Kirkedel Krydsord

Til ledetråden 'Kirkedel' fandt vi 4 passende ord på 3 bogstaver.

1. Dåb: Sakramente, hvor et menneske optages i kirken med vand og ord. Dåben er en kirkedel både liturgisk og socialt, forbundet med døbefont og dåbskapel. Den markerer begyndelse, tilhør og løfte, og fejres i menighedens nærvær og bøn.

2. Dør: Den praktiske adgang til kirkerummet, ofte i portal eller våbenhus. Døren afspejler håndværk, historiske lag og liturgiske behov. Den er både grænse og invitation, der beskytter roen og åbner for fællesskabets møde med det hellige.

3. Kor: Det liturgiske område omkring alteret, ofte hævet og afgrænset fra skibet. Her udføres hoveddele af gudstjenesten, og koret kan rumme korstole. Ordet betyder også sangkor, hvilket knytter rum og funktion sammen i både konkret og symbolsk forstand.

4. Tag: Overdækning, der beskytter kirkerummet mod vejr og vind. Materialer kan være tegl, skifer, bly eller kobber. Tagformen præger bygningens karakter, akustik og lysforhold. Som kirkedel er taget både funktionelt, æstetisk og symbolsk ophængt over menigheden.

Til ledetråden 'Kirkedel' fandt vi 6 passende ord på 4 bogstaver.

1. Ambo: Liturgisk læse- eller talepodie ved oplæsning af bibeltekster. Amboen kan være særskilt fra prædikestolen og markerer ordets tjeneste. Den understreger læsningens værdighed og struktur i gudstjenestens forløb med tydelig plads og form.

2. Gavl: Endevæg i langhuset eller ved tårnet, ofte smykket med blændinger, kamtakker eller kors. Gavlen afslutter bygningen i facaden, bærer konstruktion og kan fremhæve indgang. Den fortæller om byggestil og lokale traditioner i kirkearkitektur.

3. Skib: Kirkens hovedrum, hvor menigheden sidder under gudstjenesten. Skibet strækker sig typisk fra indgangen mod koret og kan have bænkerækker, gang og orgel i vest. I overført betydning kan skibet symbolisere kirkens fælles rejse gennem troens liv.

4. Sogn: Det lokale, geografisk afgrænsede fællesskab under en kirke med egen præst og menighedsråd. Sognet er en organisatorisk kirkedel, der samler aktiviteter, omsorg og gudstjenester. Det forbinder kirkebygning, dagligliv og tradition i en overskuelig enhed.

5. Spir: Spids afslutning på tårn, ofte med kors eller hane øverst. Spiret peger visuelt mod himlen og er stærkt identitetsskabende. Det beskytter konstruktionen, bærer vejrfløj og kan aflæse vindretning. Spiret er både arkitektur og teologisk markør.

6. Tårn: Markant, vertikal del af kirken, ofte placeret mod vest. Tårnet bærer klokker, spir og ur og fungerer som vartegn i landskab og by. Det giver udsyn og identitet, og symboliserer kirkens orientering mod himlen og fællesskabets samlingspunkt.

Vi har samlet 9 relevante ord med 5 bogstaver til ledetråden 'Kirkedel'.

1. Alter: Kirkens liturgiske centrum, hvor nadver fejres. Alteret symboliserer Kristi bord og ofring, og danner fokus for rummet. Det kan være sten- eller træbord, ofte med alterdug, lys og kors. Et stærkt samlingspunkt for tro og tilbedelse.

2. Apsis: Halvrund eller polygonal afslutning i kirkens østende, typisk bag koret. Apsiden kan fremhæve alterets betydning og rummer ofte mosaikker eller malerier. Den arkitektoniske form har stærk symbolik om guddommelig fuldendelse og himmelhvælvning.

3. Hvælv: Bueformet loftskonstruktion af sten eller murværk, der spænder over kirkerummet. Hvælv fordeler kræfter og skaber rumlig poesi. Som kirkedel former det akustik, lys og symbolik. Variationer som ribbehvælv og krydshvælv giver karakter og historisk signatur.

4. Kapel: Mindere, ofte selvstændigt rum til andagt, messer eller særlige formål. Kapeller kan være sidekapeller, dåbskapeller eller gravkapeller. Som kirkedel tilbyder kapellet nærhed og fokus og rummer billeder, relikvier eller mindetegn med lokal betydning.

