Klima Krydsord

Et enkelt ord med 3 bogstaver er velegnet til ledetråden 'Klima'.

1. Co2: Kuldioxid, den vigtigste langlivede drivhusgas fra fossile brændsler, cement og arealanvendelse. Nøglemål for klimamål, budgetter og afgifter. CO2 bruges som shorthand i debat, politik og regnskab for klimaaftryk, reduktioner og netto-nul-strategier.

Disse 7 ord på 4 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Klima'.

1. Amoc: Atlanterhavets meridionale omvæltningscirkulation, et dybvandssystem der flytter varme nordpå og koldt vand sydpå i dybden. En svækkelse påvirker Europas klima, stormbaner og havniveau. Overvåges som potentiel tippingkomponent i klimasystemet.

2. Ipcc: FN’s klimapanel, der vurderer videnskabelig viden om klimaændringer. Udgiver omfattende rapporter, der informerer politik og forhandlinger. Kendt for synteser, scenarier og temperaturmål, samt vurdering af risici, tilpasning og afbødning.

3. Ipcc: Det internationale videnskabelige organ, der opsummerer klimaforskning i vurderingsrapporter. Rapporter anvendes af politikere, virksomheder og civilsamfund. Leverer synteser om årsager, virkninger, tilpasning og afbødning, med fokus på usikkerheder og risici.

4. Smog: Forureningstungt diset vejr, typisk fra partikler og ozondannelse. Klima og luftkvalitet hænger sammen gennem kilder, meteorologi og aerosoler. Smog påvirker helbred, byliv og synlighed og er mål for miljø- og klimapolitikker, særligt i byområder.

5. Tone: Sproglig eller social karakter i interaktioner, analog til klimaets stemning. En hård eller mild tone påvirker samarbejdsklima og debatklima. Krydsord kan pege fra klima til tone som synonymer i overført betydning.

6. Tåge: Finvanddråber i luften nær jordoverfladen, som reducerer sigtbarhed. Afhænger af fugtighed, temperatur og aerosoler. Relevans for klima via lokale strålingsforhold, energiudveksling og trafik. Indgår i forståelsen af vejr-klima sammenhænge.

7. Vejr: De kortsigtede atmosfæriske forhold som temperatur, vind, skydække og nedbør. Klimaforskellen er tidsdimensionen: klima er vejrets statistiske mønster over årtier. I krydsord kan vejr pege mod klima som den langsigtede ramme for daglige vejrfænomener.

Til ledetråden 'Klima' fandt vi 7 passende ord på 5 bogstaver.

1. Elbil: Køretøj drevet af elektricitet i stedet for fossile brændsler. Reducerer lokale emissioner og kan, med grøn strøm, drastisk sænke klimaaftryk. Rejser spørgsmål om batterier, råstoffer, ladeinfrastruktur og integration i elnettet, herunder smart opladning.

2. Elbil: Elektrisk drevet køretøj, som reducerer klimabelastningen betydeligt, især med grøn el. Inddrager spørgsmål om batterier, råstofkæder, ladestandere og netbelastning. En del af bredere transportomstilling med deling, kollektiv trafik og cykling.

3. Havis: Frossent havvand i polarområder. Regulerer varmeudveksling mellem ocean og atmosfære og påvirker albedo. Havisens tilbagegang er en tydelig markør for opvarmning, med konsekvenser for økosystemer, skibsfart og vejr i midlere breddegrader.

4. Klima: Det langsigtede mønster af temperatur, nedbør, vind og andre vejrfaktorer i et område. Bruges også i overført betydning om den generelle stemning eller tone i et miljø, organisation eller tidsperiode, fx politisk klima eller arbejdsklima.

5. Metan: Kraftig, kortlivet drivhusgas fra landbrug, affald, energiudvinding og naturkilder. Metanreduktioner kan give hurtig klimagevinst på kort sigt. Overvåges i atmosfæren, reguleres politisk og håndteres teknisk via lækagekontrol, foderændringer og affaldshåndtering.

6. Orkan: Meget kraftig tropisk cyklon med høj vindstyrke og stor destruktiv kraft. Knyttet til varmt havvand. Klimaændringer påvirker potentialet for intensitet og nedbør. Kræver robust byggeri, varslingssystemer og langsigtet planlægning i kystområder.

7. Tørke: Vedvarende mangel på nedbør og jordfugtighed, der rammer landbrug, skove og vandforsyning. Forventes at forværres flere steder med opvarmning. Håndteres via vandforvaltning, afgrødevalg, jordforbedring og nødplaner for natur- og brandrisiko.

