Kørebanestriber betydning

Ordet kørebanestriber dækker typisk over længdegående linjemarkeringer på vejen: midterlinjer, kantlinjer, spærrelinjer og andre linjer, der strukturerer trafikken. Kørebanestriber har tre hovedfunktioner:

• Orientering: Hjælper føreren med at holde vognbane og aflæse vejens forløb.
• Regulering: Angiver, om og hvor man må overhale, skifte vognbane eller krydse linjer.
• Sikkerhed: Øger synlighed i mørke og regn via reflekterende materialer og visuelle kontraster; kan også være akustiske (rumlestriber).

Som hovedregel er kørebanestriber i Danmark hvide. Gule striber anvendes typisk midlertidigt ved vejarbejde og har forrang, hvis de afviger fra de hvide.

• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn)
• Ental: en kørebanestribe; bestemt: kørebanestriben
• Flertal: kørebanestriber; bestemt: kørebanestriberne
• Udtale (omtrentlig): [ˈkøːɐ̯bɑːnəˌstʁibɐ]
• Sammensætning: køre- + bane + stribe

Kørebanestriber er et transparent dansk sammensat ord: kørebane (den del af vejen, hvor der køres) + striber (malede linjer). Betydningen er således bogstaveligt ”striber på kørebanen”.

Dash- og mellemrumslængder kan variere efter vejtype og hastighedsniveau (ofte længere mønstre på motorveje og kortere i by). Bredder kan også variere efter funktion og vejklasse.

• Respekter fuldt optrukne linjer: De må normalt ikke krydses.
• Ved stiplet linje: Krydsning er tilladt, men kun når det er sikkert og lovligt.
• Kombinerede linjer: Må kun krydses fra siden med stiplet linje.
• Gule striber ved vejarbejde har forrang over hvide og styrer trafikken midlertidigt.
• Kantlinjer hjælper særligt i mørke/tåge; hold bilen inden for kørebaneafmærkningen.

Detaljerede regler findes i den officielle vejafmærkning og færdselslovgivningen; lokale forhold og skiltning kan ændre anvendelsen.

• Materialer: Vejmaling, termoplast, koldplast, præfabrikerede tapes.
• Retrorefleksion: Indblandede glasperler gør striber synlige i billygter.
• Holdbarhed: Afhænger af trafikbelastning, klima og materiale; striber ved kryds og busstoppesteder slides hurtigst.
• Anlægsmetoder: Stribevogne, termoplast-applikatorer, ofte med GPS-styring for præcision.
• Miljø: Valg af materialer tager hensyn til mikroplast, VOC og bæredygtighed.

De første kørebanestriber opstod i begyndelsen af bilismens æra for at reducere frontalkollisioner og skabe orden i trafikken. Med stigende hastigheder og trafikmængder blev standardiserede linjebredder, mønstre og farver indført. Senere kom reflekterende materialer, rumlestriber og skridsikre belægninger til, og i dag er striberne designet både til mennesker og maskiner (kamerabaserede førerstøttesystemer).

• ADAS og autonomi: Systemer som vognbaneassistent, vognbane-centering og automatisk nødsystem afhænger af tydelige kørebanestriber.
• Kontrastforbedring: Mørke kantfelter/kontrastmarkeringer omkring hvide striber forbedrer kamera- og menneskesyn.
• Smart materialer: Udvikling i mere holdbare, vejrsikre og sensorvenlige markeringer.

• Synonymer (næsten-synonymer): vejstriber, vejlinjer, kørebanemarkeringer (bemærk: ”vejafmærkning” er bredere og omfatter også skilte og symboler).
• Nært beslægtede: vejafmærkning, midterlinje, kantlinje, spærrelinje, vognbanemarkering, rumlestriber.
• Antonymer/kontraster: uafmærket vej, manglende kørebanestriber; (inden for typen: stiplet vs. fuld optrukket).

• Kommunen fornyede kørebanestriberne efter vinterens slid.
• Kørsel over de gule kørebanestriber ved vejarbejdet er obligatorisk, selvom de hvide stadig anes.
• De fuldt optrukne kørebanestriber betyder, at overhaling er forbudt her.
• På motorvejen hjælper tydelige kørebanestriber bilens vognbaneassistent.
• Regnen gjorde de gamle kørebanestriber svære at se.
• Han fulgte kantlinjen for at holde korrekt placering i tågen.
• De kombinerede kørebanestriber viser, at kun den ene retning må skifte bane.
• Rumlestriberne uden for kantlinjen vækkede føreren, da bilen drev mod højre.
• Entreprenøren lagde termoplast for at forlænge kørebanestribernes levetid.
• Politiet påpegede, at føreren krydsede spærrelinjen i svinget.

Selvom kørebanestriber ofte omtales bredt, skelnes der i praksis mellem linjemarkeringer og andre markeringer på kørebanen:

• Hajtænder (vigepligtstrekant-rækker ved vigepligt): ikke kørebanestriber i snæver forstand, men kørebanemarkering.
• Fodgængerfelter (”zebra”): tværgående feltmarkeringer; supplerer kørebanestriber.
• Pile, symboler og tekst (f.eks. bus, cykel, egne): funktionsmarkeringer, ikke striber.
• Zigzag-linjer: særlige advarsels-/restriktionszoner ved fx stoppesteder eller fodgængerfelter.

• Synlighed påvirkes af slid, vejens farve, vandfilm, sne/is og blænding.
• Vedligehold prioriteres på steder med store sikkerhedskonsekvenser: kurver, tilkørsler, kryds.
• Lokale variationer kan forekomme; følg altid den aktuelle afmærkning på stedet.