5. Krypt: Underjordisk rum under koret eller skibet, brugt til begravelser, relikvier eller andagt. Krypten er et stille, køligt sted, hvor man erfaret nærhed til fortælling og historie. Den symboliserer dybde, rødder og kontinuitet i kirkens liv.

6. Orgel: Kirkeinstrument med piber, vind og manualer, som ledsager salmesang og liturgi. Orgelet er både musikinstrument og arkitektonisk møbel, ofte integreret på pulpitur. Det former lydrummet og fungerer som liturgisk stemmegiver og festligt prydpunkt.

7. Pille: Kraftig, ofte rektangulær bærende element, der opfanger hvælv- og tagkræfter. Piller kan være profilerede, malede eller bære arkader. De strukturerer gangforløb og rum og markerer overgangen mellem skib og sideskib med tyngde og rytme.

8. Stift: Geografisk enhed under en biskop, omfattende flere provstier. Stiftet er en organisatorisk kirkedel, hvor tilsyn, uddannelse og strategi udfoldes. Det binder sogne sammen, sikrer teologisk og liturgisk kvalitet og varetager kirkens overordnede ledelse.

9. Søjle: Cylindrisk, bærende element med fod, skaft og kapitæl. Søjler skaber arkader og bærer hvælv. I kirker kan de være sten- eller teglbygget og ofte rigt udformede. Søjlen forener funktion, proportion og ornamentik i et klassisk sprog.

Her er 8 gode bud på ord med 6 bogstaver til 'Kirkedel'.

1. Arkade: Række af buer båret af søjler eller piller, som opdeler rum og skaber passage. Arkader giver visuel dybde og skyggevirkning. I kirker markerer de ofte grænsen mellem midterskib og sideskibe og organiserer processioners og menighedens bevægelser.

2. Forhal: Generel betegnelse for indgangsrum, hvor menigheden samles før og efter gudstjeneste. Forhallen skaber rolig overgang fra offentlighed til kirkerum, rummer ofte opslag, brochurer og praktiske funktioner. Et rum for møde, information og afklarende stilhed.

3. Fresko: Maleteknik, hvor pigmenter påføres frisk kalkpuds, så farven hærder i væggen. Fresker i kirker giver holdbare, lysende billeder. Som kirkedel udgør de et fortællende lag, der ledsager liturgien og formidler tro i tidløse farver og former.

4. Klokke: Støbt bronzeklokke til ringning ved gudstjenester, højtider og begivenheder. Klokkens klang samler sogn og markerer livets overgange. Som kirkedel er den både instrument og symbol, hængt i tårn eller klokkestabel og ofte forsynet med indskrifter.

5. Korbue: Bueåbningen mellem skib og kor, ofte markeret med krucifiks eller dekoration. Korbuen fokuserer blikket mod alteret og danner en liturgisk tærskel. Den afspejler byggestil, proportion og overgang mellem menighedens plads og det liturgiske centrum.

6. Nadver: Sakramente, hvor brød og vin deles til minde om Kristus. Nadveren er en liturgisk kirkedel, der samler, trøster og forpligter menigheden. Den udspiller sig ved alteret og følger faste ordninger med stærk teologisk dybde og kropslig deltagelse.

7. Portal: Hovedindgang med arkitektonisk udsmykning, søjler, buer og relieffer. Portalen markerer overgangen til det hellige rum og kan bære teologiske motiver. Den er både brugbar adgang og billedfortælling, som møder menigheden på tærsklen til gudstjenesten.

8. Vindue: Åbning i muren, der bringer dagslys ind og former stemningen. Vinduer i kirker er ofte smalle eller høje og kan bære glasmaleri. De styrer lys, farver og blikretning, og understøtter både andagt og arkitektonisk rytme i rummet.

Her er 7 muligheder på 7 bogstaver, der passer til 'Kirkedel' i dit krydsord.

1. Kapitæl: Søjle- eller pillens topstykke, der overfører last til bærende element. Kapitæler kan være enkle eller rigt dekorerede med bladværk, figurer og symboler. De tilbyder teologisk fortælling og kunsthåndværk på et strukturelt knudepunkt i kirken.

2. Knæfald: Lav bænk eller polstret rækværk foran alteret, hvor menigheden kan knæle til nadver eller bøn. Knæfaldet markerer nærhed og respekt og indrammer det sakramentale rum. Det forbinder kroppens gestik med liturgiens inderste handling.