Vi har fundet 3 ord med 6 bogstaver til dit krydsord med 'Klima'.

1. Albedo: Overfladers refleksionsevne for sollys. Høj albedo fra sne og is afkøler, mens mørke flader opvarmer. Ændringer i albedo forstærker klimaændringer via feedbacks, især i Arktis. Bruges også i bydesign og landbrug til at styre varmebelastning.

2. Cyklon: Lavstrykssystem karakteriseret ved roterende vinde. Omfatter både tropiske og ekstratropiske systemer. Styrer meget af vejrliget i tempererede zoner. Klimaændringer kan påvirke baner, intensitet og nedbørsmængder, hvilket øger behovet for klimatilpasning.

3. Monsun: Storskala vind- og nedbørssystem med sæsonbestemte skift, som giver regnfulde og tørre perioder. Kritisk for landbrug og vandressourcer i mange regioner. Monsunen påvirkes af havtemperaturer og klimaændringer, hvilket kan ændre intensitet, timing og pålidelighed.

Vi fandt 6 ord med 7 bogstaver, som matcher 'Klima'.

1. Ozonlag: Område i stratosfæren med høj koncentration af ozon, som absorberer skadelig UV-stråling. Ozonhuller og kemiske ændringer har klimatiske konsekvenser gennem ændret strålingsbalance og cirkulation. Genopretning reguleres internationalt og overvåges som indikator for atmosfærens helbred.

2. Skybrud: Kraftig, kortvarig nedbør med risiko for oversvømmelse i byer. Forbundet med konvektion og intensiveres i et varmere klima. Kræver klimatilpasning som regnbede, forsinkelsesbassiner, permeable belægninger og robust afvanding.

3. Tidsånd: Den dominerende kulturelle og ideologiske atmosfære i en periode. Klimadagsordenen præger nutidens tidsånd med fokus på ansvar, teknologi og natur. Anvendes som overført klima-betegnelse i kunst, politik og samfund.

4. Tornado: Kraftigt roterende luftsøjle der står i forbindelse med en cumulonimbus-sky og ofte stærk konvektion. Sjældnere i Danmark, men relevant i klimadiskussioner om ekstremvejr. Risiko og intensitet påvirkes af temperatur- og fugtforhold i atmosfæren.

5. Tropisk: Betegner klimazone nær ækvator med høje temperaturer og ofte betydelig nedbør. Forbundet med monsunregimer, tropiske cykloner og frodig biodiversitet. Bruges også i hverdagsprosa som adjektiv for varm og fugtig atmosfære eller stemning, parallelt med den klimatiske betydning.

6. Vejrlig: Samlet betegnelse for vejrets skiftende forhold på et givet tidspunkt og sted. Relaterer til klima, fordi klima beskriver vejrligets gennemsnitlige karakter over lang tid. Kan i daglig tale signalere barske eller gunstige forhold, også i overført forstand.

Vi har fundet 8 ord med 8 bogstaver til dit krydsord med 'Klima'.

1. Feedback: Processer der forstærker eller dæmper klimaforandringer, fx is-albedo- og vanddamps-feedback. Bestemmer klimafølsomhed og opvarmningens tempo. Feedbacks indgår i modeller og er centrale for usikkerheder og risikovurderinger i klimaprojektioner.

2. Gletsjer: Langsomt strømmende ismasse på land, der opbevarer ferskvand og afspejler klimaets langsigtede balance. Gletsjersvind er et robust tegn på opvarmning. Påvirker vandforsyning, havniveau og naturfare som gletsjersøudbrud og skred.

3. Havstrøm: Vedvarende vandbevægelse i oceaner, drevet af vind, temperatur og saltholdighed. Transporterer varme og påvirker klima globalt. Interaktioner mellem havstrømme og atmosfæren styrer mønstre som monsun, El Niño og stormdannelse, med stor betydning for vejrlig og klima.

4. Jetstrøm: Smal, kraftig vestlig vindstrøm i øvre troposfære, der styrer vejrsystemer og stormbaner. Ændringer i temperaturgradienter kan forskyde eller bølge jetstrømmen, med konsekvenser for hedebølger, kuldeudbrud og nedbørsmønstre i tempererede breddegrader.

5. Klimalov: National lov, der fastsætter klimamål, governance og rapportering. Skaber forpligtelse over skiftende regeringer og muliggør planlægning. Klimalove understøtter sektorplaner, uafhængige råd og regelmæssige handlingsplaner for at nå netto-nul.

