Kav betydning

Kav er et flertydigt ord, der både forekommer i moderne dansk (især i dialekter og som forstærkende førsteled i sammensætninger) og i en række andre sprog, hvor det bl.a. betegner et gammelt volumemål. De forskellige betydninger – fra »fuldstændig« i udtryk som kavsort til en hebraisk måleenhed på ca. 1,2 liter – gør ordet til et interessant sprogligt fænomen.

Betydning – oversigt over de vigtigste senses

1. Intensiverende førsteled (regionale former i dansk og norsk): betyder »helt, fuldstændig, særdeles«.
Eksempler: kavsort (kulsort), kavtør (knastør), kavsulten (udadtalt sulten).

2. Dialektalt substantiv i dele af Jylland: »mudder«, »klæg« eller »tyk våd jord«.

3. Hebraisk måleenhed (קַב, kav/kab): et talmudisk rummål ≈ 1,2 l (4 log = &frac116; se’ah).

4. Akronym/anvendt forkortelse: KAV kan i moderne dansk forekomme som forkortelse for fx
»Kunstneres ArbejdsVilkår«, »Kommunale AnlægsVærdier« m.m., men disse er ikke faste normerede betydninger.

Etymologi

Hebraisk “kav” stammer fra det akkadiske kabbu »målbeholder«. Begrebet blev overtaget i bibelsk

og talmudisk hebraisk, hvor det fik den faste værdi fire log.

Nordisk “kav” (intensiverende) forbindes oftest med oldnordisk kaf »dybt nede, helt igennem«,

beslægtet med verbet kafa »at dykke«: noget er »kaf ned« → »kav helt igennem«. Udviklingen fra f til v

er almindelig i jyske og norske dialekter.

Dialektalt “kav” (mudder) menes at hænge sammen med samme rod – altså noget, man »synker helt ned i«.

Grammatik & orddannelse

Ordklasse: substantiv (”et kav mudder”), præfiks/forled (”kavsort”), sjældnere adjektiv (”det var kav mørkt”).

Bøjning (substantiv): et kav – kaven – kaver – kaverne.

Som præfiks: uforanderligt, skrives sammen med grundleddet (kav-tør, kav-fuld).

Eksempler på brug i sætninger

Intensiverende forled

»Efter tre dage uden regn var jorden kavtør.«

»Der var kavmørkt i laden, så jeg famlede efter kontakten.«

»Hun kom kavforkølet hjem fra festival.«

Dialektalt substantiv

»Pas på, du træder lige ned i kaven!«

»Åen gik over sine bredder, og hele engen stod i tykt kav.«

Hebraisk måleenhed

»En kav hvedekerner blev solgt for en sølvmine, fortælles det i 2. Kongebog 6,25.«

»Ifølge Mishna kræver en sukkah mindst fire kubik-kav i rummål.«

Synonymer og antonymer

Funktion	Synonymer	Antonymer
Intensiverende forled	helt, fuldstændig, dødeligt, knast-	lidt, halv-, delvis
Mudder (substantiv)	pløre, søle, mudder, smat	tør jord, støv
Måleenhed	– (unik historisk enhed)	–

Historisk udvikling

I den nordiske sprogbånd findes kav- allerede i middelaldertekster som oldnorsk kafmyrkr

(kulsorte nat), og brugen fortsætter i norske dialekter den dag i dag. I Danmark er

forleddet bedst bevaret vest for Storebælt, særligt i Vestjylland og på Fyn.

Den hebraiske kav optræder i Mishna (3.–5. årh.) og bliver stående som reference i halakha

(jødisk lov). Under bronze- og jernalderens mellemøstlige handelsruter fandtes

beslægtede mål kab, qaf, qab i Akkad, Assyrien og Babylon.

Ordet “kav” i andre sprog

Norsk: samme intensiverende brug (kavkvit=helt hvid).

Svensk: sjældent, men dialektalt kav i Värmland som »totalt«.

Islandsk: kaf- (oprindeligt skrives med f), f.eks. kafloðinn.

Engelsk fagterminologi: rabbinske tekster gengiver enheden som kab eller kav.

Relaterede termer

Kava – polynesisk drik; ligner i stavning, men ikke i betydning.

Kavafis – henviser til den græsk-egyptiske digter C.P. Cavafy; blot et homonym.

”At kave” – dansk verbum (»at plaske/flakse«); kan være beslægtet med subst. kav ”mudder”.

Praktisk anvendelse i dag

Som dialektpræget forstærker oplever kav- en renæssance i uformelt talesprog

og på de sociale medier, hvor korte, slagkraftige forstærkere er søgte:

»Det var kavkoldt på Roskilde i år!«

Den hebraiske enhed lever primært i akademiske og religiøse sammenhænge,

fx når bibelkommentatorer omregner oldtidens mål til SI-systemet.

Kilder & videre læsning

Den Danske Ordbog, ordartiklen »kav-« (digital udgave).

B. Jacob, »Ancient Jewish Measures«, Journal of Near Eastern Studies, 1980.

Lars S. Vikør, Norsk dialektologi, Universitetsforlaget 1993.

Jastrow, Dictionary of the Targumim, Talmud Bavli & Yerushalmi, 2. udg. 1967.