Kimære betydning

Ordet bruges i flere, beslægtede betydninger:

• Mytologi: Et sammensat, ofte ildspyende fantasivæsen. I græsk mytologi beskrives Kimæren traditionelt som en løve med en ged, der vokser frem af ryggen, og en slange- eller dragelignende hale.
• Biologi/genetik: En organisme eller vævstype, der indeholder to eller flere genetisk forskellige cellelinjer fra forskellige zygoter (fx efter fostersammensmeltning, transplantation eller blodoverførsel).
• Overført betydning: En uopnåelig drøm, et fatamorgana eller en idé uden realisme - et luftkastel.

Etymologi: Fra latin chimaera, der går tilbage til oldgræsk χίμαιρα (khímaira) ‘hun-ged’. Via middelalderlige og senere europæiske sprog er ordet kommet ind i dansk, hvor det i dag normalt skrives kimære; ældre stavemåde chimære forekommer også.

Udtale: Udtales omtrent “ki-mæ-re”. Afledt tillægsform: kimærisk (‘sammensat’, ‘blandet’, ‘illusorisk’ afhængigt af konteksten).

Nedenfor gives typiske anvendelser på tværs af domæner:

• I mytologi og kultur: Kimæren optræder i græsk mytologi som et ildsprudende væsen besejret af Bellerofon på den bevingede hest Pegasus. Figuren bruges i kunst og litteratur som symbol på kaos, blanding og fare.
• I biologi og medicin:

  • Naturlig kimær: Kan opstå, når to tidlige embryoner smelter sammen, eller via mikrokimæri mellem mor og foster.
  • Iatrogene kimærer: Efter blodtransfusion, knoglemarvstransplantation eller organtransplantation, hvor modtageren får en andel af donorens celler.
  • Laboratorieteknik: “Kimæriske” molekyler eller proteiner (fx kimæriske antistoffer eller chimeric antigen receptors i CAR-T-celleterapi).
  • Botanik: Plantekimærer kan vise mosaikagtige bladfarver eller sektorer med forskellige egenskaber.

• I overført betydning: Bruges om planer, utopier eller målsætninger, der anses som urealistiske eller uopnåelige.

• Mytologi: “På vasen ses en kimære med løvehoved, gedekrop og slangehale.”
• Biologi: “Efter knoglemarvstransplantationen udviklede patienten hæmatopoietisk kimærisme.”
• Bioteknologi: “Forskerne konstruerede et kimærisk protein for at kombinere bindingsdomæner fra to forskellige antistoffer.”
• Immunologi: “Stabil kimærisme er et tegn på vellykket engraftment efter stamcelletransplantation.”
• Botanik: “Sorten viser kimærisk variegation med lyse, marmorerede blade.”
• Overført: “Drømmen om hurtige, smertefrie reformer er en kimære.”
• Overført: “At tro, at én teknologi alene løser klimakrisen, er en kimære.”
• Journalistik: “Regeringens snak om ‘nul-bureaukrati’ blev af kritikere afvist som en politisk kimære.”

• Mytologi/fantasi: fantasivæsen, hybridvæsen, uhyre.
• Overført betydning: luftkastel, fatamorgana (i billedlig brug), illusion, drømmebillede, utopi (ofte mere neutral/positiv).
• Biologi/teknik (beslægtet, men ikke identisk):

  • Hybrid: Afkom mellem to arter eller racer; genetisk blanding i hver cellelinje, men fra én zygote. Ikke det samme som en kimære.
  • Mosaik: En enkelt zygote med genetisk forskellige celler pga. mutation; adskiller sig fra kimære, hvor ophavet er flere zygoter (eller donor/modtager).
  • Kimærisk molekyle/protein: Laboratorie-sammensat konstruktion, ofte forkortet “chimærisk/kimærisk”.

• Engelsk parallel: chimera (subst.), chimeric (adj.).

• Overført betydning: realitet, virkelighed, nøgtern plan, gennemførlig løsning.
• Biologi: genetisk homogenitet, renlinjet, monoklonal (i visse laboratoriekontekster).
• Almensprog: jordnærhed, realisme.

I klassisk græsk mytologi var Kimæren et uhyre fra Lykien, ofte beskrevet som afkom af Tyfon og Echidna. Bellerofon dræbte væsenet ved hjælp af Pegasus. Kimæren har siden antikken været symbol på det sammensatte, det monstrøse og det illusoriske og optræder i kunst, heraldik og litteratur. I moderne kultur bruges den som metafor for sammensatte identiteter eller teknologiske konstruktioner.

• Køn og tal: en kimære; ental bestemt kimæren; flertal kimærer; flertal bestemt kimærerne.
• Afledning: kimærisk (adj.) - “et kimærisk projekt”; kimærisk kan betyde ‘sammensat/blandet’ eller ‘illusorisk’, alt efter kontekst.
• Stavemåder: standard i moderne dansk: kimære; ældre: chimære. Afledt adjektiv: kimærisk/chimærisk (den første anbefales).
• Orddeling: ki-mæ-re.

• Forveksling med “hybrid”: En hybrid er genetisk blandet i hver celle (én zygote), mens en kimære består af cellelinjer med forskelligt ophav. Begreberne er ikke synonymer i biologien.
• Forveksling med “mosaik”: Mosaik opstår fra én zygote, typisk pga. mutationer; kimærer involverer flere zygoter/ophav eller donor/modtager.
• Overført betydning: At kalde enhver ambitiøs idé for en kimære kan virke fejlagtigt eller polemisk; ordet implicerer ofte urealistiskhed.
• Stavning: “Kimære” er moderne dansk stavning; “chimære” ses især i ældre tekster eller i faglig engelskpåvirket sammenhæng.

• Hybride organismer og krydsning
• Mosaikisme (genetisk mosaik)
• Transplantation og engraftment (kimærisme i hæmatologi)
• Kimæriske proteiner og antistoffer
• CAR-T-celleterapi (chimeric antigen receptor)

• Tænk “sammensat” for mytologi og biologi; “uopnåeligt” for overført brug.
• Hybrid = én zygote; kimære = flere ophav.
• Moderne dansk stavning: kimære; adj. kimærisk.