3. Korstol: Fast, ofte udskåret siddeplads i koret til præster og korsangere. Korstole kan danne lukkede stader med armlæn og bønneklapper. De understreger koret som arbejdsområde for liturgi og musik og bærer ofte historiske udskæringer og våbenskjolde.

4. Korværn: Lav afskærmning omkring koret, ofte med gelænder eller gitter. Korværnet markerer det liturgiske område og beskytter roen omkring alteret. Det fungerer som fysisk grænse og som visualisering af rummets hierarki mellem menighed og liturgisk handling.

5. Langhus: Af langstrakt skibstype, almindelig i danske landsbykirker. Langhuset rummer menigheden og binder indgang og kor sammen i én klar akse. Begrebet bruges om både hele kirkekroppen og særligt skibsdelen i romanske og gotiske kirker.

6. Narthex: Klassisk betegnelse for en kirkelig forhal foran selve rummet. Narthex markerer tærsklen mellem verdsligt og helligt. Historisk kunne katekumener opholde sig her. Ordet bruges især i beskrivelsen af ældre eller inspirationsrige kirkeplaner.

7. Provsti: Sammenslutning af sogne ledet af provst, som koordinerer økonomi, planlægning og samarbejde. Provstiet er en mellemliggende kirkedel i den administrative struktur. Det styrker faglighed, ressourcer og sammenhæng mellem lokale menigheder og stiftets overordnede retning.

Vi har fundet 12 ord med 8 bogstaver til dit krydsord med 'Kirkedel'.

1. Døbefont: Kar til dåbsvand, typisk i sten eller metal, placeret nær indgangen eller i dåbskapel. Døbefonten markerer troens begyndelse og menighedens optagelse. Den er ofte rigt udsmykket, med låg og skål, og har stærk teologisk betydning.

2. Gravsten: Sten med navn, dato og symboler, placeret i kirkegulvet eller på kirkegården. Gravsten fortæller livshistorier og trosbekendelse. Som kirkedel markerer de stedets kontinuitet, viser lokale traditioner og danner et rum for erindring og bøn.

3. Læsepult: Mobilt eller fast skråtstativ til bøger og noder, brugt ved læsninger, bøn og musik. Læsepulten støtter tekstens synlighed og læserens kropsholdning. Som kirkedel er den ofte enkelt udformet, men kan også være kunstfærdig og symbolsk.

4. Menighed: De mennesker, der samles om gudstjeneste og kirkeliv i et sogn. Menigheden er en levende kirkedel i organisatorisk og teologisk forstand. Den bærer sang, bøn, diakoni og fællesskab, og giver bygningen indhold, retning og formål.

5. Prædiken: Tale i gudstjenesten, hvor tekster fortolkes ind i nutidens liv. Prædikenen er en liturgisk kirkedel, der forbinder ord og menighed, teologi og erfaring. Den kræver forberedelse, nærvær og ånd, og danner et af gudstjenestens centrale led.

6. Pulpitur: Galleri eller balkon, typisk langs skibets vestende eller sider. Pulpituret kan bære orgel, kor eller ekstra siddepladser. Det udnytter højden og tilføjer et lag til kirkerummet, både funktionelt og akustisk, med udsigt over menigheden.

7. Sakristi: Forberedelsesrum for præster og medhjælpere, hvor liturgiske klæder, bøger og kar opbevares. Sakristiet er backstage for gudstjenesten, med skabe, håndvaske og ro. Det forbinder praktisk logistik med rituelle forberedelser og respekt for sakrale genstande.

8. Sarkofag: Kiste i sten, ofte udsmykket og placeret i kor, kapel eller krypt. Sarkofagen rummer jordiske rester og markerer ære eller særligt minde. Den forener kunst, ritual og historie og binder kirkerummet til slægt og helgenkult.

9. Sideskib: Et smalt langstrakt rum, der løber parallelt med midterskibet. Sideskibe giver ekstra plads, adgange og ofte sidealtre eller kapeller. Arkitektonisk støtter de helhedens proportioner og lysføring. I overført betydning kan sideskib antyde støttefunktioner i kirkens liv.

10. Transept: Latinsk betegnelse for tværskib. Rummet skærer langhuset og skaber korsform. Transeptet kan have egne indgange, vinduer og altere. Det bruges både praktisk til bevægelse og symbolsk til at udtrykke korsets betydning i kirkerummet.

