Klinisk betydning

“Klinisk” er et adjektiv, der primært har disse betydningslag:

• Medicinsk/patientnær: Noget der vedrører undersøgelse, behandling og vurdering af patienter (fx klinisk vurdering, klinisk praksis, kliniske studier).
• Praktisk-medicinsk (i modsætning til rent teoretisk): Erfaring eller data fra faktisk patientbehandling (fx klinisk erfaring, klinisk evidens).
• Hygiejnisk/sterilt: Meget rent, bakteriefattigt eller uden “rod” (fx klinisk rent miljø).
• Neutral/kølig i stil eller tone: Uden pynt, nøgtern og følelsesfattig (fx klinisk sprog, klinisk æstetik).
• Meget effektiv og præcis: Særligt i sport og håndværk (fx en klinisk afslutning i fodbold).

Ordet stammer fra græsk klinikós (“ved sengen”), af klinē (“seng”), via latin clinicus og fransk/tysk (clinique/klinisch). Oprindeligt betegnede det lægens arbejde ved patientens seng - altså patientnær medicin - og herfra kommer den moderne brug.

• Adjektiv: klinisk (en klinisk vurdering), kliniske (de kliniske studier).
• Bemærk: Adjektiver på -sk får normalt ikke -t i intetkøn. Det hedder et klinisk forsøg (ikke “kliniskt”).
• Komparation: mere klinisk, mest klinisk (i de billedlige betydninger, fx sprog eller stil).
• Adverbial brug: Adjektivformen fungerer ofte adverbialt: “Han afsluttede klinisk.”

• Klinisk praksis: Den daglige behandling og pleje af patienter i fx almen praksis, hospitaler, klinikker.
• Klinisk undersøgelse: Den lægefaglige gennemgang af patientens symptomer, sygehistorie og objektive fund.
• Klinisk diagnose: Diagnose baseret på symptomer og tegn, evt. suppleret af tests. Modsætning: parakliniske undersøgelser (laboratorie- og billeddiagnostik).
• Klinisk evidens: Empirisk viden fra patientnære data (fx kliniske studier), ofte sat i relation til evidensbaseret medicin.
• Kliniske studier/forsøg: Fase I-IV afprøvninger af lægemidler eller interventioner i mennesker.
• Klinisk signifikans: Den praktiske/meningsfulde betydning af en effekt for patienter, i modsætning til statistisk signifikans (p-værdi).
• Fagområder: Klinisk farmakologi, klinisk mikrobiologi, klinisk onkologi, klinisk epidemiologi, klinisk psykologi m.fl.
• Klinisk død: Fravær af målbare vitale tegn (åndedræt/puls) på undersøgelsestidspunktet; kan i visse tilfælde være reversibelt. Skal ikke forveksles med hjernedød, som er irreversibel.

• Sprog/stil: “en klinisk, nøgtern rapport” = uden emotionelt sprog eller pynt.
• Design/æstetik: “et klinisk interiør” = rent, lyst, minimalistisk, måske også “koldt”.
• Præcision/effektivitet: “en klinisk afslutning” i sport; “klinisk præcision” i udførelse.
• Hygiejne: “klinisk rent” = så rent, at der praktisk talt ingen forurening er.

• Lægen foretog en klinisk undersøgelse og bestilte blodprøver.
• Behandlingen er understøttet af klinisk evidens fra flere fase III-studier.
• Der var klinisk signifikant forbedring i patienternes livskvalitet.
• Forskergruppen bevæger sig nu fra prækliniske forsøg til klinisk afprøvning.
• Afdelingen skal være klinisk ren før operationer kan begynde.
• Rapporten er skrevet i et klinisk og nøgternt sprog.
• Angriberen leverede en klinisk afslutning i kampens sidste minut.
• Diagnosen er primært klinisk, men bekræftes af parakliniske fund.
• Hun har mange års klinisk erfaring som sygeplejerske.
• Stuen virker flot, men lidt klinisk i udtrykket.

• Medicinsk kontekst: lægefaglig, patientnær, praktisk-medicinsk, bedside (lånepræg i fagjargon).
• Hygiejne: steril, bakteriefri, desinficeret (afhængigt af kontekst).
• Stil/tone: nøgtern, neutral, kølig, distanceret, sober, tør.
• Præcision/effektivitet: effektiv, skarp, præcis.

• Over for “klinisk” (patientnær): teoretisk, præklinisk (før forsøg i mennesker), eksperimentel (afhængigt af kontekst).
• Over for “klinisk” (neutral/kold stil): varm, personlig, hjemlig, pyntet, emotionel.
• Over for “klinisk” (ren/steril): beskidt, uren, rod(e)t.

Fra at betegne lægens arbejde ved patientens seng har “klinisk” bevæget sig til at dække hele den patientnære del af sundhedsvæsenet, inklusive forskning i mennesker (kliniske studier). Senere er ordet blevet overført til andre domæner som design og kommunikation, hvor det beskriver nøgtern, kølig eller meget ren æstetik. I sportsjournalistik blev “klinisk” etableret som udtryk for præcis og effektiv udførelse.

• Klinik: behandlingssted; også om privatpraktiserende enhed.
• Kliniker: person der arbejder patientnært (læge, psykolog m.fl.).
• Præklinisk: før afprøvning i mennesker (fx dyremodeller, celleforsøg).
• Paraklinisk: støtteundersøgelser (laboratorie- og billeddiagnostik).
• Klinisk retningslinje: systematisk udarbejdet anbefaling til praksis.
• Klinisk relevans: i hvilken grad en forskel eller effekt betyder noget for patienter.

• Engelsk: clinical
• Tysk: klinisch
• Fransk: clinique
• Svensk/Norsk: klinisk

• Klinisk vs. statistisk signifikans: En effekt kan være statistisk signifikant uden at være klinisk meningsfuld - og omvendt kan en klinisk vigtig effekt være statistisk usikker i små studier.
• Klinisk død ≠ hjernedød: Klinisk død kan være reversibel; hjernedød er irreversibel.
• Stavning og bøjning: Ikke “klinsk” eller “kliniskt”; korrekt er “klinisk” og “et klinisk forsøg”.
• Kontekstafhængighed: “Klinisk” kan lyde positivt (præcision, evidens) eller negativt (koldt, upersonligt) alt efter sammenhæng.