Klassiske tarotkort betydning

Når man taler om klassiske tarotkort, menes der oftest dæk, der følger den etablerede 78-korts struktur med 22 trumfer (0-21) og 56 farvekort i fire kulører (10 nummererede kort + 4 hofkort). I praksis bruges betegnelsen på tre nært beslægtede måder:

• Ikonografisk tradition: Dæk der følger de velkendte billedstile fra Marseille, Rider-Waite-Smith (RWS) eller Thoth.
• Strukturel standard: Dæk med den “klassiske” 78-korts opbygning, uanset kunststil.
• Historisk norm: Ældre eller historisk forankrede dæk (fx Visconti-Sforza), som har præget senere traditioner.

I boghandlen kan “klassiske tarotkort” også betyde, at kortene ikke er tematiske eller eksperimentelle, men følger et velkendt motiv- og symbolapparat, som gør dem velegnede til læsninger efter standardopslag som det Keltiske Kors.

• Klassisk: Fra latin classicus (førsteklasses, mønstergyldig); på dansk “klassisk” i betydningen traditionel, kanonisk eller normdannende.
• Tarot: Via fransk tarot [taˈʁo] fra italiensk tarocchi (pluralis), oprindelig navn på et kortspil med trumfer i Norditalien i 1400-tallet.
• Kort: Danske ord for spillekort; “tarotkort” er et sammensat substantiv, oftest skrevet i ét ord.

Et klassisk tarotdæk består af:

• Den Store Arkana (22 kort): Arketypiske trumfer som Narren, Magikeren, Kejserinden, Styrke, Retfærdighed, Døden, Solen og Verden. Nummereringen varierer lidt mellem traditionerne (se note nedenfor).
• Den Lille Arkana (56 kort): Fire kulører med ti “pip”-kort (es til ti) samt fire hofkort per kulør.

Hofkort: I mange klassiske dæk: Page (Knægt), Ridder, Dronning, Konge. I Thoth-systemet ofte Prinsesse, Prins, Dronning, Ridder.

• Spådom og refleksion: Klassiske tarotkort bruges i oplæg som Tre-korts (fortid-nutid-fremtid), Keltisk kors, Hestesko og Årshjul til at strukturere samtaler om temaer og beslutninger.
• Meditation og studie: Mange bruger Store Arkana som arketyper i personlig udvikling og symbolstudier (fx kabbala, astrologi).
• Spil: I Frankrig, Italien og Centraleuropa spilles tarots (tarock), som historisk set er udgangspunktet for kortene. Disse spil benytter ofte “Tarot Nouveau” snarere end esoteriske dæk, men strukturen med trumfer er beslægtet.

• Hun begyndte at læse med klassiske tarotkort for at lære den traditionelle symbolik.
• Kurset kræver, at du medbringer et sæt klassiske tarotkort - helst Marseille eller Rider-Waite-Smith.
• Butikken har både moderne kunstnerdæk og klassiske tarotkort i Marseille-stil.
• Jeg anbefaler et klassisk tarotkort-sæt med 78 kort, hvis du er nybegynder.
• Hans oplæg bruger klassiske tarotkort og det keltiske kors som standard.
• Udgaven er tro mod klassiske tarotkort med pip-kort uden scener i Den Lille Arkana.
• Hun sammenligner moderne dæk med de klassiske tarotkort for at se, hvor symbolerne er ændret.
• De bad ekspedienten om “noget helt traditionelt” og fik vist klassiske tarotkort.
• Som samler fokuserer han på klassiske tarotkort fra 1800-tallet.
• Teksten skelner mellem orakelkort og klassiske tarotkort med 22 trumfer.
• Artiklen gennemgår, hvorfor RWS regnes blandt de klassiske tarotkort.
• Hun opdagede, at Thoth-dækket også anses for klassiske tarotkort, selv om hofrangeringen afviger.

• Synonymer: traditionelle tarotkort, standardtarot, klassisk 78-korts tarot, kanoniske tarotdæk.
• Nært beslægtede: historiske tarotdæk, Marseille-tarot, RWS-tarot, Thoth-tarot.

• Moderne/tematiske tarotdæk: Nutidige variationer med ændret ikonografi eller struktur.
• Eksperimentelle dæk: Dæk med afvigende antal kort, ændrede kulører eller uortodokse hofkort.
• Orakelkort: Kort til intuitiv læsning uden den klassiske tarotstruktur; ofte forvekslet, men ikke det samme som klassiske tarotkort.

• 1400-tallet: Tarot opstår i Norditalien som spil (Visconti-Sforza). Ingen oprindelig okkult brug.
• 1600-1700-tallet: Tarot de Marseille bliver udbredt i Frankrig; ikonografien standardiseres.
• 1700-1800-tallet: Esoteriske tolkninger opstår (Etteilla, Court de Gébelin); tarot kobles til kabbala, astrologi og hermetik.
• 1909: Rider-Waite-Smith introducerer fuldt illustrerede pip-kort og Golden Dawn-korrespondancer; bliver skoleeksempel på “klassiske tarotkort”.
• 1940’erne (udgivet 1969-1970): Thoth Tarot (Aleister Crowley & Lady Frieda Harris) integrerer esoteriske systemer i en moderne klassiker.
• Sent 1900-nutid: Stor mangfoldighed, men RWS/Marseille/Thoth forbliver reference for, hvad der kaldes “klassisk”.

• Tarot de Marseille: Fransk/schweizisk tradition; pip-kort uden scener, karakteristiske træsnitsmotiver.
• Rider-Waite-Smith (RWS): Smiths illustrationer med narrative scener i Den Lille Arkana; standard i mange lærebøger.
• Thoth Tarot: Kunstnerisk og esoterisk tæt; alternative hofrækker og farvenavne.
• Visconti-Sforza: Tidlige luksusdæk; anses som klassiske for deres historiske betydning.
• Soprafino (19. årh.): Italiensk finstik-tradition; ofte genoptrykt som “klassisk” reference.

• Arkana: “Hemmeligheder”; Store og Lille Arkana er tarotdækkets to hoveddele.
• Trumfer: Store Arkana-kort i spilkontekst.
• Pip-kort: Nummererede kort i Den Lille Arkana.
• Oplæg (spreads): Forudbestemte kortmønstre til læsning (fx Tre-korts, Keltisk kors).
• Korrespondancer: Forbindelser til elementer, astrologi, kabbala, hebraiske bogstaver (varierer mellem traditioner).

• Stavning: “tarotkort” skrives oftest i ét ord på dansk. Ental: “et tarotkort”; flertal: “tarotkort”.
• Udtale: tarot udtales almindeligt [ta-RO] (dk: [taˈʁo]).
• Brug: “klassiske tarotkort” kan være beskrivende (traditionel stil) eller normativt (anses som kanoniske).

• Formål: Til studie og læsning anbefales RWS eller Marseille; til esoteriske korrespondancer kan Thoth være oplagt.
• Illustrationer: Nybegyndere drager ofte fordel af RWS’ illustrerede pip-kort.
• Nummerering: Vær opmærksom på forskelle i Styrke/Retfærdighed mellem traditioner.
• Sprog: Vælg udgave med danske eller engelske titler alt efter behov.

• Tarot de Marseille
• Rider-Waite-Smith
• Thoth Tarot
• Den Store Arkana
• Den Lille Arkana
• Orakelkort
• Tarotoplæg (spreads)