Kørselsforbud betydning

Ordet kørselsforbud dækker over en myndigheds- eller ejers fastsatte regel, der begrænser eller helt forhindrer motorkørsel. Forbuddet kan være:

• Generelt - gælder alle eller en bred kategori af køretøjer (f.eks. alle motorkøretøjer, eller alle dieselbiler uden partikelfilter).
• Selektivt - gælder kun for bestemte klasser (f.eks. lastbiler over en vægtgrænse, busser, traktorer, biler uden beboerlicens).
• Midlertidigt - i en afgrænset periode (f.eks. ved kraftigt snefald, høj brandfare, vejarbejde, arrangementer).
• Permanent - som en fast del af lokal trafikregulering (f.eks. gågader i bymidter, naturbeskyttede områder).
• Køretøjsrettet - rettet mod et konkret køretøj med fejl eller ulovlige forhold (f.eks. farlige mangler, manglende registrering), så videre kørsel forbydes.

I daglig tale bruges ordet også om personrettede forbud mod at føre køretøj, men i juridisk forstand skelnes der ofte mellem kørselsforbud (typisk sted/omstændighedsbestemt) og køreforbud eller frakendelse af førerretten (personbestemt).

Kørselsforbud kan udspringe af forskellige regler og myndigheders beslutninger, bl.a.:

• Kommunale trafikregler - fx gågader, beboerzoner, tidsbegrænset adgang for varelevering.
• Miljø- og luftkvalitetsregler - fx miljøzoner med krav om partikelfilter eller emissionsstandard.
• Politimæssige forbud - ved ulykker, redningsarbejde, demonstrationer eller farlige vejforhold.
• Vejmyndigheder - midlertidig spærring ved vejarbejde, bro- og vejlukninger ved storm/højvande.
• Køretøjskontrol - forbud mod at køre videre i et køretøj med alvorlige mangler; kun tilladt at køre til nærmeste værksted/eftersyn efter anvisning.

Forbud formidles typisk via skiltning, lokale bekendtgørelser eller direkte pålæg fra myndigheder. Overtrædelse kan medføre bøder, inddragelse af nummerplader eller andre sanktioner afhængigt af regelgrundlaget.

Kørselsforbud skiltes oftest med runde, røde forbudsskilte, eventuelt med symboler for de køretøjer, der er omfattet (fx bil/motorcykel), og undertavler med tidspunkter, vægtgrænser, undtagelser (”Beboere undtaget”) eller miljøkrav.

• ”Der indføres kørselsforbud for dieselbiler uden partikelfilter i centrum fra 1. januar.”
• ”På grund af storm er der midlertidigt kørselsforbud på broen for lette køretøjer.”
• ”Politiet har nedlagt kørselsforbud for varevognen, indtil bremsefejlen er udbedret.”
• ”Gågaden er omfattet af kørselsforbud fra kl. 10-18; varelevering tilladt kl. 6-10.”
• ”Ved smogalarm kan kommunen aktivere kørselsforbud for ældre benzinbiler.”
• ”Der gælder kørselsforbud for køretøjer over 7,5 ton på denne strækning i tøbrudsperioden.”
• ”Under festivalen er der kørselsforbud i hele havneområdet.”
• ”Nationalparken har permanent kørselsforbud uden særlig tilladelse.”
• ”Kommunen varsler midlertidigt kørselsforbud i boligkvarteret i forbindelse med asfaltarbejde.”

Kørselsforbud er et sammensat substantiv af kørsel (afledt af verbet køre) + forbindelses-s + forbud (af verbet forbyde). ”Forbyde” har rødder i nordisk/oldnordisk sprogbrug om at byde imod noget. Ordet betyder bogstaveligt ”forbud mod kørsel”.

• Ordklasse: substantiv, intetkøn.
• Bøjning: et kørselsforbud - kørselsforbuddet - kørselsforbud - kørselsforbuddene.
• Udtale (omtrentlig): [ˈkøɐ̯səlsfɔrbɔð].
• Sammensætning: kørsel + s + forbud.

• Synonymer: forbud mod kørsel, kørselsrestriktion, motortrafik forbudt, trafikforbud (kontekstafhængigt).
• Nært beslægtede: køreforbud (personrettet), frakendelse af førerretten, vejafspærring, adgangsforbud, parkeringsforbud.

• Kørsel tilladt; adgang for motorkøretøjer.
• Ophævelse af forbud; åbning for trafik.

Selv om ordene ofte blandes i daglig tale, er der i praksis denne nyttige skelnen:

• Kørselsforbud: knyttet til sted, tid, vejstrækning, formål eller et bestemt køretøj.
• Køreforbud: knyttet til en person, der i en periode slet ikke må føre motorkøretøj og typisk først må køre igen efter prøve/kursus.
• Frakendelse af førerretten: juridisk sanktion (betinget/ubetinget), der fratager retten til at føre køretøj.

Historisk har kørselsforbud hovedsageligt været brugt af sikkerhedshensyn (ulykker, militær, vejr). I de senere år er miljø- og sundhedshensyn blevet mere fremtrædende, bl.a. gennem miljøzoner og midlertidige forbud ved høje partikelniveauer. Digital skiltning og automatiseret kontrol (fx kamerakontrol i zoner) har gjort forbuddene mere fleksible og tidsstyrede.

• Udrykningskøretøjer og redningstjenester.
• Beboere, handicapkørsel, kollektiv trafik - når det er angivet.
• Nødvendig erhvervskørsel med tilladelse/dispensation.

• Indføre/udstede/varsle et kørselsforbud.
• Ophæve/forlænge et kørselsforbud.
• Overtræde et kørselsforbud.
• Midlertidigt/permanent/selektivt kørselsforbud.
• Kørselsforbud med undtagelse af beboere/levering.

• Færdselsregulering, trafiksanering, miljøzone, lavemissionszone.
• Vejlukning, omkørsel, adgangsbegrænsning.
• Vægt-, højde- og længdebegrænsninger, tidsvinduer for kørsel.

• Se efter symboler (hvilke køretøjer), tidsrum og eventuelle undertavler med undtagelser.
• Kontrollér lokale regler og zoner på kommunens eller vejmyndighedens hjemmesider.
• Ved speciale forbud (miljøzoner): tjek køretøjets emissionskrav og eventuelle krav om registrering/dispensation.