6. Klimalov: Retligt bindende ramme for klimamål og styring. Kræver planer, statusrapporter og uafhængig rådgivning. Skaber forudsigelighed for virksomheder og borgere, og sikrer kontinuitet på tværs af regeringer.

7. Snedække: Arealet dækket af sne, som påvirker albedo og vandressourcer ved smeltning. Variationer i snedække er klimafølsomme og anvendes som indikator. Påvirker økosystemer, vinterturisme og hydrologi, herunder timing af forårsflom og sommervandføringer.

8. Stemning: Overført betydning af klima som den generelle atmosfære i et rum, en organisation eller en debat. Beskriver relationer, tone og følelsesmæssigt temperaturniveau. Bruges ofte i kultur- og ledelsessammenhænge analogt med arbejdsklima.

Disse 12 ord på 9 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Klima'.

1. Aerosoler: Små partikler i atmosfæren fra naturlige kilder og menneskelig aktivitet. Påvirker klima ved at sprede eller absorbere sollys og ved at fungere som skykondensationskerner. Har både opvarmende og afkølende effekter, samt sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser.

2. Atmosfære: Luftlaget omkring Jorden, hvor vejr og klima opstår. Indeholder drivhusgasser, skyer og aerosoler, som styrer strålingsbalancen. Også brugt i overført betydning om stemning, aura eller miljø i et rum, en gruppe eller en debat, tæt beslægtet med klima-metaforen.

3. Hedebølge: Langvarig periode med usædvanligt høje temperaturer. Hyppighed og intensitet stiger med klimaændringer. Udgør sundhedsrisiko, skader infrastruktur og øger elforbrug. Kræver beredskab, byplanlægning med skygge og køling samt overvågning af sårbare grupper.

4. Inversion: Luftlag hvor temperaturen stiger med højden, hvilket stabiliserer atmosfæren og kan fange forurening nær overfladen. Påvirker luftkvalitet, tågedannelse og lokale klima- og komfortforhold. Vigtigt i byplanlægning og sundhedsrelateret risikovurdering.

5. Klimazone: Geografisk område med relativt ensartede klimatiske karakteristika, fx tropisk, tempereret eller polar. Klassifikation hjælper med at forudsige vegetationstyper, landbrugspotentiale og hydrologi. Zoner ændrer sig over tid med klimaændringer, hvilket påvirker økosystemer og menneskelige aktiviteter.

6. Kryosfære: De dele af klimasystemet, hvor vand er frosset: sne, is, permafrost og gletsjere. Styrer albedo, vandkredsløb og havniveau. Ændringer i kryosfæren er blandt de mest dramatiske tegn på global opvarmning og har globale følger.

7. Mesoklima: Klimaforhold på mellemstor skala, fx et landskab, en dal eller en kyststrækning. Dækker variationer, der er større end mikroklima, men mindre end regionale mønstre. Bruges til at forklare forskelle i landbrug, biodiversitet og bosætning over relativt korte afstande.

8. Netto-nul: Mål om at balancere resterende udledninger med tilsvarende optag, så nettoeffekten er nul. Vejledende for nationale klimamål og virksomheders strategier. Kræver dybe reduktioner, innovation og ofte kulstoflagring, samt gennemsigtighed om tidsplan og delmål.

9. Netto-nul: Strategisk mål om at fjerne lige så meget drivhusgas fra atmosfæren, som man udleder. Kræver dybe reduktioner og resterende optag via natur eller teknologi. Et centralt pejlemærke i klimaplaner frem mod midten af århundredet.

10. Solenergi: Energi fra solceller og solvarme, skalerbar fra tag til store parker. Reducerer udledninger og diversificerer energimix. Kræver netintegration, lagring og arealplanlægning. Solenergi er en hjørnesten i globale klimascenarier og omkostningsfald driver udbredelse.

11. Solenergi: Elektricitet og varme fra solen via solceller og solfangere. Faldende priser driver global udbredelse. Kræver areal, netkapacitet og energilagring for at integreres effektivt. Centralelement i klimascenarier for hurtig dekarbonisering.

12. Stormflod: Ekstrem høj vandstand drevet af lavtryk, vindstuvning og tidevand. Øges i skadepotentiale med stigende havniveau. Kystsikring, varslingssystemer og arealplanlægning er centrale tiltag for at reducere risikoen i udsatte områder.

Følgende 23 ord med 10 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Klima'.

1. Afskovning: Fjernelse af skov, som reducerer kulstoflagre og øger CO2 i atmosfæren. Påvirker nedbør, albedo og biodiversitet. Bekæmpes med lovgivning, certificering, finansielle instrumenter og forbrugerpres, samt med skovrejsning og skovrestaurering som modtræk.

