Kognitiv terapi betydning

Kognitiv terapi er en psykologisk behandlingsform, der tager udgangspunkt i samspillet mellem tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd. Grundantagelsen er, at uhensigtsmæssige eller forvrængede tanke­mønstre kan fastholde eller forværre psykiske problemer, og at en systematisk ændring af disse tanker derfor kan lindre symptomer og forbedre livskvaliteten.

Betydning

Kognitiv terapi (ofte forkortet KT eller CBT efter det engelske Cognitive Behavioural Therapy) er en evidensbaseret behandlingsmetode, der kombinerer kognitive teknikker – dvs. fokus på tanker og tolkninger – med adfærdsmæssige øvelser. Formålet er at hjælpe klienten med at:

• Identificere negative automatiske tanker (NAT’er).
• Undersøge og udfordre de tanke­forvrængninger, der ligger bag.
• Udvikle mere fleksible, realistiske og hjælpsomme alternative tanker.
• Afspejle den kognitive ændring i konkrete adfærds­eksperimenter.

Metoden anvendes bredt ved blandt andet depression, angst­lidelser, PTSD, spiseforstyrrelser, søvnbesvær, kroniske smerter og stressrelaterede lidelser.

Etymologi

Ordet kognitiv stammer fra latin cognoscere, ”at lære at kende, at erkende”, mens terapi kommer af græsk therapeía, ”behandling, pleje”. Betegnelsen blev populær i 1960’erne og 1970’erne i takt med den såkaldte kognitive revolution inden for psykologien.

Historisk udvikling

Udgangspunktet for kognitiv terapi knyttes ofte til:

• Albert Ellis (1950’erne) – Rational Emotive Therapy (RET).
• Aaron T. Beck (1960’erne) – specielt forskning i depression.
• Videreudvikling i 1980’erne–1990’erne med fokus på panikangst (David Clark), OCD (Paul Salkovskis) og PTSD (Edna Foa).

Siden 2000 har tredje­bølge­forgreninger som Metakognitiv terapi, ACT (Acceptance and Commitment Therapy) og Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT) vundet indpas.

Praktisk anvendelse og eksempler

Nedenfor ses konkrete miljøer, hvor kognitiv terapi anvendes, ledsaget af illustrative situationer:

1. Almen praksis: En praktiserende læge henviser en patient med let til moderat depression til et forløb på 12 sessioner med fokus på at udfordre tanker som ”Jeg duer ikke til noget”.
2. Psykiatrisk afdeling: Personer med socialangst gennemfører gradueret eksponering og registrerer forudsigelser om, hvor flovt en præsentation vil være; efter eksperimentet sammenlignes forudsigelser og faktiske erfaringer.
3. Smerteklinik: Kroniske smertepatienter lærer at omformulere tanker fra ”Smerterne styrer mit liv” til ”Jeg kan påvirke smerteoplevelsen gennem aktivitet og afspænding”.
4. Erhvervs-coaching: En leder med tendens til katastrofetænkning arbejder med skemaer til kognitiv omstrukturering for at dæmpe stress.
5. Internetbaseret selvhjælp: Apps guider brugeren gennem daglige øvelser i registrering af humør, identifikation af automatiske tanker og at spørge: ”Hvilket bevis har jeg for denne tanke?”

Synonymer og antonymer

Relaterede begreber

• Skema-teori: Grundlæggende mentale strukturer, der organiserer erfaringer.
• Automatiske tanker: Hurtige, ofte negative vurderinger, som opstår spontant.
• Adfærds­eksperiment: Planlagt handling, der tester realismen i en tanke.
• Sokratisk dialog: Spørgeteknik til at hjælpe klienten med selv at opdage fejlslutninger.
• Eksponering: Systematisk konfrontation med frygtede situationer.

Videnskabelig evidens og kritik

Meta-analyser viser, at kognitiv terapi har middel til stor effektstørrelse ved depression og angst­lidelser sammenlignet med venteliste og placebokontroller. Dog rejser forskere tre hovedkritikker:

1. Manualtænkning: Risiko for rigiditet, hvor terapeuten følger protokollen snarere end klientens behov.
2. Symptomfokus: Kritikere hævder, at dybereliggende eksistentielle temaer overses.
3. Kulturel generaliserbarhed: De fleste studier er vestlige; effekten i ikke-vestlige kulturer er mindre undersøgt.

Anvendelse i talens og skriftens praksis

Udtrykket ”kognitiv terapi” bruges ikke kun i faglitteratur, men også i hverdagssprog. Eksempler:

• ”Jeg går til kognitiv terapi for min OCD.”
• ”Jobbet tilbyder kognitivt baseret stresshåndtering som medarbejderkursus.”
• ”Podcasten gennemgår kognitive teknikker mod perfektionisme.”

I avisartikler kan man fx læse: ”Regionen vil udbrede kognitiv terapi til unge med social angst.”

Konklusion

Kognitiv terapi er en veldokumenteret, struktureret og tids­begrænset behandlingsform, der sigter mod at ændre uhensigtsmæssige tanke­mønstre for at forbedre emotionel og adfærdsmæssig funktion. Dens fokus på samarbejde, hjemmeopgaver og klare mål gør den til en central metode i moderne psykologi og psykiatri.