11. Tværskib: Den tværgående arm, der sammen med langhuset danner et korsformet grundplan. Tværskibet kan rumme kapeller, bænke og processionsplads. Det understreger symbolsk korsets form i bygningen og markerer et overgangspunkt mellem skib og kor.

12. Våbenhus: Forhal ved kirkens indgang, historisk anvendt til at opbevare eller aflægge våben før gudstjeneste. I dag fungerer det som mellemzone mellem ude og inde, med opslag, dåbsfad, kollektholder eller garderobe. Et overgangsrum med både praktisk og symbolsk betydning.

Disse 18 ord på 9 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Kirkedel'.

1. Alterbord: Selve bordet i alterområdet, hvor brød og vin indvies. Alterbordet kan være integreret med altertavlen eller fritstående. Det kombinerer funktion, materiale og symbolik og er indrammet af lys, kors og knæfald for andagtens handling.

2. Dåbskapel: Særligt rum eller niche til dåb, med font og plads til familie og faddere. Dåbskapellet skaber ro og højtidelighed og kan være udsmykket med dåbsrelaterede motiver. Placeringen understreger dåbens rolle som indgang til kirkens fællesskab.

3. Epitafium: Mindetavle for afdøde, ofte ophængt på kirkens vægge. Epitafier kombinerer tekst, portræt og symboler og vidner om slægter, embeder og tro. De er historiske dokumenter, kunstværker og en del af kirkens kollektive hukommelse og identitet.

4. Gravkapel: Kapel knyttet til begravelse og minde, ofte familieejet eller historisk. Gravkapellet rummer sarkofager, epitafier og stille andagt. Som kirkedel afspejler det lokalhistorie, status og rituel omsorg, og danner overgang mellem kirke, grav og erindring.

5. Kirkebænk: Fast bænk til menigheden, arrangeret i rækker i skibet. Kirkebænke styrer orientering, skaber ro og giver plads til salmebøger. De kan være enkle eller med døre og numre. Bænkens design påvirker komfort, akustik og processioner.

6. Kirkegård: Begravelsesplads knyttet til kirken, omkranset af mur eller hegn. Kirkegården er et landskab af sorg, håb og erindring, med stier, træer og gravsteder. Den er pastoral omsorgsrum, kulturhistorie og daglig heling for sognets mennesker.

7. Kirkeskib: Modelskib ophængt i kirkerummet, typisk i skibet. Kirkeskibet er en votivgave og symbol på livets sejlads og Guds ledelse. Det knytter maritime miljøer til kirkelivet og fungerer som både dekoration, bønnetegn og lokalhistorie.

8. Koromgang: En omkredsende gang bag og omkring koret, ofte forbundet med radierende kapeller. Koromgangen muliggør processioner, adgang til relikvier og aflastning af trafik. Den forener funktion og symbolik ved at lade bevægelse omkranse det liturgiske centrum.

9. Lektorium: Oprindeligt et skærm- eller galleri mellem skib og kor, brugt til oplæsning. I middelalderkirker fungerede det som fysisk og symbolsk adskillelse. Lektoriet kombinerer funktion, akustik og udsmykning og kan rumme korskranke eller sidealtre.

10. Lydhimmel: Aflastende, reflekterende tag over prædikestolen, som forbedrer akustik og markerer talerens plads. Lydhimlen leder ordet ud i rummet og kan være udsmykket. Den kombinerer praktiske lydkrav med æstetik og symbolsk beskyttelse.

11. Lysekrone: Hængende lysarmatur med stearinlys eller elektrisk belysning. Lysekronen danner festlig glans, falder i takt med kirkeåret og understøtter liturgiens stemning. Den er både funktionel belysning og symbol på Kristus som verdens lys.

12. Lysestage: Holder til lys på alter, kor eller bænke. Lysestager fremhæver bøn, højtid og nærvær. Udformningen kan være enkel eller kunstnerisk. Som kirkedel skaber de en varm, fokuseret belysning og understreger symbolikken i lyset som håb og vejledning.

13. Orgelpibe: Enkel pibe i orglet, som producerer tone ved luftstrøm. Piber sammensat i registre skaber klangpaletten. Som kirkedel er orgelpiben både funktionel og dekorativ, ofte synlig i facaden og symbol på kirkens musikalske identitet.