2. Co2-afgift: Skat på udledninger af CO2 og andre drivhusgasser. Gør forurening dyrere og grønne alternativer mere attraktive. Udformning og niveau er politisk centrale, med hensyn til konkurrenceevne, social retfærdighed og samlet effektivitet.

3. Co2-afgift: Pris på udledninger, der styrer forbrug og investeringer mod lav-carbon løsninger. Designet påvirker virkning og fordelingseffekter. Kan kombineres med støtteordninger, kvoter og standarder for at sikre omstillingen.

4. Co2-aftryk: Opgørelse af drivhusgasudledninger forbundet med aktiviteter, produkter eller livsstil. Bruges til at sammenligne og prioritere reduktioner. Indgår i certificering, mærkning og strategier for at synliggøre og mindske klimapåvirkningen.

5. Debatklima: Rammerne for offentlig samtale, herunder respekt, åbenhed og polarisering. Debatklima påvirker, hvordan klimavidenskab og politik diskuteres. Et konstruktivt debatklima er vigtigt for legitimitet, accept og tempo i klimaomstilling.

6. Drivhusgas: Gasser som CO2, metan og vanddamp, der bidrager til drivhuseffekten ved at absorbere infrarød stråling. Koncentrationsændringer styrer strålingspådriv og temperaturudvikling. Reguleres gennem politik, teknologi og naturbaserede løsninger for at stabilisere klimaet.

7. Klimamodel: Numerisk repræsentation af klimasystemet, der simulerer dynamik og feedbacks. Bruges til at forstå fortid, nutid og fremtid under forskellige udledningsscenarier. Modeller informerer risici, politik og tilpasning, men rummer usikkerheder, især i regionale projektioner.

8. Klimamodel: Simulerer klimasystemets fysik og kemi for at forudsige respons på påvirkninger. Understøtter scenarier, risikokort og politik. Kræver observationer til validering og giver usikkerhedsintervaller, især regionalt og for ekstreme hændelser.

9. Klimarådet: Uafhængigt dansk rådgivende organ, der vurderer klimapolitik og fremskridt mod målene. Leverer analyser, anbefalinger og faglig kvalitetssikring. En vigtig institution i Danmarks klimalovgivning og demokratiske debat om vejen mod netto-nul.

10. Klimarådet: Dansk uafhængigt råd, der vurderer klimapolitik og anbefaler veje til klimamål. Kommunikerer videnskabeligt grundlag for beslutninger og følger op på fremskridt. Bidrager til gennemsigtighed og offentlig debat om klimaindsatsen.

11. Makroklima: Større, regionalt eller kontinentalt klimamønster, som sætter rammen for lokale vejrforhold. Omfatter typisk temperatur- og nedbørsgennemsnit samt sæsoner over store områder. Makroklima anvendes i planlægning, tilpasning og vurdering af klimarisici på nationalt eller internationalt niveau.

12. Mikroklima: Lokale klimaforhold i meget lille skala, fx ved jordoverfladen, i byrum eller i en skovbund. Påvirkes af skygge, materialer, vindskærmning og fugt. Vigtigt i byggeri, landbrug og byplanlægning, hvor mikroklimaet bestemmer komfort, energiforbrug og vækstbetingelser.

13. Paleoklima: Fortidens klima rekonstrueret fra proxies som iskerner, årringe og sedimenter. Giver kontekst for nutidens ændringer ved at vise naturlig variabilitet og tidligere ekstreme begivenheder. Anvendes til at teste modeller og forstå klimafølsomhed over geologiske tidsskalaer.

14. Permafrost: Jord eller sediment, der er permanent frossent i mindst to år. Optøning frigiver metan og CO2, hvilket skaber feedbacks. Har konsekvenser for infrastruktur, økosystemer og kulturarv i arktiske regioner, hvor opvarmningen er særlig hurtig.

15. Polarklima: Koldt klima med lave temperaturer året rundt, lange vintre og kort vækstsæson. Domineret af is, sne og permafrost. Klimaforandringer rammer polare områder hårdt med accelererende isafsmeltning, ændret albedo og påvirkninger på havcirkulation og globalt havniveau.

16. Subtropisk: Klimazone mellem tropiske og tempererede breddegrader, ofte med varme somre og milde vintre. Kan være tørre eller fugtige afhængigt af cirkulationsmønstre. Vigtig for landbrug, vandressourcer og turisme, og i klimatilpasning på grund af hedebølger og tørkerisici.

