Kav betydning
Kav er et flertydigt ord, der både forekommer i moderne dansk (især i dialekter og som forstærkende førsteled i sammensætninger) og i en række andre sprog, hvor det bl.a. betegner et gammelt volumemål. De forskellige betydninger – fra »fuldstændig« i udtryk som kavsort til en hebraisk måleenhed på ca. 1,2 liter – gør ordet til et interessant sprogligt fænomen.
Betydning – oversigt over de vigtigste senses
- 1. Intensiverende førsteled (regionale former i dansk og norsk): betyder »helt, fuldstændig, særdeles«.
Eksempler: kavsort (kulsort), kavtør (knastør), kavsulten (udadtalt sulten).
- 2. Dialektalt substantiv i dele af Jylland: »mudder«, »klæg« eller »tyk våd jord«.
- 3. Hebraisk måleenhed (קַב, kav/kab): et talmudisk rummål ≈ 1,2 l (4 log = &frac116; se’ah).
- 4. Akronym/anvendt forkortelse: KAV kan i moderne dansk forekomme som forkortelse for fx
»Kunstneres ArbejdsVilkår«, »Kommunale AnlægsVærdier« m.m., men disse er ikke faste normerede betydninger.
Etymologi
Hebraisk “kav” stammer fra det akkadiske kabbu »målbeholder«. Begrebet blev overtaget i bibelsk
og talmudisk hebraisk, hvor det fik den faste værdi fire log.
Nordisk “kav” (intensiverende) forbindes oftest med oldnordisk kaf »dybt nede, helt igennem«,
beslægtet med verbet kafa »at dykke«: noget er »kaf ned« → »kav helt igennem«. Udviklingen fra f til v
er almindelig i jyske og norske dialekter.
Dialektalt “kav” (mudder) menes at hænge sammen med samme rod – altså noget, man »synker helt ned i«.
Grammatik & orddannelse
- Ordklasse: substantiv (”et kav mudder”), præfiks/forled (”kavsort”), sjældnere adjektiv (”det var kav mørkt”).
- Bøjning (substantiv): et kav – kaven – kaver – kaverne.
- Som præfiks: uforanderligt, skrives sammen med grundleddet (kav-tør, kav-fuld).
Eksempler på brug i sætninger
Intensiverende forled
- »Efter tre dage uden regn var jorden kavtør.«
- »Der var kavmørkt i laden, så jeg famlede efter kontakten.«
- »Hun kom kavforkølet hjem fra festival.«
Dialektalt substantiv
- »Pas på, du træder lige ned i kaven!«
- »Åen gik over sine bredder, og hele engen stod i tykt kav.«
Hebraisk måleenhed
- »En kav hvedekerner blev solgt for en sølvmine, fortælles det i 2. Kongebog 6,25.«
- »Ifølge Mishna kræver en sukkah mindst fire kubik-kav i rummål.«
Synonymer og antonymer
Funktion | Synonymer | Antonymer |
---|---|---|
Intensiverende forled | helt, fuldstændig, dødeligt, knast- | lidt, halv-, delvis |
Mudder (substantiv) | pløre, søle, mudder, smat | tør jord, støv |
Måleenhed | – (unik historisk enhed) | – |
Historisk udvikling
I den nordiske sprogbånd findes kav- allerede i middelaldertekster som oldnorsk kafmyrkr
(kulsorte nat), og brugen fortsætter i norske dialekter den dag i dag. I Danmark er
forleddet bedst bevaret vest for Storebælt, særligt i Vestjylland og på Fyn.
Den hebraiske kav optræder i Mishna (3.–5. årh.) og bliver stående som reference i halakha
(jødisk lov). Under bronze- og jernalderens mellemøstlige handelsruter fandtes
beslægtede mål kab, qaf, qab i Akkad, Assyrien og Babylon.
Ordet “kav” i andre sprog
- Norsk: samme intensiverende brug (kavkvit=helt hvid).
- Svensk: sjældent, men dialektalt kav i Värmland som »totalt«.
- Islandsk: kaf- (oprindeligt skrives med f), f.eks. kafloðinn.
- Engelsk fagterminologi: rabbinske tekster gengiver enheden som kab eller kav.
Relaterede termer
- Kava – polynesisk drik; ligner i stavning, men ikke i betydning.
- Kavafis – henviser til den græsk-egyptiske digter C.P. Cavafy; blot et homonym.
- ”At kave” – dansk verbum (»at plaske/flakse«); kan være beslægtet med subst. kav ”mudder”.
Praktisk anvendelse i dag
Som dialektpræget forstærker oplever kav- en renæssance i uformelt talesprog
og på de sociale medier, hvor korte, slagkraftige forstærkere er søgte:
»Det var kavkoldt på Roskilde i år!«
Den hebraiske enhed lever primært i akademiske og religiøse sammenhænge,
fx når bibelkommentatorer omregner oldtidens mål til SI-systemet.
Kilder & videre læsning
- Den Danske Ordbog, ordartiklen »kav-« (digital udgave).
- B. Jacob, »Ancient Jewish Measures«, Journal of Near Eastern Studies, 1980.
- Lars S. Vikør, Norsk dialektologi, Universitetsforlaget 1993.
- Jastrow, Dictionary of the Targumim, Talmud Bavli & Yerushalmi, 2. udg. 1967.