Kinesiske tegn betydning

Kinesiske tegn er de grundlæggende skrifttegn i kinesisk skrift, ofte kaldet hanzi (汉字/漢字). I modsætning til alfabetiske systemer, hvor bogstaver repræsenterer lyde, repræsenterer kinesiske tegn typisk betydningsbærende enheder (morfemer) og har tilknyttede udtaler, som varierer mellem dialekter og sprog.

• Type: logografisk skriftsystem (med semantiske og fonetiske komponenter).
• Omfang: Over 90.000 tegn i moderne standarder (Unicode), men dagligdags læsefærdighed kræver typisk 3.000-4.000 tegn.
• Anvendelse: Moderne standardkinesisk (mandarin), kantonesisk, samt historisk i japansk (kanji), koreansk (hanja) og vietnamesisk (chữ Hán/chữ Nôm).

På dansk er kinesiske tegn en sammensætning af kinesisk + tegn. På kinesisk kaldes de 汉字/漢字 (Hànzì, “Han-folkets tegn”). Relaterede betegnelser på andre sprog inkluderer:

• Kanji (japansk): Japans anvendelse/tilpasning af kinesiske tegn.
• Hanja (koreansk): Koreas historiske brug af kinesiske tegn.
• Chữ Hán og chữ Nôm (vietnamesisk): Klassiske og lokalt tilpassede tegn i Vietnam.
• Sinogrammer: Faglig betegnelse for kinesiske tegn uanset sprog.

Kinesiske tegn er opbygget af streger og komponenter, der ofte kombinerer:

• Semantisk del (radikal, 部首 bùshǒu): antyder betydningsfelt (fx 氵 “vand”, 女 “kvinde”, 口 “mund”).
• Fonetisk del: antyder udtale (fx i 江 “flod” er 工 fonetisk indikation).

Omkring 80-90% af tegnene er form-lyd-tegn (形声), hvor en del antyder betydning og en anden udtale.

Radikaler og ordbogsopslag

Klassiske ordbøger indekserer efter 214 Kangxi-radikaler. Moderne ordbøger kombinerer radikal, stregantal og ofte pinyin.

Stregorden

• Generelt: fra venstre til højre, top til bund.
• Horisontale før vertikale; omsluttende streger før indre; gennemgående lodrette/horisontale streger til sidst.

• Forenklede tegn (简体字): Bruges i Fastlandskina og Singapore. Eksempel: 愛 → 爱, 國 → 国.
• Traditionelle tegn (繁體字): Bruges i Taiwan, Hongkong og Macao. Eksempel: 电 → 電, 车 → 車.
• Japanske kanji: Omfatter både traditionelle former og shinjitai (forenklede japanske former), fx 國/国 → 国 (fælles forenkling), 體 → 体 (i japansk).
• Koreansk hanja: Begrænset moderne brug; primært i ordbøger, navne og akademiske sammenhænge.
• Vietnamesisk: Klassisk kinesisk og chữ Nôm blev brugt før skiftet til latinsk quốc ngữ.

• Orakelbensskrift (甲骨文, ca. 1200-1046 f.Kr.): Tidlige piktogrammer på knogler/skjolde.
• Bronzeskrift (金文): Indskrifter i bronze; mere kurvede former.
• Seglskrift (篆书/篆書): Standardisering under Qin; dekorativ og afrundet.
• Embedsmandsskrift (隶书/隸書): Fladere, mere rektangulære streger; letter hurtigere skrivning.
• Standardskrift (楷书/楷書): Den moderne “trykskrift”.
• Halvkursiv (行书/行書) og kursiv (草书/草書): For hurtig skrivning og kalligrafi.

Kinesiske tegn angiver ikke eksplicit toner og udtale; dette læres pr. ord. Hjælpesystemer:

• Pinyin (Latin): zhōng, guó, rén (med tonediakritik).
• Bopomofo/zhuyin (注音): Bruges især i Taiwan.
• Andre historiske systemer: Wade-Giles, Yale m.fl.

• Unicode: Blokke for CJK Unified Ideographs og udvidelser (A, B, C, D, E, F, G, H); omfatter også kompatibilitetstegn.
• Kodetabeller (historisk): GB2312/GB18030 (Fastlandskina), Big5 (Taiwan/HK).
• Indtastningsmetoder: Pinyin-IME, Zhuyin-IME, Wubi, Cangjie, håndskriftgenkendelse.

• Daglig kommunikation: Aviser, bøger, skiltning, sociale medier.
• Uddannelse: Læse-/skrivefærdighed, karakterlister (HSK-niveauer i mandarinundervisning).
• Kalligrafi og kunst: Æstetisk praksis med forskellige stilarter.
• Person- og stednavne: Valg af tegn efter betydning og lyd.
• Faglige domæner: Jura, klassiske tekster, historiske dokumenter.

Korte sætnings-eksempler

• 我爱你 / 我愛你 (Wǒ ài nǐ) - “Jeg elsker dig.”
• 学习汉字很有意思 / 學習漢字很有意思 (Xuéxí Hànzì hěn yǒu yìsi) - “At lære kinesiske tegn er meget interessant.”
• 中国文化 / 中國文化 (Zhōngguó wénhuà) - “Kinesisk kultur.”
• 日本語の漢字 (Nihongo no kanji) - “Kanji i japansk.”
• 韓国の漢字（漢字/한자） - “Hanja i Korea” (historisk/selektiv brug).

• Hanzi (汉字/漢字)
• Sinogram(mer)
• Kinesiske skrifttegn
• Hantermer (i sammenhæng med “Han-tegn”)
• Relateret: kanji, hanja, chữ Hán, chữ Nôm

• Alfabetiske bogstaver (fx latinsk alfabet, kyrillisk), hvor enheder repræsenterer lyde.
• Fonetiske skriftsystemer (fx hiragana/katakana, bopomofo), der primært koder lyd i stedet for betydning.
• Abjad/abugida (fx arabisk, devanagari) som kontrastive systemtyper.

• “Et tegn = et ord”: Mange tegn er morfemer og optræder i sammensatte ord (fx 电脑/電腦 “computer” = 电/電 “elektricitet” + 脑/腦 “hjerne”).
• “Tegn har kun én udtale”: Mange tegn er polyfone (多音字), fx 行 (háng/xíng).
• “Pinyin er et alfabet for at skrive kinesisk til daglig”: Pinyin er primært et undervisnings- og inputredskab; standardtekster skrives med tegn.

• Lær radikaler først; de hjælper med at gruppere betydninger og slå op i ordbøger.
• Følg korrekt stregorden for bedre læsbarhed og hukommelse.
• Øv højfrekvente tegn og ordkombinationer frem for isolerede, sjældne tegn.
• Brug spaced repetition (SRS) og håndskrift/tegning for at konsolidere form og betydning.

• Fastlandskina: Forenklede tegn, standarder som GB/T-serien (fx GB18030 til kodning).
• Taiwan/HK/Macao: Traditionelle tegn, lokale standardlister for skrivemåder.
• Japan: Jōyō kanji-listen angiver kanji i almindelig brug.

• Kalligrafi (楷书/行书/草书/篆书/隶书)
• Pinyin og zhuyin
• Radikaler (部首) og Kangxi-systemet
• Unicode CJK Unified Ideographs