17. Tempereret: Klimazone med markante årstider, moderate temperaturer og varierende nedbør. Kendetegner store dele af Europa, herunder Danmark. Anvendes også metaforisk om afbalanceret tone eller stemning, hvilket spejler ordets klimatiske betydning i sociale og kulturelle sammenhænge.

18. Troposfære: Nederste lag af atmosfæren, hvor vejr dannes og hvor drivhusgasser har størst effekt. Indeholder det meste af luftens vanddamp. Troposfæren er central for klimasensitivitet, skydannelse, konvektion og energiudveksling mellem jordoverflade og atmosfære.

19. Varmepumpe: Teknologi der flytter varme fra luft, jord eller vand til opvarmning og køling. Øger energieffektivitet og muliggør elektrificering af varme. Nøgleteknologi i klimaneutrale bygninger og fjernvarmesystemer, ofte kombineret med fleksibilitet og lagring.

20. Varmepumpe: Effektiv opvarmning og køling ved at flytte varme frem for at generere den. Muliggør elektrificering af varmebehov, sænker energiomkostninger og udledninger. Skalerbar fra boliger til industri og fjernvarme.

21. Vindenergi: Vedvarende energi fra vindmøller, der erstatter fossile brændsler og reducerer CO2. Centralelement i energiomstilling på land og til havs. Påvirker elmarked, forsyningssikkerhed og industripolitik, med hensyn til integration, balancering og naturhensyn.

22. Vindenergi: Vedvarende energikilde, som erstatter fossile brændsler og reducerer udledninger. Kræver nettilslutning, balancering og hensyn til natur og naboer. Danmark er pioner med stor andel og teknologisk lederskab, især på havvind.

23. Ørkenklima: Meget tørt klima med lav nedbør og stor fordampning, ofte med store døgnvariationer i temperatur. Påvirker vandforsyning, landbrug og bosætning. Ørkendannelse kan accelereres af klimaændringer og landbrugspraksis, hvilket ændrer regionale økosystemer og støvtransport globalt.

Vi har fundet disse 52 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Klima':

1. Klimaaftale: Formel aftale om klimamål og virkemidler, nationalt eller internationalt. Omfatter typisk reduktionsmål, rapporteringskrav og finansiering. Paris-aftalen er global ramme, men lokale aftaler mellem aktører er også vigtige for implementering.

2. Klimaaftale: Aftale mellem lande, regioner eller aktører om at nå klimamål. Indeholder ofte mål, tidsplaner og rapportering. Giver retning for investeringer, innovation og samarbejde. Paris-aftalen fungerer som overordnet global ramme.

3. Klimaaftryk: Samlet mængde drivhusgasudledninger fra et produkt, en aktivitet eller en organisation, opgjort i CO2-ækvivalenter. Anvendes i rapportering, markedsføring og strategi. Hjælper med at prioritere reduktionstiltag, leverandørvalg og innovationsindsats.

4. Klimaaftryk: Samlet drivhusgasudledning knyttet til en enhed, virksomhed eller produkt over hele livscyklussen. Bruges til at prioritere reduktioner, dokumentere forbedringer og kommunikere ansvar. Metoderne inkluderer livscyklusvurdering og standarder for rapportering.

5. Klimaregime: En relativt stabil, karakteristisk klimatilstand i et område eller over en periode, ofte defineret af tryk- og strømningsmønstre. Skift i klimaregimer kan medføre markante ændringer i nedbør, temperatur og økosystemers funktion, og studeres i diagnose af klimavariation.

6. Klimasystem: Det samlede system af atmosfære, oceaner, kryosfære, landflader og biosfære samt deres indbyrdes vekselvirkninger. Forklarer, hvordan energi og stof cirkulerer, og hvordan ydre påvirkninger giver klimaændringer. Anvendes i modeller, scenarier og forståelse af naturlig variabilitet.

7. Klimavenlig: Beskrivende for løsninger, produkter eller handlinger med lavt klimaaftryk. Bruges i forbrugervejledning, byggeri, transport og kost. Begrebet er bredt og afhænger af livscyklusvurderinger, kontekst og dokumentation for reelle reduktionseffekter.

8. Klimavenlig: Adjunktiv for løsninger og valg med lavt klimaaftryk, fx kost, transport og materialer. Forudsætter dokumentation gennem data, standarder og livscyklusvurdering. Bruges bredt i markedsføring, indkøbspolitik og borgerguider til grøn adfærd.

9. Kvotehandel: Markedssystem hvor udledningsrettigheder kan købes og sælges for at nå klimamål. Sætter pris på CO2 og skaber incitament til reduktioner der, hvor de er billigst. EU ETS er et centralt eksempel med stigende ambitionsniveau.

