Kokarde betydning

En kokarde er et synligt tilhørs- og identitetsmærke. Den kan være:

• Form: cirkulær, oval eller som en roset (foldet bånd/sløjfe).
• Materiale: stof (silke, uld, bomuld), filt eller presset metal/emalje.
• Placering: typisk på siden eller fronten af en hat/kasket (fx trekantdhat, shako, kepi, bjørneskindshue), ofte holdt på plads af en agraff (hatspænde).
• Funktion: markerer nationalitet, regiment, rang, korps, parti eller lejlighed (fx revolutionære farver).

I udvidet betydning bruges ordet i nogle sammenhænge også om rundeller på fly (de malede, cirkulære nationalitetsmærker). På dansk er rundel eller nationalitetsmærke mest almindeligt, men påvirkning fra fransk (cocarde) og tysk (Kokarde) gør, at “kokarde” forekommer i denne betydning.

• Ordklasse: substantiv (fælleskøn) - “en kokarde”, “kokarden”, “flere kokarder”.
• Udtale: ko-KAR-de [koˈkɑːdə] (tryk på anden stavelse).
• Afledninger: kokardefarver, kokardemærke; tillægsord: kokardeprydet.
• Variant: ældre/udenlandsk stavemåde “cocarde”.

Dansk kokarde er lånt via fransk cocarde (og evt. tysk Kokarde). Den præcise oprindelse er usikker; ofte nævnes en mulig forbindelse til fransk coq “hane” som billedlig henvisning til en hanekams form, men etymologien er ikke entydigt belagt. I dansk forekommer ordet fra 1700-tallet i militær og ceremoniel sammenhæng.

1700-tallet: Kokarder blev udbredte som national- og lojalitetstegn på hatte blandt både soldater og civile. De britiske styrker bar den sorte kokarde som tegn på loyalitet til kronen, mens andre stater anvendte egne farver.

Franske revolution (fra 1789): Den blå-hvid-røde trikolorekokarde blev et stærkt symbol på borgerrettigheder og national enhed. Under Napoleon blev den standard i franske uniformer.

1800-tallet: Europas hære standardiserede kokarder efter rigernes farver (Preussen: sort-hvid; Østrig: rød-hvid-rød; Rusland: hvid-blå-rød osv.). Kokarden sad typisk på shakoer og kepier.

1900-tallet og frem: Brugen på hovedbeklædning aftog, afløst af metalemblemer og kasketmærker. I luften fik den cirkulære nationalmarkering på fly stor betydning (rundeller); i flere sprog kaldes den fortsat “kokarde”. I dag ses kokarder især ved ceremonielle uniformer, historiske rekonstruktioner og paradebrug.

• Ceremonielle uniformer: visse garder, gendarmerier og orkestre bruger fortsat kokarder, ofte i metal eller stof.
• Historiske reenactments: nøjagtige kopier af 1700-1800-tals uniformer inkluderer tidstypiske kokarder.
• Luftfart: i faglig dansk omtales mærkerne normalt som rundeller; “kokarde” kan dog forekomme i oversættelser og historiske beskrivelser.
• Mode og kostume: rosetter og sløjfer på hatte kan designmæssigt kaldes kokarder, når funktionen/motivet er reference til traditionen.

• Gardisten bar en rød-hvid kokarde på siden af sin bjørneskindshue.
• Under revolutionen blev det lovpligtigt at bære trikolorens kokarde i Paris.
• Shakoen var pyntet med en metalagraff, der fastholdt regimentets kokarde.
• På museet kan man se udviklingen fra stofkokarder til emaljerede udgaver.
• Rapporten gennemgår ændringer i RAF’s rundel (ofte kaldet kokarde i franske kilder).
• Han valgte en neutral hat uden nogen kokarde for ikke at tage politisk stilling.
• Uniformsreglementet foreskrev, at kokarden bæres lodret med den mørkeste farve yderst.
• Kostumedesigneren syede en stor rosetformet kokarde til trekantshatten.

• Synonymer/nærsynonymer: roset, båndroset, hatroset, emblem (i visse sammenhænge), mærke.
• Relaterede termer: rundel (på fly), nationalitetsmærke, kasketmærke, insignie/insigne, agraff (hatspænde), sløjfe.
• Bemærk: “roset” bruges også bredere om præmierosetter og ordensrosetter; disse er beslægtede i form, men ikke altid identiske i funktion.

Der findes ikke faste leksikalske antonymer til “kokarde”. I praksis kan man tale om kontraster som uden mærke, neutral hovedbeklædning eller afmærkningsfri i betydningen, at tilhørsforhold ikke vises synligt.

• Loyalitet og identitet: Kokarden signalerer tilhørsforhold til nation, regiment, parti eller sag.
• Politisk symbol: Især den franske trikolorekokarde blev et stærkt politisk og ideologisk emblem.
• Historisk æstetik: Forbinder bærer og betragter med en bestemt periode, uniformstype eller kulturarv.

• Farvelag: ofte koncentriske ringe (yderst-inderst) eller foldede bånd i lag.
• Fastgørelse: syning, nitte, klemme eller agraff; på metaludgaver nål/bajonetfatning.
• Læseorden: i nogle reglementer bestemmes rækkefølgen af farver udefra og ind eller omvendt.

• Roset (båndroset)
• Rundel (nationalitetsmærke på luftfartøjer)
• Insigne og kasketmærke