Kausale betydning

Kausal betyder “årsagsrelateret” eller “vedrørende årsag og virkning”. Når noget beskrives som kausalt, hævdes det, at der er et virkningsforhold: en faktor (årsagen) gør en forskel for udfaldet (virkningen). Formen kausale bruges, når adjektivet står i bestemt form eller flertal, fx kausale faktorer, de kausale antagelser.

• I daglig sprogbrug: “en kausal forklaring” = en forklaring, der angiver hvorfor noget sker.
• I videnskab og metode: “kausale effekter” = mål for, hvor meget en intervention eller eksponering ændrer et udfald.
• I teknik: “kausale systemer” = systemer hvis output ikke afhænger af fremtidige input.
• I sprogvidenskab: “kausale ledsætninger” = bisætninger, der udtrykker årsag (fx “fordi …”).

Kausal bøjes som et almindeligt adjektiv. Kausale er den bestemte/flertalsform.

Fra latin causalis “vedr. årsag”, af causa “årsag, sag”. Ordformen er kommet til dansk via international fagsprog og tysk (kausal) og findes i beslægtede former i engelsk (causal), svensk (kausal) og norsk (kausal).

• Forskeren undersøgte de kausale sammenhænge mellem uddannelse og indkomst.
• Randomisering styrker muligheden for at udlede kausale effekter.
• Artiklen skelner tydeligt mellem korrelation og kausale relationer.
• Vi opstillede en kausal model over patientforløbet.
• Domstolen vurderede, om der var en kausal forbindelse mellem handlingen og skaden.
• Et kausalt filter kan implementeres i realtid; mange praktiske filtre skal derfor være kausale.
• Det er uklart, hvilke kausale mekanismer der ligger bag adfærdsændringen.
• Spørgsmålet er, om prisstigningen er kausalt forårsaget af skatten.
• “Fordi det regnede, blev kampen aflyst” er en kausal ledsætning.
• Vi identificerede tre kausale faktorer: incitamenter, information og infrastruktur.
• Hypotesen fremsætter et kausalt udsagn: øget søvn forårsager højere koncentration.

• Filosofi: Kausalitet omhandler betingelserne for, at en begivenhed forårsager en anden. Hume problematiserede observationen af nødvendighed; moderne filosofi diskuterer kontrafaktiske betingelser (“hvis ikke A, så ikke B”).
• Samfundsvidenskab/økonomi/epidemiologi: Fokus på identifikation af kausale effekter med metoder som randomiserede forsøg, instrumentvariabler, difference-in-differences, regressionsdiskontinuitet og propensity score-metoder.
• Jura: Erstatningsansvar kræver typisk kausal sammenhæng mellem handling og skade, ofte suppleret af krav om adækvans/påregnelighed.
• Teknik og signalbehandling: Et system er kausalt, hvis dets output til et tidspunkt kun afhænger af nutidige og tidligere input. Ikke-kausale filtre kan ikke realiseres i realtid.
• Sprogvidenskab: Kausale ledsætninger indledes typisk af konjunktioner som fordi, da og eftersom. (Bemærk forskellen til kausativ, der er en grammatisk kategori/afledning, ikke det samme som kausal.)

• Synonymer: årsagsmæssig, årsagsrelateret, årsagsbetinget (kontekstafhængige og sjældnere).
• Nærstående substantiver: kausalitet (årsagsforhold), kausalitetsteori, kausal forklaring, årsag, virkning, effekt.
• Faglige begreber: konfounder/forvekslingsfaktor, mediator/mellemled, moderator, interventions- eller behandlingseffekt, strukturel kausal model, kausale grafer/DAGs.

• Antonymer: ikke-kausal, akausal (sjældent i almindeligt sprog).
• Kontrasterende termer: korrelativ (beskriver sammenfald uden årsagsfortolkning), deskriptiv, associativ.

Aristoteles talte om forskellige slags “årsager” (materiel, formel, virksom og formålsårsag). I tidlig moderne tid problematiserede Hume nødvendighedsforståelsen af kausalitet og fremhævede vane/regularitet. I 1800-tallet udarbejdede J. S. Mill metoder for kausal undersøgelse. I det 20.-21. århundrede er statistisk kausal inferens blevet formaliseret, bl.a. via Rubin’s potential outcomes-ramme og Judea Pearls strukturelle kausale modeller og rettede acykliske grafer.

• Korrelation ≠ kausalitet: Sammenfald eller samvariation er ikke nok til at konkludere et kausalt forhold. Fx stiger både is-salg og drukneulykker om sommeren, men is-salg forårsager ikke drukneulykker.
• Forveksling med “kausativ”: Kausativ er en grammatisk term (afledning/diatese), mens kausal vedrører årsag-virkning.
• Skjulte konfoundere: En observeret sammenhæng kan være spuriøs, hvis en tredje faktor påvirker både årsag og virkning.
• Post hoc-fejlslutning: At noget sker efter noget andet er ikke tilstrækkelig grund til at antage et kausalt forhold.

• kausal/kausale sammenhænge
• kausal effekt / kausale effekter
• kausal mekanisme
• kausal forklaring
• kausal model, kausale grafer (DAGs)
• kausale antagelser
• kausal analyse / kausal inferens / kausal slutning
• kausalt system / kausalt filter
• kausal kæde

• Kausalitet: selve læren om årsag og virkning.
• Effektstørrelse: kvantificering af kausale effekter.
• Modvirkende årsager: faktorer, der svækker eller annullerer en ellers virkende årsag.
• Kontrafaktiske udsagn: beskrivelser af, hvad der ville være sket under en alternativ betingelse.

• Brug kausale i bestemt form og flertal: “den kausale forklaring”, “de kausale mekanismer”.
• Vær præcis: Reserve ordet til sammenhænge, hvor der hævdes en årsags-relation, ikke blot samvariation.
• I metodiske tekster kan “kausal” med fordel ledsages af de konkrete antagelser, der muliggør kausal fortolkning.

• Engelsk: causal
• Tysk: kausal
• Svensk/Norsk: kausal
• Beslægtede danske ord: kausalitet, kausalt, kausallov, kausalmodel, kausalforklaring