10. Kvotehandel: Markedsbaseret mekanisme, der sætter en samlet emissionsgrænse og fordeler rettigheder. Virksomheder kan handle kvoter efter behov. Skaber pris på CO2 og fremmer innovation. Vigtigt redskab i EU’s klimaramme.

11. Omgangstone: Måden folk taler og omgås på, som former miljøet i grupper. En god omgangtone skaber et sundt klima i team og debatter. Beslægtet med arbejdsklima og debatklima som sociale fortolkninger af klimabegrebet.

12. Stratosfære: Atmosfærisk lag over troposfæren, kendetegnet ved stigende temperatur med højden. Ozonlaget findes her og beskytter mod UV-stråling. Ændringer i stratosfærisk dynamik og ozon påvirker klimaet via strålingsbalance og koblinger til troposfæriske cirkulationsmønstre.

13. Tundraklima: Koldt, træfattigt klima med kort sommer og permafrost nær overfladen. Planteliv er lavtvoksende, og jorden er ofte vandmættet om sommeren. Tundraen er følsom over for opvarmning, som frigiver drivhusgasser fra optøende permafrost og ændrer økosystemdynamik.

14. Vejrmønster: Gentagne konfigurationer af vejr over tid, fx sæsonregn, kuldebølger eller stormbaner. I klimavidenskab analyseres vejrmønstre statistisk for at forstå og forudsige klimatiske tendenser. Begrebet binder daglige observationer til klimatiske middeltilstande og variationer over årtier.

15. Arbejdsklima: Den sociale og psykologiske atmosfære på en arbejdsplads. Omfatter tillid, samarbejde og trivsel. Et godt arbejdsklima fremmer produktivitet og innovation, mens et dårligt klima gør det modsatte. Tæt parallelt med klima som metafor for stemning.

16. Golfstrømmen: Varm havstrøm i Atlanterhavet, afgørende for Nordvest-Europas milde klima. Indgår i den større atlantiske cirkulation. Svækkelse kan ændre temperaturer, nedbør og stormaktivitet i regionen. Emne for intens forskning og klimascenarie-vurderinger.

17. Havforsuring: Nedgang i havets pH på grund af optagelse af CO2 fra atmosfæren. Truer koraller, skaldyr og økosystemer ved at påvirke kalkdannelse. Har afledte effekter på fødenet og fiskeri, og indgår i klimarisiko- og naturforvaltningsstrategier.

18. Klimaforhold: Sammenfattende udtryk for de klimatiske betingelser et sted, herunder middeltemperatur, nedbør, sæsonvariation og vind. Bruges i geografi, biologi og planlægning, når man vurderer levevilkår, dyrkning, byggeri eller turisme. Angiver konteksten for arters udbredelse og samfundsplaner.

19. Klimaneutral: Tilstand hvor netto drivhusgasudledninger er nul, typisk gennem reduktioner og kompensation. Bruges om virksomheder, produkter og geografiske områder. Forbundet med standarder, tredjepartsverificering og debat om kvaliteten af kompensation og afgrænsning.

20. Klimaneutral: Tilstand hvor netto klimapåvirkning er nul gennem reduktioner, effektivitet og eventuelt kompensation. Relevans for byer, virksomheder og produkter. Værdien afhænger af gennemsigtighed, realisme i planer og kvaliteten af eventuelle offset-projekter.

21. Klimapolitik: Love, regler og incitamenter der styrer udledninger, tilpasning og finansiering. Udformes nationalt og internationalt, og omfatter mål, afgifter, støtteordninger og standarder. Klimapolitik afspejler forhandlinger mellem interesser, videnskab og samfundsøkonomi.

22. Klimapolitik: Samlet betegnelse for tiltag, mål og styringsmekanismer, der reducerer udledninger og styrker tilpasning. Udformes i dialog mellem videnskab, erhverv og civilsamfund. Evalueres løbende i forhold til nationale og internationale forpligtelser.

23. Klimaændring: Forandringer i klimaets statistiske egenskaber over årtier eller længere. Omfatter temperatur, nedbør, ekstremvejr og sæsoner. Bruges bredt i videnskab, politik og medier som overordnet betegnelse for både menneskeskabte og naturlige variationer.

24. Luftkvalitet: Indholdet af forurenende stoffer i luften som partikler, NOx og ozon. Relaterer til klima gennem fælles kilder og aerosoler. Forbedringer kan have dobbelte gevinster: sundhed her og nu, og i nogle tilfælde klimaeffekter gennem færre udledninger.