14. Sakrarium: Særligt afløb i sakristiet til at bortskaffe helligt vand eller vin direkte til jorden. Sakrariet markerer respekt for det sakrale ved korrekt håndtering. En teknisk detalje med stor liturgisk omtanke og teologisk bevidsthed.

15. Salmesang: Menighedens fælles sang i gudstjenesten, understøttet af orgel eller kor. Salmesang er en liturgisk kirkedel, der bærer teologi, trøst og fællesskab. Den giver sprog til troen, skaber deltagelse og udfolder årstidens og højtidens stemninger.

16. Sidekapel: Kapel placeret langs skibet eller transeptet, dedikeret til særlige helgener, temaer eller funktioner. Sidekapeller giver fleksibilitet og stille rum. De bærer ofte egne altere, billeder og lys, og udvider kirkens liturgiske og meditativt anvendelige areal.

17. Tagrytter: Lille tårn- eller spirlignende konstruktion placeret på tagryggen, ofte til mindre klokker. Tagrytteren ses på små kirker eller klosterkirker. Den kombinerer akustisk funktion med elegant profilering og er et diskret vartegn i silhuetten.

18. Triforium: Smalt galleri eller blændet arkade mellem arkade og klerestorium. Triforiet giver dybde og rytme til vægopbygningen og kan være tilgængeligt eller rent dekorativt. Det markerer hierarki i væggen og understøtter proportioner og skyggevirkning.

Disse 13 ord på 10 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Kirkedel'.

1. Altertavle: Billed- eller skulpturopsats bag alteret, der fortæller bibelske scener eller teologiske temaer. Altertavlen er et kunstnerisk og kateketisk midtpunkt, som samler blik og tanke. Den varierer fra enkle kors til barokke storværker.

2. Bispedømme: Andet ord for stift, et område ledet af en biskop. Bispedømmet udgør en strukturel kirkedel med ansvar for tilsyn, visitation, uddannelse og retning. Det forbinder lokale menigheder med den bredere kirkes tradition, lære og mission.

3. Glasmaleri: Farvede glasruder sammensat til billeder og mønstre, ofte med bibelske motiver. Glasmaleriet skaber fortællende lys og atmosfære. Som kirkedel er det både kunst, teologi og lysregi, der præger menighedens oplevelse af rum, tid og højtider.

4. Glasmosaik: Mindre stykker farvet glas sat i mønstre, ofte enklere end traditionelle glasmalerier. Glasmosaik kan optræde i vinduer, nicher eller dekorative felter. Den forener lys, farve og geometri, og tilfører et kontemplativt, tekstureret udtryk i kirkerummet.

5. Kalkmaleri: Vægmaleri udført direkte på kalkede flader, rigt repræsenteret i danske kirker. Motiver spænder fra bibelske scener til ornamentik. Kalkmaleriet underviser, pryder og åbner en billedlig teologi, som forbinder fortid og nutids menighed i samme rum.

6. Klokketårn: Tårn specielt indrettet til kirkeklokker. Kan være en del af kirkens vestparti eller stå selvstændigt. Klokketårnet rytmer tiden, kalder til gudstjeneste og markerer højtider. Funktionen er både praktisk, liturgisk og dybt symbolsk i kirkelivet.

7. Krydshvælv: Hvælvtype dannet af to skærende tøndehvælv, der danner diagonale kræfter. Krydshvælv giver modulopdeling, rytme og bærende klarhed. I kirker giver de stærk struktur til skib og sideskibe og skaber et bølgende loftslandskab.

8. Midterskib: Det centrale, bredeste af kirkens skibe, ofte højere end sideskibene og med direkte udsyn mod koret og alteret. Midterskibet samler menigheden og leder blikket mod liturgiens centrum. Ordet signalerer både fysisk placering og liturgisk fokus.

9. Ribbehvælv: Hvælv med stensatte ribber, der bærer tyndere hvælvskaller. Ribberne tegner et mønster, der fremhæver vertikalitet og konstruktionslogik. Ribbehvælv muliggør større højde og vinduesåbninger og er et ikon for den gotiske kirkearkitektur.

10. Rosevindue: Stort, cirkulært vindue, typisk i facade eller transept, med rig tracering og farvede ruder. Rosevinduet filtrerer lys i mønstre og billeder. Det er et ikonisk, symbolbærende element, der kombinerer teologi, kunst og konstruktion i én strålende helhed.

