelser (fx nationalitet, sprog, region) og kun hvor det er sagligt nødvendigt.

Historisk udvikling og debat

  • Oplysningstidens antropologi: 1700-1800-tallets forskere (fx Blumenbach) inddelte mennesker i “racer”, hvor “kaukasoide” var én kategori. Denne model er siden afvist som biologisk uholdbar og kulturelt problematisk.

  • Moderne forskning: Genetik og antropologi afviser raceteoriernes biologiske fundament; kulturelle og sproglige forskelle beskrives uden essentialistiske racekategorier.

  • Nuværende sprogbrug: På dansk betyder “kaukasisk” typisk “fra Kaukasus”. I engelsksprogede lande optræder “Caucasian” stadig i enkelte administrative skemaer om “race”, men dette er kritiseret og frarådes i akademiske og professionelle sammenhænge.

Afgrænsninger og relaterede begreber

  • Kaukasus vs. Centralasien: “Kaukasisk” forveksles nogen gange med “kasakhisk” (Kazakhstan) eller “kosak” (historiske grupper i Østeuropa). Disse er helt forskellige begreber.

  • Sprog vs. område: “Kaukasiske sprog” er en sproglig klassifikation; ikke alle sprog i regionen er “kaukasiske” i lingvistisk forstand.

  • Folkeslag: “Kaukasiere” er en geografisk/etno-kulturel samlebetegnelse for mange forskellige folk (fx georgiere, tjetjenere, avarer, ossetere, armeniere, m.fl.).

Gode praksisser for brug

  • Vær specifik når muligt: skriv fx “georgisk” eller “armenisk” fremfor bredt “kaukasisk”.

  • Undgå den forældede racebetydning; den er upræcis og kan virke ekskluderende.

  • Angiv kontekst: geografi, sprog, kultur, biologi - så læseren forstår, hvilken “kaukasisk” betydning der menes.

Indholdsfortegnelse