25. Tippingpunkt: Tærskel i klimasystemet, hvor en lille påvirkning udløser store, ofte irreversible ændringer. Eksempler er iskapper, regnskove og havcirkulation. Debatten fokuserer på sandsynlighed, tidshorisonter og styring for at undgå krydsning af kritiske grænser.

26. Urban varmeø: Byfænomen hvor temperaturer er højere end i omgivelserne pga. materialer, mangel på vegetation og affaldsvarme. Forværres under hedebølger og kan lindres med grønne tage, skygge og lyse overflader. Et mikroklimatisk nøgletema i byplanlægning.

27. Urban varmeø: Byområder, der er varmere end omgivelserne pga. materialer, struktur og mangel på grønt. Forværres af hedebølger og gør køling og skygge vigtigere. Løsninger inkluderer træplantning, vand, reflektive overflader og planlægningskrav.

28. Ytringsklima: Kulturelle og institutionelle forhold for at kunne udtrykke sig frit. Balancerer hensynet til respekt og åbenhed. Relaterer til klima-metaforen ved at beskrive varme, kulde eller tryk i samtaler og organisationer.

29. Bæredygtighed: Udvikling der imødekommer nutidens behov uden at kompromittere fremtidige generationers muligheder. Integrerer klima, miljø og sociale forhold. Indrammer mål, rapportering og strategi i virksomheder, byer og nationer, ofte med koblinger til FN’s verdensmål.

30. Bæredygtighed: Helhedsorienteret målsætning, der forener klimaindsats med sociale og økonomiske hensyn. Opererer gennem mål, indikatorer og standarder. Styrer strategier i virksomheder, offentlige institutioner og civilsamfund, ofte i tråd med internationale rammer.

31. Drivhuseffekt: Naturlig proces hvor atmosfæriske gasser absorberer og genudsender varmestråling, så Jordens overflade holdes varmere end ellers. Forstærket af menneskelig udledning. Centralt begreb i klimavidenskab, politik og kommunikation om årsager til global opvarmning.

32. Isafsmeltning: Tab af is fra gletsjere, indlandsis og havis som følge af opvarmning. Bidrager til havniveaustigning og ændret albedo, hvilket forstærker opvarmning. En synlig indikator for klimaændringer, særlig tydelig i Arktis og på bjerggletsjere globalt.

33. Kulstofbudget: Den mængde CO2, der kan udledes globalt for at holde opvarmningen under en given temperaturgrænse. Anvendes i politik, selskabsstrategier og klimamål. Understøtter prioritering af reduktioner og tidshorisonter på vej mod netto-nul.

34. Oversvømmelse: Midlerstidig dækning af land med vand fra floder, hav eller kraftig regn. Intensiveres af klimaændringer gennem mere ekstrem nedbør og havniveaustigning. Indgår i risikokortlægning, forsikring, beredskab og naturbaserede løsninger i by og land.

35. Klimafølsomhed: Udtryk for, hvor meget Jordens temperatur ændrer sig ved en fordobling af CO2. Et nøglemål i klimavidenskab, der opsummerer feedbacks fra skyer, vanddamp, havis og land. Informerer risikovurdering, scenarier og tilpasningsniveauer.

36. Politisk klima: Den overordnede stemning og styrkeforhold i politik, der påvirker muligheden for klimareformer. Kan være ophedet, forsonligt eller låst. Bestemmer tempo og retning i klimaaftaler, afgifter og investeringer.

37. Solindstråling: Den mængde solenergi, der når Jordens overflade. Varierer med breddegrad, årstid, skyer og aerosoler. Afgørende for temperatur, fotosyntese og energibalance. Indgår i klimamodeller, landbrugsplanlægning og bydesign, hvor den styrer varme, komfort og produktion.

38. Grøn omstilling: Bred proces mod miljømæssigt bæredygtige løsninger, herunder klima, biodiversitet og ressourcer. I klimasammenhæng fokuserer den på at reducere udledninger og øge resiliens. Involverer teknologi, finans, regulering og sociale ændringer.

39. Grøn omstilling: Bredere ramme for miljømæssige forbedringer, herunder klima, ressourcer og natur. Omfatter cirkulær økonomi, energieffektivitet og beskyttelse af økosystemer. Klimadelen fokuserer på udledninger, resiliens og naturbaserede løsninger.

40. Klimaforandring: Synonym til klimaændring, ofte med fokus på menneskeskabte drivkræfter. Indrammer konsekvenser for økosystemer, økonomi og samfund. Hyppigt anvendt i kommunikation, uddannelse og lovgivning, herunder klimamål og tilpasningsplaner på nationalt og lokalt niveau.

