Kj betydning

• Som bogstavfølge i nordiske sprog: I norsk (Bokmål og Nynorsk) bruges “kj” til at markere en særlig konsonantlyd (oftest skrevet /ç/ i IPA). I dansk er “kj” en almindelig bogstavfølge uden særlig lydværdi; den optræder i enkelte arveord og mange egennavne.
• Som forkortelse: “kJ” (med lille k og stort J) er SI-forkortelsen for kilojoule, en enhed for energi. Dette er case-sensitivt og adskiller sig dermed fra den lille bogstavfølge “kj”.
• I svensk: “kj” forekommer i nogle ord og navne (fx kjol, Kjell) og udtales typisk som svensk “sje-lyd” [ɕ] i rigssvensk.

I de nordiske sprog har k-lyden foran forreste vokaler (i, y, e, æ, ø) historisk haft en tendens til at blive palataliseret - det vil sige udtalt længere fremme i munden. I norsk ortografi blev denne palatalisering stabilt markeret med digrafen “kj”.

I dansk fandtes stavemåden “kj” hyppigere i ældre retskrivning (19. årh. og tidligere), hvor man bl.a. ser former som Kjøbenhavn for København, kjær for kær og kjøb for køb. Gennem 1800- og 1900-tallet gled “kj” i dansk i baggrunden til fordel for enklere “k-” eller ændrede vokaler, mens enkelte ord (fx kjole og kjortel) samt talrige egennavne bevarede “kj”. Den danske retskrivningsreform 1948 kodificerede mange samtidige udviklinger, men “kj” som sådan var allerede på klar retur i almindelig dansk stavning.

• Norsk: “kj” udtales typisk som den ustemte palatale frikativ [ç] - ofte sammenlignet med tysk ich-lyden. I nyere norsk talesprog er der i visse områder en tendens til, at denne lyd nærmer sig eller falder sammen med “sj”-lyden [ʂ]/[ʃ].
• Svensk: I ord som kjol og navnet Kjell udtales “kj” normalt som [ɕ] (sje-lyden) i rigssvensk.
• Dansk: “kj” markeres ikke som særskilt lyd. I ord som kjole udtales bogstavfølgen som [k] efterfulgt af en j-glide ([j]): omtrent [ˈkjoːlə]. I egennavne følger udtalen almindelige danske mønstre for “k” + “j”.

Dansk

• Hun tog sin nye kjole på.
• Munken bar en lang kjortel.
• Kjeld og Kjellerup er egennavne med “kj”.
• Historisk: Kjøbenhavns Børs (ældreskrivning) → Københavns Børs (moderne).

Norsk

• Kjære venner, velkommen! [ˈçæːrə]
• Hun kjører bil til job. [ˈçøːrər]
• Vi skal kjøpe kjøtt til middag. [ˈçoːpə] [çœt]
• Han er kjempeflink i matte. [ˈçempə-]
• Har du smakt kjeks? [çɛks]

Svensk

• Hon bar en blå kjol. [ɕuːl]
• Kjell kommer i morgen. [ɕɛlː]

Forkortelsen kJ (kilojoule)

• 1 kJ = 1000 J (joule).
• Havregryn: ca. 1500-1600 kJ pr. 100 g (vejledende).
• Et løb på 5 km kan forbrænde flere hundrede kJ, afhængigt af kropsvægt og tempo.

• Relaterede digrafer (norsk/svensk): sj, skj, tj - bruges i nært beslægtede lyd- og stavemønstre.
• Fonetik: palatal frikativ (lydklasse), ofte skrevet [ç] i IPA.
• Enhedsnavn: kilojoule (kJ), relateret til joule (J), kilokalorie (kcal) som alternativt energimål.
• Synonymer: For bogstavfølgen “kj” findes ikke egentlige synonymer; for kJ kan man skrive fuldt ud kilojoule.
• Antonymer: Ikke relevante for en bogstavfølge/forkortelse.

I dansk skriftkultur var “kj” udbredt i ældre tid. Med standardisering og reformer gled stavemåden gradvist ud til fordel for enklere former (fx kær, køb, København), mens nogle ord og egennavne bevarede “kj”. I norsk blev “kj” fastholdt som et ortografisk signal for en særlig konsonantlyd, og i svensk lever “kj” videre i udvalgte ord og navne.

I nyere norsk talesprog ses i dele af landet en neutralisering, hvor “kj”-lyden nærmer sig “sj”-lyden; dette afspejler en fonetisk udvikling snarere end en ortografisk ændring, idet stavningen “kj” fortsat er normeret i mange ord.

• kJ vs. kj: SI-enheden skrives kJ (stort J). Den lille bogstavfølge kj er ikke en enhed.
• Ældre vs. moderne stavning: Historiske former som Kjøbenhavn er ikke korrekt moderne dansk stavning (København), men ses i citater, firmanavne og historiske kilder.
• Svensk udtale: “kj” i svensk giver ofte [ɕ], som ikke er identisk med norsk [ç].

• Digraf: En digraf er to bogstaver, der tilsammen repræsenterer én lyd eller ét ortografisk tegnmønster (som “ch” i engelsk eller “sj” i norsk/svensk). “kj” er en digraf i norsk, men ikke i dansk.
• Navnepraksis: Mange danske efternavne og stednavne bevarer “kj” af historiske og navnesproglige grunde, uanset moderne retskrivning i almindelige ord.
• Undervisning: I norsk sprogundervisning omtales “kj-lyden” ofte eksplicit og kontrasteres med “sj-lyden” og “skj/tj”.