11. Tabernakel: Skab eller lille hellig beholder til opbevaring af sakramentet; i lutherske kirker sjældnere i brug. Ordet bruges også om arkitektonisk baldakin over alter. Tabernaklet markerer Guds nærvær og vækker andagt gennem sin særlige udformning.

12. Tøndehvælv: Simpelt, sammenhængende buet hvælv som en halvcylinder, ofte i romanske kirker. Det giver massiv, beskyttende karakter og stærk akustik. Tøndehvælvet understreger længderetningen og kan kombineres med blændingsfelter, kalkmalerier og små vinduer.

13. Vestportal: Indgang i vestgavlen, klassisk placeret mod solnedgangen i symbolsk kontrast til korets østorientering. Vestportalen udgør kirkens offentlige ansigt, samlingspunkt og processionens udgangspunkt. Udsmykning og proportioner kommunikerer velkomst, autoritet og fortælling.

Vi har fundet disse 8 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Kirkedel':

1. Orgelfacade: Den synlige front af orglet, med piber og træværk. Facaden er både akustisk og æstetisk, kommunikerer instrumentets kraft og skønhed og spiller med kirkens stil. Den kan være klassicistisk stram eller barokt rigt udsmykket.

2. Prædikestol: Hævet talerstol, hvorfra prædikenen holdes. Prædikestolen sikrer synlighed og lydspredning og kan være rigt udskåret. Den symboliserer ordets forkyndelse, og placeringen ved skibet knytter budskabet til menighedens liv og hverdag.

3. Stolestader: Samlet betegnelsen for bænke- og stolesystem i kirken, ofte med paneler, gavle og døre. Stolestader organiserer menighedens plads, former gangarealer og skaber intime rum. De afspejler både sociale ordninger og æstetik i kirkens indre.

4. Klerestorium: Højtsiddende vindueszone over arkader i midterskibet. Klerestoriet bader rummet i overlys, fremhæver hvælv og skaber åndelig højde. Det er en hovedgreb i gotisk arkitektur, hvor lys også fungerer som teologisk symbol og rumlig ledetråd.

5. Klokkestabel: Fritstående konstruktion til ophængning af klokker, brugt hvor kirketårn mangler eller suppleres. Klokkestablen isolerer vibrationer, beskytter klokken og styrer klang. Den indgår i kirkens profil og fungerer som iøjnefaldende, praktisk tilføjelse til anlægget.

6. Lancetvindue: Højt, smalt vindue med spids bue, kendetegnende for gotisk stil. Lancetvinduer slipper lys ind i dybe stråler og betoner vertikalitet. De kan stå enkeltvis eller i grupper, og både understøtte narrativt glasmaleri og nøgtern lysføring.

7. Menighedsråd: Lokalt valgt råd, der forvalter kirkens økonomi, personale og aktiviteter i sognet. Menighedsrådet er en organisatorisk kirkedel, der sikrer demokratisk forankring. Det samarbejder med præster og frivillige om gudstjeneste, diakoni, kirkegård og sogneliv.

8. Orgelpulpitur: Det særlige galleri, hvor orgelet er placeret. Orgelpulpituret sikrer akustisk spredning og plads til organisten. Det er en konstruktiv platform, der afstemmes med orglets vægt, resonans og facade, og integreres med kirkens rumlige helhed.

Tak fordi du læste med til slutningen af vores artikel "Kirkedel krydsord". Vi håber, at en af de 85 løsningsforslag passede til dit krydsord, og at du nu er et skridt nærmere en færdig løsning.

Hvis du stadig er i tvivl, kan det hjælpe at tjekke antal bogstaver i det aktuelle felt, gennemgå de korsende ord for kendte bogstaver og overveje synonymer eller lokale udtryk. Husk også, at samme kirkedel kan have flere gængse betegnelser afhængig af sammenhængen - derfor er det godt at have flere muligheder i baghånden.

Du kan finde endnu flere løsningsforslag og tips til krydsord på Homepage.dk. Kig gerne forbi vores krydsordsside, bogmærk den, eller kontakt os, hvis du ønsker hjælp til et særligt svært ord.

God krydsordsløsning - og velkommen tilbage til flere krydsordidéer og forklaringer på Homepage.dk!