Kjørmes knud betydning

kjørmes knud betegner traditionelt den strenge kulde og det vanskelige tidspunkt midt på vinteren omkring Kyndelmisse (også kaldet kjørmes). Man kan forstå det billedligt som årets “knude”, hvor kulden trækker til, dagene stadig er korte, og husholdningen skulle have omtrent halvdelen af vinterfoderet tilbage.

Udtrykket bruges primært historisk, dialektalt eller stilistisk, ofte i formuleringer som “ved kjørmes knud”, “om kjørmes knud” eller “til kjørmes knud”. I nutidsdansk opfattes det som arkaiserende eller hjemstavnsfarvet.

Udtrykket er sammensat af to led:

Stave- og formvarianter: kjørmes knud, kjørmesknud, kørmes knud, kjærmes knud, samt med moderne bøjningsmorfologi kjørmesknude/kørmesknude. I norsk dialekt ses tilsvarende former som kjørmesknut.

Bemærk: Udtrykket har intet med personnavnet Knud (Sankt Knud) at gøre; knud er her ordet “knude”.

I den traditionelle bondes årsrytme var Kyndelmisse midtpunktet af vinterhalvåret. Dagen markerede både en lysmæssig vending (flere lyse timer) og den hårdeste kuldeperiode. Udtrykket kjørmes knud indfanger netop denne dobbelte erfaring: “Nu strammer vinteren til, men nu vender det også snart.”

Praktisk havde dagen betydning for husholdningen: Man sagde, at der ved Kyndelmisse helst skulle være halvdelen af foder, brænde og forråd tilbage for at klare resten af vinteren. I ældre (katolsk) tradition var Kyndelmisse en lysmesse med velsignelse af vokslys; i dansk folketone overlevede dagen som kalendermærkedag og vejrligsmæssig pejling.

• Tidsangivelse: “omkring Kyndelmisse”, typisk slut januar - start februar.
• Vejrmetaforik: Kulde, isvinter, sprængfrost, strid vind - vinteren “binder” eller “slår en knude”.
• Stil: Arkaisk, hjemstavnsfarvet, kulturhistorisk; bruges i dialektnær prosa, lokalhistorie, vejrudsigtsklummer med historisk bagtæppe m.m.

• “Nu er vi ved kjørmes knud, og frosten bider i skindet.”
• “Kartoflerne må ikke stå ude til kjørmes knud - så tager kulden dem.”
• “Ved kjørmes knud skal der være halvt forråd tilbage i lo og lade.”
• “Gamle folk sagde, at kjørmes knud strammer, før det letter.”
• “Tøvejret gled os af hænde; kjørmes knud tog fat igen.”
• “Han målte vinteren i knuder - og kjørmes knud var den værste.”
• “Før kjørmes knud var dagene korte som en sulten ulv.”
• “Det er kun kjørmes knud; foråret skal nok komme.”
• “Husene stod hvidpudrede, og ved kjørmes knud sprang isen på åen.”
• “De gamle vejrbøger nævner kjørmes knud som vinterens knudepunkt.”

• “Kyndelmisse slår sin knude.” - Vinteren strammer til omkring 2. februar.
• “Ved Kyndelmisse halv foder - halv vinter.” - Forrådsreglen i bondesamfundet.
• “Efter Kyndelmisse går det mod lysere tider.” - Den lysmæssige vending.

• Synonymer (nær): kyndelmisseknude, vinterknude, kørmesknude (dial.).
• Relaterede: Kyndelmisse, Lysmesse, kermis/kirmes (etymologisk), bondens kalender, isvinter, sprængfrost.

• Vejrlig: tøbrud, forårstø, mildning.
• Årstidsfase: forårsjævndøgn, vår, første såtid.

• Ordklasse: Fast nominalt udtryk (substantivisk forbindelse).
• Konstruktion: Ofte med præposition: “ved/om/til kjørmes knud”.
• Stavning: Ældre/dialektal kj-, moderne standarddansk har typisk kyndelmisse og knude.

I dansk folkemål er kjørmes en ældre betegnelse for Kyndelmisse. I norsk folkemål findes kjørmes tilsvarende om Kyndelmisse, og man kan møde former som kjørmesknut. I moderne standardsprog i både Danmark og Norge er udtrykket sjældent og opleves overvejende som historisk eller dialektalt.

Udtrykket knytter an til middelalderens kirkeår (Kyndelmisse som lysmesse) og den agrariske kalender. Låneordet kjørmes kom via nedertysk/nederlandsk kermis/kirmes ‘kirke-messe, festdag’, men blev i dansk/norsk brug specifikt knyttet til 2. februar. Over tid gled udtrykket ud af almindelig dagligtale, i takt med at både kirkens højtidspraksis og landbrugets årscyklus ændrede sig. I dag lever det især i ordsprogssamlinger, lokalhistorie og stilistiske gengivelser af ældre folketone.

Selv om kjørmes knud er arkaisk, dukker det op i kulturhistoriske tekster, vejrforsider med historiske vinkler, lokalaviser og litteratur, hvor man vil fremkalde en gammeldags tone eller markere vinterens kulmination med et folkeligt billede.

• Kyndelmisse (Lysmesse)
• Kyndelmisse slår sin knude (ordsprog)
• Bondens kalender
• Kermis/Kirmes (etymologi)