41. Klimaomstilling: Samfundets overgang til lavemissionsøkonomi og klimamodstandsdygtige systemer. Omfatter energi, transport, landbrug, byggeri og forbrug. Kræver investeringer, regulering, innovation og adfærdsændring. Tæt knyttet til grøn omstilling og bæredygtighed.

42. Klimaomstilling: Samlet transformation af økonomi og samfund mod lavemissions- og klimabestandige systemer. Involverer teknologier, adfærd, finans og regulering. Tæt forbundet med retfærdighed, innovation og langsigtet planlægning på tværs af sektorer.

43. Klimatilpasning: Tiltag der reducerer sårbarhed og skade fra klimaændringer, fx kystsikring, vandhåndtering, køleplanter, robust infrastruktur og varslingssystemer. Supplerer reduktioner og er nødvendig selv ved ambitiøse klimamål, da ændringer allerede er i gang.

44. Klimatilpasning: Forberedelse og tiltag mod nuværende og fremtidige klimarisici. Omfatter infrastruktur, beredskab, naturbaserede løsninger og sociale tiltag. Supplerer emissionsreduktioner, da nogle ændringer er uundgåelige eller allerede låst ind.

45. Kulstofkredsløb: Kredsløbet hvor kulstof cirkulerer mellem atmosfære, biosfære, oceaner og geologi. Menneskelig udledning forstyrrer balancen og hæver atmosfærisk CO2. Forståelsen er grundlag for budgetter, skovrejsning, jordkulstof og teknologier som CCS i klimaindsatsen.

46. Middelhavsklima: Klimatype med varme, tørre somre og milde, våde vintre. Kendetegner regioner omkring Middelhavet men findes også andre steder. Vigtig for vin- og olivenproduktion, vandplanlægning og brandrisiko, som forventes at øges i takt med stigende temperaturer.

47. Strålingspådriv: Måler ændringen i energibalancen ved toppen af atmosfæren forårsaget af drivhusgasser, aerosoler eller solvariationer. Positivt pådriv varmer, negativt afkøler. Bruges til at kvantificere årsager til klimaændringer og til at sammenligne effekter i modeller og politik.

48. Forretningsklima: De økonomiske og regulatoriske vilkår, som virksomheder opererer under. Et godt forretningsklima for grøn innovation accelererer investeringer i klimavenlige løsninger. Begrebet kombinerer klimametafor med faktiske klimarelaterede rammer.

49. Samarbejds­klima: Kvaliteten af samarbejde mellem individer eller organisationer. Et konstruktivt samarbejdsklima er afgørende for tværsektorielle klimaløsninger. Afhænger af tillid, fælles mål og dialog, parallelt med klima som beskrivelse af relationel atmosfære.

50. Strålingsbalance: Balancen mellem indkommende solstråling og udgående varmestråling. Bestemmer klimasystemets temperatur. Forstyrres af drivhusgasser, aerosoler og ændringer i albedo, hvilket skaber opvarmning eller afkøling. Et centralt begreb i forståelsen af klimaforandringer og energibudgetter.

51. Global opvarmning: Stigningen i Jordens gennemsnitstemperatur som følge af øget drivhusgas-koncentration. Måles i forhold til førindustrielt niveau. Styrer klimamål som 1,5 eller 2 grader og forbindes med hedebølger, havniveaustigning, isafsmeltning og ændret nedbør.

52. Havniveaustigning: Forhøjelse af det globale middelhavsniveau forårsaget af termisk udvidelse af havet og smeltende is. Påvirker kyster, infrastruktur og ø-stater. Kræver tilpasning som kystsikring, naturbaserede løsninger og planlægning for fremtidige ekstreme vandstande.

Vi håber, at du fandt det, du søgte blandt de 119 løsningsforslag til krydsordet med ledetråden Klima. Målet har været at samle så mange relevante forslag som muligt, så du nemmere kan komme videre i din gåde.

Vil du have flere løsningsmuligheder eller inspiration til andre krydsord, kan du altid besøge Homepage.dk. Her finder du flere samlinger, tips og regulære krydsordshjælpere, som kan gøre løsningen hurtigere og mere sjov.

Har du et forslag til en løsning, der ikke er med, eller feedback til listen? Så skriv gerne til os - vi opdaterer løbende. Gem også siden eller del den med krydsordsklubben, hvis du tror, andre vil få glæde af oversigten.

God fornøjelse med krydsordene!
Krydsordseksperten på Homepage.dk