Kirke betydning

Ordet kirke betegner primært et helligt bygningsværk, opført og indviet til kristen gudstjeneste. Det bruges også i overført betydning om det kristne trossamfund som helhed eller en bestemt menighed. Betydningen spænder således fra det konkret fysiske rum til den institutionelle og sociale dimension af kristendommen.

Betydning og definition

Kirke har to hovedbetydninger i moderne dansk:

• Bygning: En konstruktion, som kristne samles i for at holde gudstjeneste, bryllup, dåb, konfirmation, begravelse osv.
• Institution/trossamfund: Den organiserede kristne religion eller den lokale menighed (fx “Folkekirken” eller “Pinsekirken”).

Desuden forekommer ordet i sammensætninger (landsbykirke, domkirke, frikirke, klosterkirke) og i faste udtryk som “gå i kirke”.

Etymologi

Det danske kirke stammer fra oldnordisk kirkja, som igen er lånt fra germansk *kirikǭ. Oprindelsessporet fører via latin ecclēsia og græsk ἐκκλησία (ekklēsía “forsamling, menighed”). Græsk ekklēsía blev i tidlig kristen tid brugt om både forsamlingen af troende og det sted, hvor de mødtes. Gennem lydlige forandringer i germanske sprog blev ekklēsía til former som kirika/kirche, hvorfra den nordiske form er afledt.

Anvendelse og eksempler

Nedenfor ses en bred vifte af brugssituationer:

• “Vi skal i kirke på søndag.”
• “Roskilde Domkirke er på UNESCO’s verdensarvsliste.”
• “Den danske kirke har oplevet faldende medlemstal.”
• “Frikirken mødes i en ombygget lagerhal, der nu fungerer som kirke.”
• “‘Bønnens kirke’ var fuld af pilgrimme.”
• “Han er kirkesanger i den lokale kirke.”
• “Under reformationen brød flere kirker med pavedømmet.”
• Faste vendinger:
  gå i kirke, holde kirke, kirke og stat, kirkeorgel, kirketid.

Synonymer og relaterede termer

Antonymer og kontrasterende begreber

• Verdslig bygning – f.eks. rådhus, bibliotek.
• Stat (i “kirke og stat”) – det sekulære, politiske system.
• Profan – dvs. ikke-hellig eller almindelig; modsætning til sakral.
• Ateisme / sekularisme – livssyn uden religiøs reference.

Historisk udvikling

Kirker har været centrale i Danmark siden kristendommens indførelse i 900-tallet. Tidslinje i grove træk:

• Vikingetiden (ca. 800-1050): De første trækirker opføres.
• Højmiddelalder (ca. 1100-1300): Stenkirker og romanske granitkirker.
• Senmiddelalder (1300-1500): Gotiske teglstenskirker; kalkmalerier blomstrer.
• Reformationen (1536): Kirken bliver luthersk; kirkens ejendom konfiskeres af kronen.
• 1700-1800-tallet: Barok og nyklassicistiske kirker, senere historicisme.
• 1900-tallet: Modernistiske og funktionalistiske kirker; frikirker vinder frem.
• Nutid: Bæredygtige materialer, fleksible rum, multikulturel anvendelse.

Kirke i kultur og samfund

Ud over at være et religiøst centrum fungerer kirken som:

• Ramme om livsbegivenheder (dåb, konfirmation, vielse, begravelse).
• Kulturel arena for koncerter, foredrag, korsang.
• Socialt samlingssted gennem sorggrupper, babysalmesang, lektiecaféer.
• Arkitektonisk landemærke og turistattraktion.

Grammatik og bøjning

Kirke er et fælleskøn (n-) substantiv.

• Ubestemt ental: en kirke
• Bestemt ental: kirken
• Ubestemt flertal: kirker
• Bestemt flertal: kirkerne

Udtryk og idiomer med “kirke”

• At komme i kirke med noget – at få noget bragt i orden eller gennemført.
• At skyde gråspurve med kanoner i kirken – at overreagere på hellig grund.
• Kirken varer til præstens “Amen” – tingene er ikke slut, før de virkelig er slut.

Relaterede emneord

Alter, prædikestol, kirkegård, sakristi, klokketårn, messe, liturgi, sakramente, salmebog, præst, biskop.

Sammenfatning

“Kirke” dækker både det fysiske gudshus og det kristne trossamfund. Ordet rummer årtusinders historie, arkitektur og teologisk udvikling, og det er fortsat en central institution i det danske kulturlandskab, både religiøst, kulturelt og socialt.