Kodeks betydning

• Håndskrift i bogform - En kodeks er et tidligt bogformat, typisk fra antikken og middelalderen, bestående af sammenhæftede blade (pergament, velin eller tidligt papir) i stedet for en rulle. Berømte eksempler er bl.a. Codex Sinaiticus og Codex Gigas.
• Regelsæt/adfærdsramme - En kodeks kan også betyde et samlet, systematisk sæt af normer, retningslinjer eller principper for adfærd, fx et etisk kodeks, journalistisk kodeks eller adfærdskodeks for en virksomhed, forening eller profession.

I moderne dansk er den normative betydning meget udbredt i organisationer, forvaltning og faglige miljøer, mens den boghistoriske betydning især forekommer i humanistiske og historiske sammenhænge.

Kodeks kommer af latin codex (ældre: caudex), der betød træstamme eller træblok og siden de træplader og -tavler, som tidlige “bogstabler” blev bundet sammen af. Herfra udvikledes betydningen “bog” i modsætning til “rulle”. Via fagligt og humanistisk sprog er ordet lånt ind i dansk; i dag er den anbefalede stavemåde kodeks. Historiske eller fremmedsproglige former som codex og den tidligere danske variant kodex ses, men kodeks er nutidsnormen.

Udtale (vejledende): “KOH-deks”.

• Fra rulle til bog - I de første århundreder e.Kr. udkonkurrerede kodeksen den antikke skriftrulle. Kodeksen gav lettere opslag, kunne skrives på begge sider og var mere holdbar og transportabel.
• Middelalderen - Kodekser blev håndskrevet, ofte illuminerede, og produceret i klostre og scriptoria. Materialet var især pergament og velin.
• Efter bogtrykket - Med trykpressen blev “bog” standard, men historikere og filologer bruger fortsat “kodeks” om håndskrevne bogobjekter fra før trykperioden.
• Regelsæt-betydningen - I moderne tid overføres forestillingen om “en samling” til normer: et kodeks er et sammenhængende og tilgængeligt regelsæt for adfærd.

• Organisationer og erhverv - etisk kodeks, adfærdskodeks, bestikkelseskodeks, leverandørkodeks, it-sikkerhedskodeks, forskningsetisk kodeks, reklamekodeks (fx den internationale reklamekodeks), kundeservicekodeks.
• Professioner - journalistisk kodeks, lægeligt kodeks, juristers kodeks, lærerprofessionens kodeks.
• Offentlig sektor - forvaltningskodeks, embedsmandskodeks, åbenheds- og integritetskodeks.
• Kultur og fællesskab - kodeks for god tone, klubkodeks, gamer-kodeks, netetikette-kodeks.
• Boghistorie - en illumineret kodeks, en pergamentkodeks, en evangeliekodeks, en lovkodeks fra 1200-tallet.

• Virksomheden har indført et adfærdskodeks for at forebygge interessekonflikter.
• Foreningen arbejder efter et etisk kodeks for frivillige.
• Redaktionen reviderede sit journalistiske kodeks om kildesikring.
• Universitetet skærpede forskningsetisk kodeks om datahåndtering.
• Leverandører skal underskrive vores leverandørkodeks om menneskerettigheder.
• Vi har et kodeks for god online-adfærd i klassen.
• Museet udstiller en kodeks fra 1100-tallet med illuminerede initialer.
• Lovteksten er bevaret i en islandsk kodeks fra middelalderen.
• Klubben har et kodeks for forældreadfærd under kampe.
• Organisationens bæredygtighedskodeks stiller krav til CO₂-rapportering.

• Som håndskrift: (nær-synonymer) bogkodeks, håndskrift, manuskript (i kontekst); (relaterede) pergamentbog, codex.
• Som regelsæt: regelsæt, retningslinjer, principper, normgrundlag, adfærdskodeks, værdigrundlag, “code of conduct” (eng.).
• Relaterede termer: lovkodeks/lovsamling, kanon (autoriseret værkliste), statute, charter, politik (policy), standard.

• Til regelsæt-betydningen: anarki, vilkårlighed, uformel praksis, ad hoc-beslutninger, uskrevne normer (kontrast: uformelle frem for formaliserede).
• Til håndskrift-betydningen: rulle (scroll), løse blade; moderne trykt bog som teknologisk efterfølger.

• Codex Sinaiticus og Codex Vaticanus - tidlige bibelhåndskrifter.
• Codex Gigas - den såkaldte “Djævlebibel” fra middelalderen.
• Codex Regius - indeholder den Poetiske Edda.
• Codex Runicus - dansk lovhåndskrift skrevet med runer (ca. 1300).
• Hammurabis lovkodeks - tidlig lovsamling (i dag kendt i ristnings- og tabletform; “kodeks” bruges ofte som betegnelse for samlet lovværk).

• Kode vs. kodeks: “Kode” er fx programmeringskode eller adgangskode; “kodeks” er enten en (historisk) bog eller et regelsæt.
• Stavning: Nutidig standard er kodeks; undgå kodex i formelle tekster.
• Sammensætninger: skrives typisk i ét ord (adfærdskodeks, leverandørkodeks) eller med bindestreg ved forkortelser (IT-kodeks, EU-kodeks).
• Genitiv: For ord der ender på -s/-x kan man bruge apostrof i ubestemt form (kodeks’), men mange vælger den bestemte form (kodeksets) for læsbarhed.

• Jura og compliance: lovkodekser, etiske retningslinjer, governance-kodekser.
• Bibliotek- og boghistorie: katalogisering af kodekser, konservering, paleografi.
• Kultur og medier: presseetik, indholdsmoderation og netetikette-kodekser.
• Forskning og uddannelse: forskningsetik, studentisk æreskodeks.

Kodeks betegner enten et historisk bogformat (håndskrift) eller et systematisk sæt af regler for adfærd. Ordet har rødder i latin, er velintegreret i dansk, og bruges i dag vidt fra boghistorie til etik, jura og organisationskultur. Når man skriver og taler dansk i dag, er kodeks den korrekte stavning; i sammensætninger er betydningen typisk “regelsæt”.